Kalundborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Nygårdsvej, Højby Sj.Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Søfrydsvej, GreveRørsangervej, Solrød Strand
Marens Minde Vej, Strøby Egede, Køge
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Hyldekær, Kisserup, HolbækKorshagevej, Rørvig
Rådyrstien, Klint, Nykøbing Sj.
Fasanvænget, Overby Lyng, Sjællands Odde (2 anmeldelser)
Indbrud i skole og institutioner mv.:
IngenTyveri fra køretøjer:
Industrivej, Roskilde (2 anmeldelser)Solvænget, Tureby
Algade, Roskilde
Narkokørsel – Bjerge Landevej, Bjerge, Store-Fuglede – Kalundborg
Kl. 08.29 blev en 32-årig kvinde fra Kalundborg standset i en personbil og senere sigtet for narkokørsel, da politiet kunne mistænke hende for at være narkotikapåvirket under kørslen. Hun fik i forbindelse med en kortvarig anholdelse udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer, så hun vil høre nærmere fra politiet, når analyseerklæringen foreligger.Færdselsuheld – Kalundborgvej / Teglværksvej, Starreklinte, Hørve – Odsherred
Kl. 10.21 rykkede politiet ud til et færdselsuheld ved krydset Kalundborgvej – Teglværksvej, idet to bilister var stødt sammen.Det viste sig, at en 21-årig mand fra Jerslev Sj. under kørsel i nordlig retning ad Kalundborgvej i en personbil formentlig havde været uopmærksom et kort øjeblik. Som følge heraf påkørte han højre side af en anden personbil, som 52-årig mand fra Hørve havde ført ad Teglværksvej frem til krydset ved Kalundborgvej, hvor han afventede trafikken.
Ingen af parterne kom til skade ved sammenstødet, men begge biler fik skader som følge af sammenstødet, så den 21-åriges bil måtte bugseres væk.
Inden bugseringskøretøjets ankomst udbrød der en mindre brand i den 21-åriges bil, så politiet måtte tilkalde brandvæsnet til at tage af brandslukningen og for at undgå, at varmen fra branden bredte sig til bilens brændstoftank.
Politiet registrerede med baggrund i de konkrete omstændigheder blot parterne i sammenstødet.
Vold på arbejdsplads – Nordhøj, Køge
Kl. 11.23 anmeldte en 56-årig mandlig medarbejder på et lager i transportcentret, at han var blevet udsat for vold af en udenlandsk lastbilchauffør.Politiet kørte til stedet og fik kontakt til anmelderen, der havde spor efter et slag mod ansigtet. Ifølge anmelderen var striden med den udenlandske lastbilchauffør opstået omkring anvisninger for parkering af hans lastbil, hvorefter lastbilchaufføren havde slået anmelderen en enkelt gang i ansigtet.
Politiet fik identificeret lastbilchaufføren som en 48-årig mand fra Bosnien, som blev anholdt og sigtet for vold. Afhøringen foregik med assistance fra en tolk, og politiet løslod efterfølgende den bosniske mand, som senere vil høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres strafferetligt.
Færdselsuheld – Frederiksborgvej / Gundsølillevej, Gerdrup, Roskilde
Kl. 12.13 fik politiet via alarmcentralen melding om et færdselsuheld, idet en bilist og en cyklist var stødt sammen i krydset Frederiksborgvej – Gundsølillevej. En ambulance var blevet sendt til uheldsstedet.Politiet fik på uheldsstedet kontakt til en 32-årig, kvindelig cyklist fra Roskilde, som i ambulancen blev kørt til kontrol på skadestuen. Endvidere traf politiet også en 46-årig mand fra Roskilde, der havde været fører af en lille varebil, der nu havde skader på højre side og havde fået knust sideruden.
Uheldet var sket, da den 46-årige som fører af varebilen var kørt ad Gundsølillevej mod vest frem til krydset ved Frederiksborgvej, som han krydsede i den hensigt at fortsætte ligeud og videre ad Gundsølillevej på vestlige side af Frederiksborgvej.
Samtidig hermed kørte den kvindelige cyklist ad Frederiksborgvej i sydlig retning og kørte ind i højre side på varebilen under dennes passage af hendes færdselsretning.
Det viste sig, at cyklisten var sluppet fra sammenstødet uden behandlingskrævende skader, og politiet har optaget rapport om sammenstødet ud fra en mistanke om, at færdselsloven kan være overtrådt.
