Nyt fra Kalundborg i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Kalundborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Døgnets anmeldelser vedrørende:


Indbrud i virksomhed/forretninger:

Vrøj, Saltbæk Vig, Kalundborg

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Moseagervej, Solrød Strand
Enebærhegnet, Greve

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

Tyveri fra køretøjer:

Bygmarken, Solrød Strand
Bastionen, Ringsted


Ny nærpolitienhed åbner i Hundige – Waves, Greve

Kom og vær med til at åbne vores nye nærpolitienhed i Hundige i dag. Det bliver festligt, og du kan hilse på vores lokale betjente, se noget af vores udstyr og køretøjer og klappe en politihund. Vi byder på lidt vådt og tørt, og du kan høre mere om uddannelsen til politibetjent. Justitsmininister Nick Hækkerup og borgmester Pernille Beckmann kigger forbi til indvielsen. Indvielsen sker i Waves mellem kl. 16.00 og 18.00.

Affaldsafbrænding spredte sig – Høbjergvej, Nr. Eskilstrup, Tølløse – Holbæk

kl. 13.04 opstod en brand i et autoværksted i forbindelse med afbrænding af affald, der havde bredt sig til nogle dæk og paller. Ilden fik fat i nogle tagplader og skadede en væg. Ingen personer kom noget til, og brandvæsnet fik slukket branden. Politiet optog rapport om branden, og det skal nu afklares, om der er sket nogen brud på brandlovgivningen i forbindelse med branden.

Narkokørsler – Solrød, Køge og Greve

Kl. 16.45 kørte en patrulje fra færdselsafdelingen på Køge Bugt Motorvejen mod syd ved Karlslunde Rasteplads, da en bilist blev standset rutinemæssigt. Bag rattet sad en 29-årig mand fra Slagelse, som ikke burde sidde der, da han var frakendt sit kørekort helt frem til 2026. Den 29-årige var desuden påvirket, og en test med narkometeret viste positiv for både hash og kokain. Årsagen til frakendelsen af kørekortet var en dom for narkokørsel i gentagelsestilfælde. Han blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel i frakendelsestiden. Efter at have afgivet en blodprøve blev han løsladt.

Kl. 00.08 sigtede og anholdt politiet en 28-årig mand fra Gadstrup for narkokørsel, da han blev stoppet på Stensbjergvej i Køge i en personbil. En narkometertest viste, at han han var påvirket, så han fik udtaget en blodprøve og løsladt.

Kl. 01.12 stoppede en patrulje en personbil på Godsvej i Greve i en rutinekontrol. Føreren af bilen, en 26-årig mand fra Karise erkendte, at han havde røget hash og taget kokain. Han var desuden frakendt kørekortet helt frem til 2030 på grund af tidligere sager om spiritus og narkokørsel. I bilen var også to passagerer, og patruljen visiterede alle tre mænd og ransagede bilen. En af passagererne, 25-årig mand fra Solrød, blev fundet i besiddelse af 0,68 gram hash, og han blev sigtet for lov om euforiserende stoffer. Den 26-årige bilist blev sigtet for narkokørsel i frakendelsestiden, fik udtaget en blodprøve og løsladt.

De vil alle høre mere i deres sager, når resultatet af blodprøveanalysen kommer.

Uheld med kabinescooter ved højresving – Vinkelvej/Københavnsvej, Roskilde

Kl. 17.21 skete et uheld, da en bilist svingede til højre ad Vinkelvej og ramte en kabinescooter, der kørte i samme retning. Begge køretøjer kørte ad Københavnsvej mod vest, men bilisten, en 42-årig mand fra Fyn, ramte kabinescooteren på sidedøren og stoppede. Bilisten havde bemærket kabinescooteren, men fejlvurderede afstanden og hastigheden, og troede han kunne nå at svinge. Ingen kom noget til, men politiet optog rapport om vigepligtsuheldet, hvor der kom skader på køretøjerne.

Mænd sigtet for at optræde voldeligt – Roskildevej, Ringsted

Kl. 18.33 rykkede en politipatrulje ud til en anmeldelse om slagsmål ved en bilauktion. To mænd havde udvist voldelig adfærd over for en 3. mand på stedet, i forbindelse med uenighed om et økonomisk mellemværende. Ingen var kommet noget alvorligt til, men patruljen sigtede en 67-årig mand fra Frederiksberg og en 64-årig mand fra Solrød for at overtræde ordensbekendtgørelsen. De kan begge forvente en bøde i sagen.

Larm fra musik og biler – Jyllingecentret, Jyllinge – Roskilde

Kl. 21.52 kom en anmeldelse om forstyrrende kørsel og høj musik fra biler ved Jyllingecentret. En patrulje lagde vejen forbi, men mødte ingen uorden eller generende trafik på området.




Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Midt- og Vestsjællands Politi.
Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi