Psykolog til PPR i Kalundborg Kommune med fokus på børns trivsel og deltagelsesmuligheder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet

Psykolog til PPR der brænder for ALLE børns læring og udvikling

Vil du være med til at arbejde for at ALLE børn og unge får deltagelsesmuligheder?

I Kalundborg Kommune har PPR modtaget en ekstraordinær flerårig pulje på 32 mio. kr. som skal anvendes til ”Flere hænder til PPR” og derfor søger vi dig, der vil være med til at realisere den her ekstraordinær mulighed for at styrke hele PPR-området og effekten af vores indsatser med børn og deres voksne - så alle børn får gode deltagelsesmuligheder.

Vi håber du er den der får energi af at arbejde nysgerrigt med at folde problematikker ud, møde andre empatisk og gøre en reel forskel for mange børn? Vi er et stærkt team som søger dig der har samme passion for mennesker, gode relationer, sociale kontekster og børns trivsel.

… og så har vi grundig onboarding, mentorordning og løbende supervision.

Lyder det som dig - så kan det være du er vores nye Psykolog.

Vi har lige nu på grund af opnormering 1 ledig fast stilling i vores Psykologiske Team, hvor du i stillingen vil være med til at få indflydelse på egne opgaver og ansvarsområder indenfor skoleområdet.

Din profil

Psykolog med engagement i børns trivsel og læring

I PPR leder vi efter dig, der elsker at arbejde helt tæt på praksis med observationer, vejledning, sparring, analyser og skriftlighed. Dit arbejde vil ske i tæt samarbejde med skolerne. Du skal have barnet i fokus og være med til at udfolde og igangsætte indsatser omkring børn og børnefælleskaber i tæt samarbejde med forældre, barnet, ledelsen lokalt, socialrådgiver, lærere og pædagoger samt dine PPR-kollegaer.

Vi forestiller os at du:

  • Er uddannet psykolog eller cand.pæd.pæd.psyk og har interesse for børne- og ungeområdet.
  • Kan vejlede, give sparring og supervision til lærere og pædagoger, og naturligt møder andre med professionalisme, empati og anerkendelse.
  • Er interesseret i at understøtte pædagogisk praksis gennem udvikling/implementering af handleplaner og interventioner i et tæt samarbejde med de voksne omkring børnene.
  • Har interesse i at observere i klasser og på stuerne, og udføre pædagogisk psykologiske undersøgelser, herunder skrive PPV’er, omkring børn og unge i et bredt fagligt perspektiv.
  • Har kendskab til og gerne erfaring med test, interventioner, metaperspektiver, mentalisering, forældresamarbejde og mellemformer i folkeskolen.
  • Finder det spændende at formidle til såvel forældre samt fagfolk og vejlede disse.
  • Tænker innovativt og kan udvikle tiltag, på baggrund af praksis og teori, som kan fremme inkluderende og udviklende fællesskaber for børn og unge i almenområdet.
  • Har lyst til at arbejde ud fra en ressource- og helhedsorienteret tilgang.
  • Er vedholdende og ambitiøs på børnenes vegne.

Du kan have relevante erfaringer i forhold til stillingen, eller være nyuddannet. Uanset dit erfaringsniveau, er vi optaget af, at du lander godt i dine opgaver. Derfor skal du vælge os.

Derfor skal du vælge os

Vi tilbyder - Arbejdsglæde, meningsfuldhed og faglig udvikling

Du kan se frem til at blive del af et dynamisk og udviklingsorienteret psykologisk team, som en del af PPR-afdelingen, hvor du og dine kolleger både har stor frihed og løbende har mulighed for tæt sparring, indflydelse på opgaverne og vidensdeling.

Hos os vil du blive mødt af hjælpsomme kollegaer, en grundig introduktion til dine opgaver, sideløbende med at du kommer godt i gang med at møde dine lokale og tværgående samarbejdspartnere. Du får en fast mentor de første 3-4 måneder, og et skemalagt onboardingforløb de første 3-4 uger, som sikrer dig, at du kommer grundigt ind i dine opgaver, og får en god start hos os.

Vi tror på, at åben dialog, anerkendelse og godt kollegaskab er vejen til et godt arbejdsmiljø, og det er vigtigt for os, at du trives og lykkes med dine opgaver. Generelt kommer du ind i en afdeling, hvor vi deler vores erfaringer, og hvor vi gerne vil udvikle vores praksis sammen – hos os er det vigtigt, at vi sammen skaber en arbejdsplads, hvor man trives og udvikler sig fagligt. Du vil opleve at have let adgang til sparring med dine kollegaer i PPR, og fokus på løbende faglige input, faglige cafeer, og vidensdelingsmøder mv. Vi kan lide at grine sammen, og det sociale er en vigtig del af vores afdeling, derfor gør vi også løbende forskellige ting sammen udenfor arbejde.

Supervision – du vil modtage supervision hos os. Hvis du ikke allerede er autoriseret, arbejder vi på, at du bliver autoriseret med både ekstern og intern supervision.

Psykolog helt tæt på praksis – tættere på børnene

Hverdagen vil primært foregå på skoler i dit distrikt: Blandt børn, medarbejdere og forældre. På den måde bliver det muligt for dig at opbygge tætte relationer til de fagprofessionelle lokalt, og følge de indsatser og tiltag i sammen igangsætter. Du vil også have adgang til en plads på rådhuset til administrativt arbejde mv.

PPR-afdelingen er en del af Fagcenter Børn, Læring og Uddannelse (BLU). I PPR får du kollegaer der er psykologer, pædagogisk psykologiske konsulenter, inklusionsvejledere, logopæder, fysioterapeuter og ergoterapeuter samt administrative medarbejdere. Vi brænder for vores arbejde og vi er som afdeling og team optaget af at udvikle og forbedre vores praksis løbende.

Vi samarbejder bredt med skoler og dagtilbud igennem Kalundborg Kommunes Samarbejdsmodel.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og indebærer i høj grad mulighed for fleksibilitet og en god balance mellem arbejds- og fritidsliv.

Det er en fordel, hvis du har kørekort og bil, da dine arbejdsopgaver kan være i hele kommunen.

Løn i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere

Kontaktinformationer og ansættelsesvilkår

Vi ser frem til at høre fra dig, og du er meget velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger.

PPR leder Annie Bach 23349843

PPR Koordinator for skoleområdet Sonny Hansen 24981139

Ansøgning

Ansøgningsfrist og samtaler

Vi skal have din ansøgning senest 19. september 2024.

Vi forventer at holde samtaler den 23. september

Tiltrædelse gerne 1. november 2024, ellers efter aftale.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om os

I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer.  Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk, finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Go to Kalundborg eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)

 Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kalundborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Borgerservice, Klosterparkvej, 4400 Kalundborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6110228

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet