Kalundborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
IngenIndbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Nattergalevej, Ejby, Lille-SkensvedBorgediget, Roskilde
Indbrud i fritids-/sommerhus:
IngenIndbrud i skole og institutioner mv.:
IngenTyveri fra køretøjer:
Rasteplads, Køge Bugt Motorvejen, KarlslundeBrand i vaskemaskine – Harevænget, Nykøbing Sj. – Odsherred
Kl. 08.38 måtte en 66-årig mandlig sommerhusgæst alarmere brandvæsnet, idet vaskemaskinen udviklede kraftig røg og måske ville udvikle en brand. Brandvæsnet fik dog standset ulykken, inden der skete skade på fast ejendom. Vaskemaskinen havde udviklet kraftig røg, så en udluftning var nødvendig. Årsagen til røgudviklingen var formentlig en el-fejl i vaskemaskinen, men politiet foretog sig ikke yderligere i anledning af hændelsen.Kvinde uden kørekort stoppet tre gange på 35 min. – bil beslaglagt – Greve / Solrød / Køge
Føreren af færdselspolitiets videopatruljebil, der også er udstyret med ANPG-systemet (Automatisk NummerPlade Genkendelse), fik kl. 09.50 via dette system automatisk besked om, at ejeren af personbil, der kørte ad Køge Bugt Motorvejen mod syd ved Greve ikke havde noget kørekort. Kort efter lykkedes det færdselspolitiet at få bilen standset på motorvejen, og identiteten på føreren viste sig at være den samme som personbilens ejer. Den 77-årige kvindelige bilejer fra Holte kunne ikke fremvise noget kørekort og blev sigtet for kørsel i bilen uden førerret. Førerretten var nemlig i 2020 blevet inddraget af politiet, fordi hun ikke havde aflagt den kontrollerende teori- og køreprøve som en konsekvens af en betinget frakendelse af kørekortet i en tidligere færdselssag. Efter endt sagsbehandling forlod færdselspolitiet stedet og fortsatte patruljeringen ad motorvejen i sydlig retning.Kl. ca. 10.05 blev færdselspolitiets patruljebil pludselig overhalet af det samme køretøj, som færdselspolitiet lige havde standset. Derfor blev personbilen igen standset ved Solrød, og igen var det den 77-årige kvinde fra Holte, som sad bag rattet. Konsekvensen var endnu en sigtelse for overtrædelse af færdselsloven for at have ført personbil uden at have førerret. Politiet indskærpede igen reglerne over for hende og gjorde hende samtidig opmærksom på muligheden for beslaglæggelse af hendes bil, hvis hun igen blev standset som fører af bilen. Herefter forlod færdselspolitiet stedet og forlod motorvejen for at fortsætte patruljeringen i Køge-området.
Kl. ca. 10.25 kørte samme færdselspatrulje på Lyngvej i Køge og bemærkede igen den samme personbil blive ført ad Lyngvej i østgående retning. Igen kunne politiet konstatere, at den 77-årige sad bag rattet i sin personbil trods den manglende førerret. Igen blev hun sigtet for overtrædelse af færdselsloven og i den forbindelse gjort bekendt med, at politiet nu beslaglagde hendes personbil på grund af de tre sigtelser, som hun netop havde fået. I mellemtiden havde politiet også fundet ud af, at hun faktisk ikke havde fået afleveret sit originale kørekort efter inddragelsen af førerretten. Kvinden blev nu kraftigt opfordret til at aflevere kørekortet, hvis det var i hendes besiddelse, hvorefter hun fandt sit kørekort og afleverede det til politiet.
Den 77-årige kvinde var ifølge egen forklaring på vej til et vigtigt ærinde på Sydsjælland som begrundelse for de gentagne kørsler, der på et senere tidspunkt vil blive afgjort i forbindelse med et retsmøde, som hun indkaldes til.
Fupopkald fra politiet – Køge
Kl. 09.57 anmeldte pårørende til en 91-årig kvinde fra Køge, at den 91-årige tirsdag aften var blevet ringet op af en fremmed mand, der udgav sig for at være en politimand fra Københavns Vestegns politi. Han havde villet dukke op på den 91-åriges bopæl for at hjælpe hende med diverse bankproblemer mv. Hun havde dog gennemskuet manden og afsluttet opkaldet, hvorefter et familiemedlem blev underrettet om det mærkværdige opkald, så de sammen kunne tage de nødvendige forholdsregler, hvis manden skulle dukke op. Den 91-årige har ikke haft noget økonomisk tab efter telefonopkaldet.Politiet opfordrer til at være særdeles skeptiske over uopfordrede telefoniske henvendelser fra personer, der udgiver sig for at være fra f.eks. politiet, banken eller andre myndighedspersoner. Ved tvivl om opkaldets ægthed bør man spørge om pågældendes identitet og firma/myndighed, hvorefter et kontrolopkald via firmaets/myndighedens hovedtelefonnummer kan foretages. Derved kan såkaldte fupopkald nemt afsløres, ligesom personlige oplysninger om f.eks. personnummer, NemID, bank- og kreditkortnumre mv. aldrig bør oplyses telefonisk.
Fogedforretning afslørede hashbesiddelse – Greve
Kl. 10.55 skaffede fogeden i samarbejde med politiet sig adgang til en 38-årig mands lejlighed i Greve, idet den 38-årige skulle udsættes af lejemålet. Den 38-årige var ikke til stede, og i forbindelse med sagsbehandlingen i anledning af fogedforretningen så politiet, at en større mængde hash lå frit fremme i lejligheden. Ved en øjeblikkelig ransagning fandt politiet i alt ca. 950 gram hash, nogle kontanter samt ca. 75 gram hvidt pulver, der formodes at være amfetamin. De fundne stoffer og pengene beslaglagde politiet, der efterfølgende fik telefonisk kontakt til den nu tidligere beboer i lejligheden. Den 38-årige blev orienteret om politiets fund og efterfølgende sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, idet politiet mistænkte ham for at besidde stofferne med henblik på videresalg. Derfor vil den 38-årige senere blive indkaldt til et retsmøde, når sigtelserne mod ham skal afgøres strafferetligt.Maritim kontrol – Holbæk fjord – Holbæk
Midt- og Vestsjællands Politi gennemførte Sankt Hans-aften en maritim kontrol af alle slags fartøjer, der befandt sig på vandet på Holbæk fjord. Kontrollen blev gennemført i tidsrummet fra kl. ca. 18.00 og frem til midnat, og politiet fik kontrolleret i alt 19 fartøjer. Politiet fandt ingen overtrædelser af diverse regler, så ingen blev sigtet for noget ved kontrollerne.Fartøjerne blev kontrolleret for redningsudstyr og besiddelse af de fornødne certifikater, ligesom føreren af fartøjet blev kontrolleret for eventuel påvirkning af f.eks. alkohol. Der var lidt færre fartøjer på vandet end de tilsvarende aftener tidligere år. Det kunne måske skyldes, at bålafbrændingen i Strandparken var aflyst i år, ligesom EM-fodboldkampe i TV måske også kunne have en indflydelse på ønsket om at være til søs denne aften.
Grundlovsforhør – Grov vold – Kalundborg
Kl. 19.15 anmeldte personalet på skadestuen på sygehuset i Holbæk, at man netop havde modtaget en patient, der var meget forslået og formentlig havde været udsat for vold. Politiet fik på skadestuen kontakt til en kvæstet, 28-årig mand fra Svinninge, der havde flere alvorlige skader efter overfald med bl.a. slag og spark. Han fik straks den fornødne lægelige behandling og kunne oplyse, at overfaldet var foregået i Kalundborg by kort tid forinden ankomsten til skadestuen.Politiet fik i fornødent omfang efterforsket ud fra den forurettedes forklaring, således at to mænd umiddelbart kunne mistænkes at stå bag overfaldet. To mænd på 34 og 39 år fra Kalundborg blev i løbet af natten anholdt og sigtet for grov vold mod den 28-årige. Begge anholdte forblev efter afhøring til sagen i politiets varetægt, idet anklagemyndigheden vil fremstille dem i grundlovsforhør i Retten i Holbæk med krav om varetægtsfængsling. Retsmødet vil blive begæret afholdt for lukkede døre, hvorfor politiet ikke kan oplyse yderligere om sagen.