BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Skoleleder med drive og fokus på faglig udvikling
Vores nuværende skoleleder har søgt nye udfordringer, derfor søger vi nu efter en ny leder til Tømmerup skole og SFO.
Vi er muligvis en af de mindste skoler i Kalundborg Kommune, men vi er inde i en stor udvikling! Det betyder at du skal kunne fortsætte de gode takter, så vi bliver ved med at skabe balance mellem den høje faglighed og den gode trivsel for eleverne.
Det betyder også, at du skal være i stand til at inddrage både medarbejdere og skolebestyrelsen i den fortsatte udvikling af Tømmerup skole og SFO, ligesom du kan få mange ideer til at blive til virkelighed, ved at sætte mål og prioritere indsatserne.
Du vil godt nok være den eneste leder på skolen, men dagligdagen er præget af et tæt samarbejde med skolesekretær, medarbejdere, forældre og øvrige skolelederkolleger fra vores andre folkeskoler. Her tænkes både på det store skoleledernetværk, men i særdeleshed også på den mulighed du har for sparring med lederkolleger på nogle af de øvrige mindre folkeskoler.
Det er vigtigt for os, at du forstår betydningen af gennemsigtighed i opgavefordelingen og prioriteringerne for både medarbejdere, elever og forældre, samt at du kan skabe sammenhæng og mening i mange hensyn og indsatser, så der sikres konkrete resultater og afslutning af opgaver.
Som leder er du synlig for elever, forældre og medarbejdere – altså en leder man kan mærke, vil noget! Du kan skabe relationer og netværk, både i og udenfor Tømmerup skole, fordi du anerkender betydningen af at Tømmerup skole skal være en aktiv folkeskole i lokalsamfundet. Det er nemlig en fælles opgave at skabe en god og attraktiv skole.
For at få succes i jobbet skal du have mod på at sætte ledelsesmæssige rammer for en rutineret og selvkørende personalegruppe, både ved at insistere på ledelse og ved at give plads. Det kan gøres ved hjælp af en åben dialog i øjenhøjde – også ved de svære samtaler.
Vi har store forventninger til vores nye skoleleder, men vi er ret fleksible ift. din ledelseserfaring. Vi er nemlig positive overfor både ledere med mange års ledelseserfaring samt talenter, som skal i gang med nogle af de første ledelsesskridt i karrieren.
Se den fulde job- og personprofil her: Profil skoleleder Tømmerup skole
Din profil
Vi søger en skoleleder, der gerne har ledelseserfaring og som er bevidst om ledelsesopgaven i en politisk styret organisation. Dertil indsigt i ledelsesopgave med ressourcestyring, struktur og god planlægning som fundament for den faglige ledelse. Du skal med andre ord være stærk på det faglige og have lyst og evne til at tilegne dig ny viden inden for området.
Du skal have undervisningskompetence på folkeskoleområdet. Derudover skal du:
- Kunne finde balancen mellem drift, administration og faglig ledelse tæt på.
- Have evnen til at bevare det store overblik i komplekse situationer.
- Have ambitioner på børnenes vegne ved at skabe resultater via de kompetencer der er brug for
- Have et skarpt blik for medarbejdernes motivation og teamsamarbejde samt arbejde systematisk for at skabe rum for faglig dialog. Du forstår betydningen af at være synlig blandt medarbejdere og elever i undervisning og aktiviteter
- Kunne balancere mellem forankring og fornyelse på en skole med mange traditioner og med et konstant behov for udvikling
- Være handlekraftig, synlig og tydelig – og samtidig være lyttende og anerkendende
- Kunne prioritere den faglige sparring med medarbejderne – og tage aktivt del i arbejdet omkring børn, forældre og bestyrelse
- Være kreativt tænkende, have humor og kunne lede med et glimt i øjet
- Være visionær og udviklingsorienteret og have et godt blik for skolens muligheder og samarbejdsrelationer
- Have hjertet på rette sted og evne at være kulturbærer og værdiskaber
- Kunne lade dig inspirere af medarbejderne og samtidig kan lede på op, ned og ud
- Være stærk kommunikativt og handlekraftig, når det kræves
- Have ledelseserfaring indenfor skoleverdenen og gerne en relevant lederuddannelse, evt. på PD-niveau eller er klar til at påbegynde det
- Have økonomisk, IT-fagligt, administrativt og pædagogisk overblik
- Kunne arbejde tæt sammen med administrationen og forstå vigtigheden i at forvalte beslutninger ”oppefra”.
Derfor skal du vælge os
En spændende lederstilling med masser af udviklingsmuligheder på enheder med gode faciliteter. Området er veldrevet og har lange traditioner, der kan og skal udvikles videre. Du vil blive en del af et stort velfungerende ledernetværk i Kalundborg Kommune, og du vil blive tilbudt en mentorordning det første år.
Samtidig tilbyder vi muligheden for at realisere høje faglige ambitioner i tæt samspil med øvrige skoleledere, direktøren for børn og ungeområdet samt kompetente kolleger i fagforvaltningen. Samtidig tilbydes et tværfagligt samarbejde med skolesocialrådgivere, ungdomsuddannelser, SSP, virksomheder og mange flere. Vi har en flad organisation, hvor skolelederne indgår i direkte reference til direktøren. Det giver både muligheder for at indgå i et strategiske samarbejde i hele skolelederkredsen i udviklingen af det samlede folkeskoleområde – og forudsætter samtidig en evne til at lede opad med forståelse for vilkårene i en politisk styret organisation.
Løn og ansættelsesvilkår
De ambitioner og krav, der knytter sig til skolelederstillingen, muliggør en lønaftale på omkring 576.000 kr. årligt. Dertil kommer pension.
Hvis du vil vide mere
Alle interesserede er velkomne til at kontakte os med spørgsmål om stillingen og en eventuel drøftelse af personlige kvalifikationer i forhold til stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt. Henvendelse kan rettes til direktør Michael Gravesen tlf. 21 13 04 19
Ansøgning
Ansøgning uploades senest den 7. juni 2024, via nedenstående link.
Den 10. juni 2024 træffer ansættelsesudvalget beslutning om, hvem der indkaldes til 1. samtalerunde. De udvalgte ansøgere får besked samme dag.
1. samtalerunde afvikles den 13. juni 2024 i tidsrummet kl. 16.00 - 21.00.
Kompetenceprofilen for de ansøgere, der går videre til 2. samtalerunde, afvikles i uge 25 2024. Tilbagemeldingen tager ca. 1,5 time.
2. samtalerunde afvikles den 25. juni 2024 kl. 16.30 – 20.00.
Ansøgeren forventes at tiltræde den 1. august 2024.
Om os
I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.
Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.
Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk), finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune (Flyt til Kalundborg) eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
----------
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Borgerservice, Klosterparkvej, 4400 Kalundborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6046179