Kalundborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Weekendens anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Langebjergvænget, RoskildeLangagervej, Kalundborg
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Kildemarken, RingstedRoskildevej, Benløse, Ringsted
Brydevangen, Køge
Lopholmen, Karlslunde, Greve
Søvang, Køge
Kærager, Greve
Mosevangen, Kalundborg
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Lyngengen, Nykøbing Sj.Indbrud i skole og institutioner mv.:
IngenTyveri fra køretøjer:
IngenFredag – lørdag
Eftersøgning af 80-årig – Roskilde
Politiet fik fredag en anmeldelse om, at den 80-årige Lissi fra Neergårdsparken i Roskilde ikke var set siden onsdag. Hun kan ikke klare sig selv og politiet derfor søgt efter hende i nærområdet med både drone, helikopter og hunde. Samtidigt har familie og frivillige også søgt efter hende andre steder i Roskilde. Politiet fortsætter eftersøgningen med hunde i dag men opfordrer fortsat folk i det vestlige Roskilde om at se efter, om Lissi kan have søgt tilflugt i deres kælderrrum, skure etc. Et vidne har henvendt sig til politiet og oplyst, at hun mener at have set Lissi fredag på Hyrdehøj Bygade, hvor hun var iført en hvid kjole. Den 80-årige var desuden iført sorte sandaler med hvide såler, da hun forlod sit hjem. Hun har mellemlagt lysebrunt pagehår og mangler en fortand.Alle, der har oplysninger om den savnede Lissi, kan henvende sig til politiet på 114.
Kørte uden kørekort – Kalundborgvej, Holbæk
Kl 19.30 standsede en patrulje en 24-årig mand fra Holbæks opland, der kom kørende i en personbil. Ved opslag i politiets registre viste det sig, at manden var frakendt kørekortet, og han blev derfor sigtet for at køre i frakendelsesperioden.Jyllinge Festival – Nordmarksvej, Jyllinge – Roskilde
Politiet var til stede i forbindelse med afholdelse af årets Jyllinge Festival. Følgende episoder blev noteret på døgnrapporten.Fredag kl. 22.12 kom en anmeldelse om, at en gruppe på 10-12 unge var oppe at slås ved ungeområdet på festivalen. Flere patruljer blev sendt til stedet, hvor en 16-årig dreng fra Roskilde blev anholdt for at have slået en vagt, som var kommet for at standse slagsmålet. Den 16-årige, som var spirituspåvirket, blev taget med til politistationen, hvor han blev afhørt til sagen. Da den anholdte er under 18 år blev de sociale myndigheder og hans forældre blev orienteret. En repræsentant fra kommunen overværede afhøringen, og han blev senere løsladt, men kan forvente at høre mere i sagen.
Fredag kl. 23.54 anmeldte en 16-årig pige, at hun var blevet sparket i hovedet af en 16-årig dreng på Agerskellet i Jyllinge i forbindelse med festivalen. Hun kom intet alvorligt til, men blev tilset på skadestuen. Politiet anholdt den 16-årige dreng fra Jyllinge, som blev sigtet for vold, og taget med på stationen til afrusning i detentionen. Han blev løsladt efter endt afhøring og sagsbehandling tidligt lørdag morgen.
Kl. 00.02 natten til lørdag blev en 16-årig dreng fra Stenløse anholdt og sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen. Han havde råbt gentagne gange af politiet, mens de arbejdede på stedet, hvilket var egnet til at forstyrre den offentlige orden. Han var påvirket af alkohol og ikke skønnet egnet til at færdes på egen hånd. Han blev taget med i detentionen, men blev senere hentet af sin far. Han kan forvente en bøde i sagen.
Lørdag kl. 00.53 – En vagt på festivalen oplyser, at man har tilbageholdt en mand, der flere gange har henvendt sig til unge piger på stedet, selv om de ikke ønskede nogen kontakt med manden. Da patruljen kom frem, ønskede den 32-årige mand, der var fra lokalområdet, ikke at forlade stedet, selvom politiet bad ham gøre det. Han blev derfor anholdt og hensat i detentionen natten over.
Søndag kl. 09.12 fik politiet anmeldelse fra moren til en 15-årig dreng, som havde været udsat for vold af en jævnaldrende pige han kendte i forbindelse med Jyllinge Festivalen. De to havde haft en kontrovers, og den 15-årige blev slået og væltet omkuld, så han fik skader på sin arm. Drengen var til behandling i forbindelse med anmeldelsen, men skal afhøres til sagen.