Ukrudtsbrænder årsag til brand i skur – Palævej, Jyderup – Holbæk
Kl. 13.54 rykkede brandvæsnet og politiet ud til en ildebrand i et skur på en privat adresse.Ved politiets ankomst til stedet var branden slukket branden, idet en nabo havde brugt sin pulverslukker. Brandvæsnets opgave bestod blot i en efterslukning på brandstedet.
Omstændighederne ved brandens opståen var en brug af en ukrudtsbrænder, som en 62-årig mand fra Jyderup havde brugt til at fjerne ukrudt på adressen. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af beredskabsloven på grund af manglende forsigtighed ved brug af ukrudtsbrænderen, så han kan forvente at modtage en bøde som afgørelse på sagen.
Unge på sporet – Jernbanevej, Ringsted
Kl. 15.02 underrettede DSB politiet om, at togene ved Ringsted station kørte med nedsat hastighed på grund af oplysninger om, at to unge skulle have krydset sporene flere gange ca. 300 meter vest for stationen.Politiet kørte til området i et forsøg på at finde frem til de to unge, men de blev ikke fundet trods søgning i det oplyste område. DSB blev underrettet herom, så hastigheden for togene på strækningen kunne normaliseres efterfølgende.
Våbenlovgivningen – Store-Heddinge – Stevns
Kl. 15.27 fik en 20-årig mand fra Store-Heddinge nok uventet besøg af politiet, som mistænkte ham for at være i besiddelse af et ulovligt våben.Den 20-årige bekræftede selv mistanken og fandt en totenschlæger frem, som politiet beslaglagde som bevis og med henblik på senere konfiskation i forbindelse med en sag om overtrædelse af våbenlovgivningen.
En ransagning af mandens bopæl afslørede ikke yderligere ulovlige effekter i hans besiddelse, så den 20-årige kan nu afvente afgørelsen i denne sag.
Utryghedsskabende unge forsamlet – Seminarieparken, Holbæk
Kl. 16.20 fik politiet en henvendelse fra en lokal kvinde, som oplyste, at nogle unge igen havde forsamlet sig ved et læskur på området ved en skole, hvor de formentlig røg joints. De unge søgte nu læ på stedet på grund af regnvejr.En patrulje kørte straks efter anmeldelsen til området, men traf ikke nogen personer, hvorfor politiet fik klarlagt identiteten på de unge, der uberettiget bruger området.
Ulovlig kørsel i skov – Øresøvej, Svebølle – Kalundborg
Kl. 17.55 fik politiet en henvendelse fra en skovejer om, at både en ATV og en personbil for kort tid siden uberettiget havde kørt hasarderet rundt i skoven, da kørslen skræmte dyrene og opdræt i skovområdet. Et vidne havde noteret sig nummerplader på begge køretøjer.Politiet kørte til området for at lede efter de to køretøjer, idet ATVen med nummerpladen AU89062 viste sig at være meldt stjålet. Bilen var ikke meldt stjålet og hørte hjemme i den sydlige del af Kalundborg kommune, hvor politiet fandt bilen efterladt, men ikke føreren. ATVen, der var blevet stjålet fra en maskinhal i Gørlev-området natten mellem pinsedag og 2. pinsedag, blev ikke fundet i denne omgang, og politiet har ikke nogen oplysninger om, hvor ATVen forvandt hen.
Oplysninger om den stjålne ATV bedes givet til politiet på tlf. 114.
Ulovlig droneflyvning – drone beslaglagt - Kalundborg
Kl. 18.38 fik politiet en henvendelse fra en kvinde, der kunne se en drone med formentlig filmende kamera med røde blink flyve ude for vinduerne til hendes bopæl i den centrale del af Kalundborg by.Politiet kørte til stedet og fik kontakt til en 56-årig mand fra Kalundborg, som var ejer og fører af den omhandlede drone. Ud fra de oplyste omstændigheder sigtede politiet den 56-årige for ulovlig droneflyvning.
Det var nu tredje gang inden for det sidste halve år, at den 56-årige blev sigtet for ulovlig droneflyvning, hvorfor politiet beslaglagde dronen med henblik på senere konfiskation. Derfor kan den 56-årige forvente at blive indkaldt til et retsmøde, når denne sag og spørgsmålet om endelig konfiskation af dronen skal afgøres.
Narkokørsel – Høvevej, Fårevejle St. – Odsherred
Kl. 20.35 standsede en patrulje fra nærpolitienheden i Asnæs en bilist, der kørte ad Høvevej i Fårevejle St. Føreren af personbilen var en 20-årig mand fra Greve, som blev mistænkt for at køre bilen i narkotikapåvirket tilstand, fordi hans deltagelse i en narkometertest havde givet udslag for påvirkning af cannabis under kørslen.Den 20-årige blev sigtet for narkokørsel og fik under en kortvarig anholdelse udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.
Spirituskørsel – Oddenvej, Nykøbing Sj. – Odsherred
Kl. 22.33 standsede politiet en varebil med henblik på rutinemæssig kontrol af føreren og køretøjet, da en 60-årig mand fra Sjælland kom kørende i vestlig retning ad Oddenvej ud for Drusbjergvej.Den 60-årige var påvirket af alkohol under kørslen og blev sigtet for spirituskørsel. I forbindelse med en anholdelse fik han udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol, inden politiet løslod ham kort efter. Han vil nu høre nærmere fra politiet, når analyseerklæringen foreligger.
Narkokørsel uden førerret – Ladegårdsparken Øst, Holbæk
Kl. 23.10 blev en 24-årig mand fra Jyderup sigtet for kørsel uden førerret i en personbil, som han var fører af under kørsel i Ladegårdsparken Øst. Han havde efter udløbet af en tidligere frakendelse af kørekortet ikke generhvervet førerretten, hvorfor han ikke måtte være fører af personbilen.Den 24-årige skønnedes endvidere påvirket af narkotika under kørslen og blev derfor yderligere sigtet for narkokørsel. I den anledning fik han i forbindelse med en kortvarig anholdelse udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer. Han kan derfor forvente at høre nærmere fra politiet, når analyseerklæringen foreligger.
Falsk politimand gennemskuet – Greve
Kl. 23.54 anmeldte en 66-årig kvinde fra Greve, at hun for kort tid siden var blevet op af en mand, der præsenterede sig som ”Ole Henriksen” og oplyste et politiidentitetsmærke. Endvidere kom opkaldet fra et telefonnummer, hvis fire sidste cifre var de velkendte 1448 som værende politiets telefonnummer.Opkaldet skyldtes et formodet misbrug af den 66-åriges NemID, som manden ønskede nærmere oplysninger om. Kvinden fik dog under samtalen en mistanke om, at manden var en falsk politimand, der forsøgte at lokke private oplysninger ud af hende. Hun afbrød derfor samtalen og underrettede den rigtige politi om opkaldet.
Politiet noterede sig hendes henvendelse og vejledte hende om at kontakte sin bank for at få kontrolleret, om der kunne være foregået noget mistænkeligt, selv om hun ikke havde givet fortrolige oplysninger fra sig.
Narkobilist med narko i bilen – Schmeltz Plads, Roskilde
Kl. 01.15 bemærkede en patrulje en personbil, der på Schmeltz Plads holdt med tænding på. Da der i bilen sad en person på førersædet, anså politiet vedkommende som fører af køretøjet under disse omstændigheder.I bilen traf politiet en 19-årig mand fra Karise, der som fører af bilen deltog i en narkometertest, der gav udslag for påvirkning af cannabis. Den 19-årige blev derfor sigtet for narkokørsel og blev i den forbindelse anholdt.
Ved en efterfølgende ransagning af hans bil fandt den 19-årige i besiddelse af godt 44 gram hash og 40 ecstasy-piller, som straks blev beslaglagt som bevis i forbindelse med en sag om overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Politiet mistænkte den 19-årige for at være i besiddelse af de ulovlige stoffer med henblik på videresalg og foretog efterfølgende en ransagning af hans bopæl. Her fandt politiet dog ikke yderligere ulovlige stoffer eller andre ulovlige effekter.
Den 19-årige blev løsladt efter afsluttet efterforskning i sagen, som han kan forvente at høre nærmere om, når analyseerklæringen fra den udtagne blodprøve er modtaget, og sagerne mod ham skal afgøres.
Narkokørsel – Bækgårdsvej, Borup – Køge
Kl. 01.45 anholdt og sigtede politiet en 42-årig mand fra Borup for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en varebil, efter at en narkometertest havde givet udslag for påvirkning af metadon under kørslen.Den 42-årige blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.