Rengøringsassistenter søges til Kalundborg Kommune - Kom og vær en del af vores dedikerede team!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet

Har du mod på et rengøringsjob i Kalundborg Kommune?

Vi har brug for en række nye rengøringsassistenter i område NORD med tiltrædelse pr. 1. oktober 2024. 

Du kan se alle stillingerne, arbejdssted, ugentlig timetal og mødetid via dette link: Oversigt over stillinger

Om jobbet

I Kalundborg Kommune kommer vi til at arbejde med helt nye ergonomisk korrekte maskiner og udstyr. Vi anvender microfiberklude og mopper og svanemærket kemi til daglig rengøring.

Vi arbejder med gulvvaskemaskiner i de fleste bygninger.

Kalundborg Kommune er en røgfri arbejdsplads – du må ikke ryge i din arbejdstid.

Som skoleansat afholder du ferie 5 dage i forbindelse med juleferien og 4 uger i skolernes sommerferie. Samtidig har du mulighed for at afløse i skolens lukkeperioder i Kommunes øvrige bygninger efter aftale med din rengøringskoordinator – afløsningen aflønnes som merarbejde. I skolens åbningsperioder arbejder du de faktiske timer, men du bliver aflønnet efter en lønkvota fordelt på hele året – dvs. Du får løn hele året også når skolerne har lukket.

På skoler med 3 ansatte eller derover arbejder man i team og er selvafløsende ved sygdom op til 14 dage samt feriefridage, der er tillagt daglig ekstra tid for dette.

Arbejdstid

Alle jobs starter fra morgenstunden – nogen kl. 5.00, nogen kl. 5.30 nogen kl. 6.00

Hvis du er ansat under 6 timer, har du ikke krav på en pause.

Hvis du er ansat mere en 6 timer skal du afholde en ½ times selvbetalt pause.

Du skal være på din arbejdsplads hele arbejdstiden.

Kurser

Det vil være obligatorisk at deltage i følgende kurser.

Modul 1: Kom godt i gang – Grundlæggende om Kemi og rekvisitter.

Modul 2: Sanitet – Rengøring af baderum og toiletter.

Modul 3: Overflader – hvordan vedligeholder og rengør du forskellige overflader.

Løn og ansættelsesvilkår

Lønnen bliver sammensat med udgangspunkt i 3F´s overenskomst 41.21 i forhold til dine kvalifikationer og erfaring.

Transport

Du skal selv kunne transportere dig til din arbejdsplads og imellem arbejdspladserne, hvis det er en sammensat stilling. Transporttid i sammensatte stillinger indgår i den daglige arbejdstid.

Hvis du vil vide mere

For yderligere information er du velkommen til at kontakte koordinator Linda Petersen mobil: 21644441 mail: lspe@kalundborg.dk eller koordinator Alex Erichsen mobil: 20534539 mail: alje@kalundborg.dk

KOM TIL INFORMATIONSMØDE

Du er velkommen til at deltage i informationsmøde tirsdag den 3. september 2024, kl. 12.00 - 14.00 i  Kalundborg Hallen, 4400 Kalundborg, mødelokale 4, indgang fra Torvet.

På informationsmødet vil der være en kort introduktion til de mange nye stillinger i område NORD og der vil være mulighed for at høre nærmere om stillingerne og få hjælp til at udfylde et ansøgningsskema.

Ansøgning

Ansøgning sendes vil ansøgningslinket i dette stillingsopslag senest den 6. september 2024.

Der afholdes samtaler og rekrutteres løbende. 

Om os

I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer.  Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk), finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune (Flyt til Kalundborg) eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)

 Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kalundborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (1-36 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Borgerservice, Klosterparkvej, 4400 Kalundborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6078307

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet