En anmeldelse om tyveri af en minilæsser blev modtaget kl. 15.01, efter den var blevet stjålet fra en adresse i Slagelse. GPS-sporing afslørede, at maskinen befandt sig på en adresse i Jerslev.
En patrulje, der blev sendt til stedet, observerede en bil med trailer på vej væk fra adressen. Den efterlyste minilæsser blev fundet på traileren, og bag rattet sad en 26-årig mand fra Haslev.
Manden blev sigtet for tyveriet af minilæsseren. Det blev desuden konstateret, at han var frakendt førerretten og var narkopåvirket. Han blev derfor anholdt for at få udtaget en blodprøve.
Minilæsseren blev efterfølgende udleveret til den glade ejer.