Uorden i toget – Jernbanegade, Roskilde
Kl. 00.40 tilbageholdt personalet i et tog på Roskilde Station en 24-årig mand fra Frederikssund, som havde optrådt voldsomt over for en togfører. En patrulje kørte til stationen, hvor manden blev anholdt og sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen. Han blev løsladt kort efter, men kan forvente en bøde i sagen.Slagsmål ved busstoppested – Ågerup, Roskilde
Kl.00.43 kørte en hundepatrulje til en anmeldelse om slagsmål ved et busstoppested i Ågerup. Patruljen kom frem og traf en gruppe på 6-8 unge, men slagsmålet var ophørt. To unge mænd på 16 og 18 år havde været oppe at toppes, fordi de holdt med hver deres superligahold, og det var end lidt voldsomt. De undskyldte deres opførsel og var blevet gode venner igen.Ung mand død i soloulykke – Oddenvej, Overby, Sjællands Odde
kl. 03.11 skete en alvorlig soloulykke, på Oddenvej ved Overby i Sjællands Odde. To lokale unge mænd på 17 og 18 år kørte i sydøstlig retning, da personbilen af ukendte årsager kørte af vejen og endte på taget i et buskads. Føreren af bilen løb efter hjælp hos en beboer tæt ved, som ringede 112. Passageren lå fastklemt i bilen, så der blev iværksat frigørelse, da redningsberedskabet kom frem.Den 17-årige passager blev reddet ud og fik ydet førstehjælp, men hans liv stod ikke til at redde. En læge erklærede ham død i ambulancen. Føreren af bilen blev kørt til tjek på sygehuset, men han var kun lettere tilskadekommen. Der blev udtaget en blodprøve af føreren, som skal afklare, om han var påvirket under kørslen. Bilinspektøren undersøgte uheldsstedet, og bilen blev indbragt til nærmere undersøgelse. Patruljen optog rapport, og når sagen er belyst til fulde, vil der blive taget stilling til, hvilke sigtelser sagen medfører for bilisten. De pårørende til den afdøde blev tidligt lørdag morgen orienteret om den tragiske ulykke.
Lørdag – søndag
Fandt pistol – Akacievej, Holbæk
Kl 08.45 oplyste en mand fra Holbæk, at han havde været ude i det grønne for at lede efter nødder, da han havde bemærket en taske, der lå henkastet i naturen. Da han kiggede i den, indeholdt den en pistol. Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at der var tale om en hardballpistol. I tasken blev også fundet en mindre pose med skunk.Brand i bil – Tingvejen, Kalundborg
Kl 16.21 indløb der alarm om, at der var udbrudt brand i motorrummet på en personbil, formentligt som følge af en teknisk fejl på bilen. Bilen nåede at udbrænde totalt, men ilden spredte sig ikke yderligere.Brand i hæk – Kirke-Hyllinge, Lejre
Kl 16.59 kommer der melding om, at brandvæsnet er kørt til brand i hæk. En 58-årig mand har været ved at brænde ukrudt væk på terrassen, da flammerne fik fat i hækken. I alt nåede cirka 10 meter hæk at udbrænde, før brandvæsnet fik slået ilden ned. Personen er nu sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.Spirituskørsel – Hovedgaden, Hårlev, Stevns
Kl 17.48 standser en patrulje en personbil ført af en 23-årig mand fra Polen, da der var mistanke om, at manden var påvirket. En cyklist havde været nødt til at springe af sin cykel for at undgå at blive påkørt, og bilen var derefter havnet inde i en have, før den var kørt videre. En alkometertest viste, at den 23-årige var så påvirket, at der var tale om vanvidskørsel og bilen blev derfor beslaglagt på stedet. Føreren af bilen blev søndag fremstillet i grundlovsforhør og fængslet frem til den 16. september.Brand i bil – Gislinge, Holbæk
Kl 19.40 indløb der melding om, at der skulle have været en brand i en garage. To mænd havde på stedet arbejdet på at reparere en ældre bil, da der var opstået en pludselig brand og de to havde fået benzin ud over sig. Til trods for, at der var gået ild i den ene, der derfor var forbrændt på overkroppen, lykkedes det selv de to mænd at få slukket ilden. Der blev sendt en ambulance til stedet, og der var ikke yderligere i sagen for politiet.Vold – Hestetorvet, Roskilde
Kl 00.19 kom der anmeldelse om, at en 35-årig kvinde foran en bar var blevet slået og sparket i hovedet, mens hun lå ned. Kvinden forklarede, at hun umotiveret var blevet overfaldet af en anden kvinde, der efterfølgende forsvandt fra stedet. Politiet har afhørt vidner på stedet og arbejder nu videre med at identificere kvinden, der stod bag overfaldet.Uorden – Havnen, Køge
Kl 03.15 kom der melding om, at to personer har været i slagsmål foran en bar på stedet. Da patruljen kom frem til stedet, træf politifolkene en beruset mand, der forsøgte at komme i slagsmål med de omkringstående. Han blev derfor anholdt og medtaget til detentionen.Søndag – mandag
Bil og motorcykel kørte sammen – Disbjergvej/Skamlebækvej, Veddinge, Fårevejle St. – Odsherred
Kl. 09.07 skete et uheld i krydset Disbjergvej/Skamlebækvej i Veddinge, da en bilist og en motorcyklist kørte sammen. Motorcyklisten, en 58-årig kvinde fra Fårevejle, kørte Disbjergvej mod øst, men blev ramt af bilisten, en 79-årig mand fra København, som overså motorcyklisten, da han kørte frem i krydset.Bilisten kørte ad Skamlebækvej mod syd og skulle lige ud i krydset, hvor der er ubetinget vigepligt mod Disbjergvej. Motorcyklisten styrtede og kom så alvorligt til skade, at hun blev hentet af lægehelikopteren og fløjet til behandling på Rigshospitalet. Bilisten, som kørte ved lav hastighed frem mod krydset, kom ikke noget til ved sammenstødet.
Bilinspektøren blev tilkaldt til at undersøge uheldsstedet, og begge køretøjer blev indbragt til nærmere undersøgelse. Politiet optog rapport, som sammen med bilinspektørens rapport skal være med til at belyse omstændighederne omkring uheldet. Oversigtsforholdene i krydset blev efterfølgende drøftet med kommunen, da et vejtræ forhindrede frit udsyn fra vest for trafikken mod Disbjergvej. Den 58-årig motorcyklist meldes søndag aften uden for livsfare, men svært tilskadekommen og fortsat indlagt.
Eksplosion – Jyllinge, Roskilde
Kl 13.20 indløb der melding til politi og brandvæsen om, at der var sket en mindre eksplosion i et sommerhus. De nærmere undersøgelser viste, at eksplosionen var sket, da ejeren havde sprøjtet insektspray ind gennem en luftkanal. En gnist antændte gassen og gav et kort ”glimt”. Det medførte, at gulvbrædderne løftede sig i flere rum i huset, men der var ingen personskade.Trusler og biltyveri – Store-Heddinge, Stevns
kl. 19.47 fik politiet en anmeldelse om, at en mand havde truet med en pistollignende genstand på en privat adresse i Store-Heddinge i forbindelse med en personlig strid.En 36-årig mand og en 27-årig kvinde var dukket op på adressen, hvor kvindens 51-årige ekskæreste boede. De to ankomne var meget højlydte, og havde en uoverensstemmelse med den 51-årige beboer.
Den 36-årige virkede truende over for den 51-årige, hvilket fik gæst på stedet, en 54-årig mand fra Faxe, til at bede den 36-årige forlade stedet. Den 36-årige tog nu en pistollignende genstand frem, som han truede den 54-årige med, inden parret igen forlod stedet med hjulspin.
Flere patruljer blev sat ind for at standse parret i bilen. Vidneafhøringer førte politiet på sporet af den 36-årige og den 27-årig kvinde, som begge blev anholdt på Jernbanegade i Store-Heddinge by kl. 20.30. Bilen holdt parkeret tæt ved, og den viste sig at være meldt stjålet fra en kvinde i Store-Heddinge d. 9. august i år. Ved visitation af de to anholdt fandt politiet manden i besiddelse af en hardballpistol med magasin og 20 kugler, fire lommeknive, som han ikke havde et anerkendelsesværdigt forhold til bære og 3,3 gram amfetamin. Kvinden havde 0,55 gram amfetamin på sig. Hardballpistolen var i sig selv ikke ulovlig, men fordi den blev anvendt til at true med, blev den og de øvrige fundne ting blev beslaglagt til sagen.
Manden blev sigtet for trusler, overtrædelse af knivloven og brugstyveri af bilen. Begge blev sigtet for lov om euforiserende stoffer. De anholdte fik lov til at gå efter endt afhøring, men vil begge høre mere fra politiet i deres sager. Bilen blev taget sikret med henblik på udlevering til rette ejer.