BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Botilbuddene ved Synscenter Refsnæs søger 2 pædagoger
Vi søger lige nu 2 faglige, omsorgsfulde, nærværende, engagerede kollegaer, der kan arbejde selvstændigt, brænder for faglig udvikling og sparring i et stærkt team.
Søger du stillingen, vil du få en helt unik mulighed for at indgå i en tværfaglig personalegruppe, hvor du skal bidrage til at vedligeholde og udvikle vores specialiserede pædagogiske tilgang, samt skabe nye aktiviteter, yde pleje og omsorg til beboerne.
Botilbuddene
Synscenter Refsnæs har pt. 3 botilbud til børn og unge med synsnedsættelse og multiple funktionsnedsættelser. Målgruppens mentale udviklingsniveau varierer fra ca. 3 måneder og op til ca. 5 år.
Den pædagogiske indsats i botilbuddene er individuelt tilrettelagt og tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, ressourcer og ønsker til indflydelse på eget liv.
I jobbet vil du i høj grad skulle fokusere på at udvikle og tilrettelægge aktiviteter, der bidrager til at udvikle og styrke børnenes og de unges sociale kompetencer. Ligeledes prioriterer vi aktiviteter af fysisk karakter, såsom cykelture, gåture, aktiviteter i svømmehal, gymnastiksal m.m.
Vi har:- En høj grad af tværfaglighed og en bred samarbejdsflade
- En høj normering med mulighed for at arbejde pædagogisk én til én og én til to
- Gode muligheder for kompetenceudvikling samt synsfaglig- og specialpædagogisk videreuddannelse
Du sætter naturligt borgeren i centrum og arbejder anerkendende og respektfuldt efter individuelle mål og delmål.
Du hviler i, at udviklingen hos borgerne sker roligt og gradvist over tid. Du er tålmodig i relationen til den enkelte og er også i stand til at tilpasse aktiviteter individuelt med afsæt i beboerens dagsform.
Du vil gerne involvere og engagere dig i teamet, og ser supervision som en mulighed for udvikling.
En alsidig stilling hvor du fra start vil få den nødvendige oplæring.
Foruden udviklingsaktiviteterne vil dine arbejdsopgaver bl.a. være:
- Dokumentation i Sensum One
- Samarbejde med pårørende
- Deltagelse i sygehusbesøg, samarbejde med sagsbehandlere m.m.
- Tværfagligt samarbejde med sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter
- Hjælpe og støtte med personlig hygiejne, forflytninger og transport samt praktiske opgaver i hjemmet som fx madlavning, rengøring, tøjvask mm.
- Mulighed for funktion som vejleder for pædagogstuderende.
Arbejdstiden
Du vil få stor mulighed for indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsplan.
Arbejdstiden ligger primært i dag- og aftentimerne og du har fri hver anden weekend.
Du må meget gerne kontakte os, hvis du er interesseret og vil høre mere om stillingen, og vi inviterer gerne til et besøg inden du søger stillingen.
Kontakt:
Afdelingsleder Monica Johansen, mobil 9356 9564 mail: mohj@regionsjaelland.dk
afdelingsleder Camilla Gabs, mobil 93 57 76 42 mail: cagb@regionsjaelland.dk eller områdeleder Susanne Johansen, mobil 30 45 95 63, mail: sutj@regionsjaelland.dk
vi behandler ansøgninger løbende og ansætter de rette kandidater, når vi finder dem. Så tøv ikke med at ansøge – vi ser frem til at høre fra dig!
Se i øvrigt vores hjemmeside www.synref.dk, hvor du kan finde mere viden om Botilbuddene, tilsynsrapporter m.m.
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest og straffeattest til offentligt brug.
Om Synscenter Refsnæs
Synscenter Refsnæs er det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn og unge med synsnedsættelse herunder blindhed. Børn og unge, der er optaget i Synsregistret eller opfylder kriterierne herfor, kan gøre brug af tilbuddene. Målgruppen omfatter også børn og unge med yderligere funktionsnedsættelser herunder blindhed.
Synscenter Refsnæs er et højt specialiseret tilbud, som arbejder vidensbaseret og tværfagligt med udvikling, læring, trivsel og medborgerskab for målgruppen i et landsdækkende samarbejde.
Tilbuddene omfatter vidensarbejde, specialrådgivning og vejledning, individuel udredning, kursustilbud og gruppeforløb, materialeproduktion, skole, efterskole, STU og botilbud.
Læs mere om Synscenter Refsnæs på vores egen hjemmeside, Facebook og LinkedIn
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6030536