Nyt fra Kalundborg i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Kalundborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Døgnets anmeldelser vedrørende:
             

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Dragerupvej, Holbæk
Solrød Center, Solrød

 

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Strøhusvej, Greve
Landevejen, Svinninge, Holbæk
Kristoffersvej, Ringsted

 

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

 

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ahorn Alle, Ringsted

 

Tyveri fra køretøjer:

Pulsen, Roskilde
Rosenlyparken, Greve
Jernbaneplads, Holbæk

 

Træt bilist påkørte forankørende – Køge Bugt Motorvejen, Solrød Strand – Solrød

Kl. 09.15 påkørte en varebil – ført af en 19-årig mand fra Ballerup - en forankørende lastbil, der blev ført af en 64-årig mand fra Bredebro, hvorved der opstod materiel skade på begge køretøjer. Den 19-årige mand er sigtet for overtrædelse af færdselsloven ved at befinde sig i en tilstand, grundet manglende søvn, at han var ude ad stand til at føre køretøjet på betrykkende vis. Sagen afgøres på et senere tidspunkt.

 

Narkokørsel i frakendelsestiden – Gørlev Landevej, Kalundborg

Kl. 10.25 blev en 35-årig mand fra Gørlev stoppet af politiet. Manden førte en personbil uagtet at han var påvirket af euforiserende stoffer og frakendt førerretten. Manden blev anholdt og fik udtaget en blodprøve, derefter blev han løsladt. Han er sigtet i sagen, som afgøres, når resultatet af blodprøven er klar.

 

Kvinde kørte alt for stærkt og havde glemt sit kørekort – Køgevej, Ringsted

Kl. 11.15 målte politiets laser hastigheden på en personbil, som kom kørende ad Køgevej. Køretøjet blev målt til 84 km/t, til trods for, at man maksimalt må køre 50 km/t. det pågældende sted. Bilisten, en 24-årig kvinde fra lokalområdet, havde ikke medbragt sit kørekort. Kvinden fik en bøde på 4200 for hastighedsovertrædelsen samt en bøde på 1000 kr. for det manglende kørekort. Derudover skal hun betale 500 kr. til offerfonden. Kvinden kan desuden forvente en betinget frakendelse af førerretten. 

 

Overtrædelse af dronebekendtgørelsen – Erhvervsparken, Gadstrup – Roskilde

Kl. 11.42 blev en 76-årig mand sigtet for overtrædelse af dronebekendtgørelsen da han ikke havde en gyldig droneforsikring og fløj tættere end 5 km på en flyveplads uden at have dronetegn. Manden forklarede, at han ikke var vidende om, at det ikke var lovligt at flyve med drone i området. Manden er sigtet i sagen, som afgøres på et senere tidspunkt.

 

Kørsel i påvirket tilstand og uden førerret – Stensbjergvej/Tigervej, Køge

Kl. 11.47 anholdt politiet en 34-årig mand uden fast bopæl, som sad bag rattet på en personbil til trods for, at han var påvirket af narkotika og ikke havde førerret, da han ikke har generhvervet førerretten. Manden var anholdt kortvarigt, mens han fik udtaget en blodprøve. Han er sigtet for forholdene, som afgøres på et senere tidspunkt. Ejeren af bil, en 47-årig mand fra Hørve er sigtet for at overlade føringen af sit køretøj til en person uden førerret. Denne sag afgøres også på et senere tidspunkt.

 

Kort køretur gav stribevis af sigtelser – Bøllingsvej, Ringsted

Kl. 12.03 bragte en patrulje et køretøj til standsning, som var i færd med at bakke ud af en indkørsel. Føreren, som er en 31-årig mand fra Ringsted blev sigtet for narkokørsel samt kørsel i frakendelsestiden, da han er frakendt førerretten. I bilen fandt politiet en lygte udformet som et bat, en peberspray, kniv og en joint samt en mobiltelefon, som er meldt stjålet. Politiet beslaglagde bat, peberspray og kniven, hvilket den 31-årige mand ønskede forelagt retten. En dommer skal nu tage stilling til beslaglæggelsen. Manden er sigtet i sagen. Politiet tog nøglerne til køretøjet med på politistationen med henblik på udlevering til ejeren af køretøjet, da køretøjet ikke tilhører den 31-årige mand. Manden var kortvarigt anholdt, mens han fik udtaget en blodprøve.

 

Narkokørsel – Køge Bugt Motorvejen, Køge

Kl. 13.43 anholdt politiet en 25-årig kvinde fra Ringsted for kørsel i narkopåvirket tilstand. Kvinden fik udtaget en blodprøve og efterfølgende løsladt. Hun er fortsat sigtet.

 

4 biler i trafikuheld – Køge Bugt Motorvejen, Køge

Kl. 16.40 holdt fire biler i kø i samme spor i det sydgående spor på motorvejen. En bagfrakommende bilist – en 51-årig mand fra Store Heddinge – overså køen og påkørte den bagerste bil bagfra, hvilket bevirkede at 3 biler blev skubbet frem og ind i hinanden. Der skete udelukkende materiel skade ved uheldet. 

 

Narkokørsel – Elmkær, Hørve – Odsherred

Kl 20.35 anholdt politiet en 25-årig mand fra Hørve for kørsel i narkopåvirket tilstand. Manden fik udtaget en blodprøve og efterfølgende løsladt. Han er fortsat sigtet.

 

Narkokørsel – Lillevangsvej, Greve

Kl 21.03 anholdt politiet en 18-årig mand fra Greve for kørsel i narkopåvirket tilstand. Manden fik udtaget en blodprøve og efterfølgende løsladt. Han er fortsat sigtet.

 

15-årig knallertfører ville ikke standse – Nykøbingvej, Grevinge – Odsherred

Kl. 22.49 bemærkede en patrulje en knallert, som kørte uden lys på. Politiet gjorde signal til knallertføreren om at standse knallerten, men dette efterkom føreren ikke. Patruljebilen kørte derfor efter knallerten. Undervejs kørte knallerten over for rødt lys og ved for høj hastighed, inden føreren af egen drift standsede knallerten, og føreren blev anholdt. Den 15-årige blev kørt hjem til sin familie, hvor han blev afhørt af politiet. Knallerten blev beslaglagt af politiet. Den 15-årige er sigtet i sagen. 

 

Narkokørsel – Holbækvej, Kalundborg

Kl. 05.35 blev en 23-årig mand fra Svebølle anholdt og sigtet for narkokørsel, da han kom kørende i østgående retning ad Holbækvej. Manden fik udtaget en blodprøve og blev efterfølgende løsladt. 

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Midt- og Vestsjællands Politi.
Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi