Pædagogstilling med fokus på leg og nærvær hos Nyrupskolen/SFO

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet

Der er mange virkelig gode grunde til, at du skal søge denne stilling.

Udover det vigtigste; Nyrupskolen/SFO har verdens sødeste elever, så tilbyder vi også dejlige faciliteter nær skov og strand, og så tør vi godt love, at Nyrupskolen/SFO samtidig er en fantastisk arbejdsplads, hvor vi som kollegaer har et tæt professionelt samarbejde og stor kollegial omsorg for hinanden. Dine SFO-kollegaer har en bred vifte af kompetencer og tilbyder et varieret tilbud til børnene hver dag.

Stillingen er på 30 timer/uge. Ca. 6 skoletimer tilknyttet én fast årgang samt eftermiddagene i SFO’en. Der vil også være tale om en enkelt morgenåbner/ugen.

DGI-certificeret med fokus på leg, leg, leg

Nyrupskolens SFO er DGI-certificeret. Det betyder, at vi dagligt tænker brug af vores fine udearealer og Nyruphallen ind i planlægningen af aktiviteterne.
Samtidig har vi fokus på, at det hver dag er muligt for børnene at bruge deres krop, at fordybe sig i kreative nørklerier, og at børnene støttes og opmuntres til at indgå i rammesatte spil/lege/aktiviteter i trygge fællesskaber. Det kræver nemlig vilje, fokus og opmærksomhed, når man skal træne dét at indgå i leg med kammerater. Desuden er et par af dine fremtidige kollegaer vilde med udeliv, bålmad mm.
Der er ca. 230 børn tilmeldt vores SFO

Din profil

Noget om dig:

  • Du vil noget, ved noget og kan noget i relationen til børn i indskolingen
  • Du møder hvert barn omsorgsfuldt med anerkendelse, nysgerrighed og et smil
  • Du er passioneret og engageret professionel
  • Du kan lide at være aktiv og kan lide at sætte fysiske aktiviteter i gang
  • Du tager selvstændige initiativer
  • Du er en god kollega, der indgår i vores gruppe med humor, nærvær og hjælpsomhed
  • Du er mødestabil og fleksibel

Derfor skal du vælge os

Noget om os:

  • Vi er professionelle i vores pædagogiske overvejelser og tilgang
  • Vi er fokuserede på at støtte børnene i deres sociale, personlige og faglige udvikling
  • Vi er omsorgsfulde og opmærksomme kollegaer
  • Vi er fleksible i planlægningen af vores arbejdsdag
  • Vi er en homogen personalegruppe, der består af en god blanding af alder og køn
  • Vi er ofte virkelig sjove at være sammen med

Løn og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere

Du er velkommen til at besøge os på skolen eller kontakte afdelingsleder, Anne-Mette Lund-Konggaard på 40337762 for yderligere information.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er torsdag den 20. juni kl. 10. Samtaler holdes mandag den 24. juni 2024.

Om os

Nyrupskolen er en tosporet skole med ca. 500 elever fordelt på 0.-9. årgang. Vi har både SFO I og SFO II, med i alt over 230 tilmeldte børn. På skolen er der ansat 35 lærere, 10 pædagoger og en sekretær. Vi er en bredt sammensat personalegruppe med forskellige baggrunde, erfaringer og kompetencer. Fælles for os er, at vi kan lide at være sammen og værdsætter et godt grin. Hvis du derfor har en positiv tilgang til dine kolleger, og - ikke mindst - har humor og er i stand til at grine lidt af dig selv, vil du passe godt ind hos os. Når det er sagt: Vi er meget bevidste om det faglige niveau vi leverer og som også forventes af os, og vi går gerne foran for at være gode rollemodeller.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kalundborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Borgerservice, Klosterparkvej, 4400 Kalundborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6058080

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet