Vil du være vores blæksprutte i hverdage hvor opgaver fra fejning af fliser til tovholder på behandlingsplansrummet lige er dig?
Vi tilbyder en socialpædagogisk fleksibel stilling, hvor arbejdstider primært er i dagtimerne på hverdage, men der kan være tale om både weekend-, aften- og nattevagter. Stillingen er på 37 timer med ansættelse 1. januar 2026.
Den 1. maj slog vi dørene op til ”Ungekollegiet” i Kalundborg Kommune. Der er plads til 15 unge anbragt på eget værelse fra Fagcenter Børn og Familie, som er klar til at stå på egne ben med individuelt udmålt støtte. Dertil vil der være 5 unge i egen lejlighed med støtte visiteret af voksenspecialenheden. Heriblandt er også en akutbolig.
Ungekollegiet ligger centralt i Kalundborg by og består af 20 lejligheder og et fællesskabshus. Det bliver et tilbud til unge i alderen 16-25 år, som måske tidligere har været anbragt og har et ønske/behov for at bo i egen bolig med pædagogisk støtte. For nogle af de unge vil det være første gang, de skal flytte hjemmefra. Målet for de unge på Ungekollegiet er, at de via en empowermentbaseret, pædagogisk tilgang og bostøtte skal gøres klar til en voksentilværelse, hvor de vil kunne stå på egne ben. De unge er enten i en form for beskæftigelse, daglig aktivering eller uddannelse, og har samtidig brug for socialpædagogisk støtte i et vist omfang, som udmåles individuelt. De unge skal være motiverede for at arbejde med udviklingsopgaven og have et væsentligt potentiale for at opbygge og udvikle relationer til hinanden og deltage i fællesskabsaktiviteter.
”Ungekollegiet” er et trygt sted, hvor de unge udvikler sig personligt og gennemfører uddannelse eller fastholder faglært beskæftigelse, så de bliver klar til at tage næste skridt i deres personlige udviklingsrejse mod selvstændighed.
Ungekollegiet skal være kendt som et sted med høj faglig kvalitet, et kollegie hvor de unges stemmer gennemsyrer kollegiet i dagligdagen og igennem et ungeråd. Vi ønsker i tråd med intentionerne i barnets lov at skabe et ungekollegie, hvor de unge inddrages kontinuerligt i alt, hvad der foregår. Vi ønsker også at udvikle nye spændende samarbejder med civilsamfundsorganisationer fx aktiviteter i samarbejde med Røde Kors, Headspace Kalundborg om supplerende samtaler med de unge mv.
Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder en unik mulighed for at bidrage til sammenhængskraften på Ungekollegiet, der vil udgøre et eget team på 6 kollegaer, som vil referere til afdelingslederen af Familie- og Ungevejledningen i Fagcenter Børn og Familie. Arbejdet vil foregå på baggrund af en fælles husorden/forventningsaftale, som de unge underskriver ved indflytning samt ovenstående værdigrundlag.
Teamet har mange tætte samarbejdspartnere internt i fagcentret, især børne- og ungerådgiverne og kontaktpædagogisk team. Desuden vil kontaktpersoner i den kommunale ungeindsats KUI, der i regi af jobcentret bidrager til at tage hånd om de unges fortsatte tilknytning til uddannelse og beskæftigelse, eller hvis den unge i kortere perioder ikke er i uddannelse eller beskæftigelse, være tætte samarbejdspartnere.
Vi søger medarbejder, der:
- Er pædagoguddannet, gerne med en pædagogisk overbygning.
- Står på et ressourceorienteret børnesyn.
- Tænker i inddragelse og ’det dobbelte blik’ som en naturlig del af deres tilgang i det pædagogiske arbejde.
- Har hænderne skruet godt på og i samarbejde med de unge kan sørge for, at inde- og udendørsarealerne er funktionelle og fremstår pæne, herunder deltager i ind/udflytning samt foretager flyttetilsyn.
- Er primær kontaktperson for et vist antal af de unge.
- Har gode samarbejdskompetencer.
- Kan arbejde selvstændigt.
- Er en dygtig facilitatorer og bidrager som tovholder for de unge, de er tilknyttet, så de unge udvikler sig og i videst muligt omfang er i uddannelse eller beskæftigelse.
- Kan se sig selv som social vicevært som understøtter og hjælper de unge med praktiske og sociale behov og være med til at fremme fællesskaber.
- Har praktiske opgaver i form af rengøring inde og ude.
- Udgør den sammenhængskraft mellem aften og nat personale der kræves.
- Er tovholder på statusrapporter i samarbejder med leder, behandlingsplansrum i samarbejde med kollegaer
Derfor skal du vælge os
I Fagcenter Børn og Familie har vi fokus på sammenhængskraft og relationel kapacitet. Du får derfor ikke kun kollegaer i dit team og i din afdeling, men på tværs af både administrationen og hele myndigheds- og udførerområdet. Vi er 125 ansatte i fagcentret bestående af børn og ungerådgivere, SSP, psykologer, jurister, familiebehandlere, kontaktpersoner, familieplejekonsulenter, administrative medarbejdere og konsulenter. Vi har kontorer i den samme fløj på Kalundborg Rådhus, hvor vi arbejder på kryds og tværs, så vi hele tiden kan levere en monofaglig og tværfaglige helhedsorienteret indsats omkring den enkelte familie. Vi har sammen fokus på hurtig indsats og tæt opfølgning på den støtte, vi har iværksat.
Desuden,
- arbejder vi med afsæt i kommunens børne- og ungepolitik for, at alle børn og unge skal have mulighed for at indfri deres fulde potentiale.
- har vi en strategi på det specialiserede børne- og ungeområde, som er guidende for vores arbejde.
- har vi høje ambitioner for vores arbejde for børn og unge i udsatte positioner og ved, at det forudsætter høj trivsel hos medarbejderne for at lykkes med kerneopgaven.
- prioriterer vi det tværprofessionelle og det tværsektorielle samarbejde højt i sagsbehandlingen og i fagcentret.
- tænker vi i løsninger, hvor barnet/den unge bliver i nærområdet og i det almene system, så længe det er udviklende for barnet/den unge.
- har vi kontinuerligt fokus på udvikling og implementering af inddragende metodikker, og vi inddrager civilsamfundet, når det er muligt.
- har vi et godt psykisk arbejdsmiljø i fagcentret, og vi har fokus på en god, lang og tværfaglig intro til alle nye ansatte.
- sætter vi en ære i, at den faglige kvalitet i vores arbejde er i top og i balance med fagcentrets økonomiske ramme.
Der er ansøgningsfrist den 26. november 2025.
Vi afholder ansættelsessamtaler fredag d. 28. november 2025.
Løn efter gældende overenskomst
Om osI Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.
Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.
Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk, finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Go to Kalundborg eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
----------
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kalundborg Kommune, Holbækvej, 4400 Kalundborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/846c51dd-bec9-421a-8c11-85a6f1c07677