Har du fokus på socialfaglig udvikling og ønsker at hæve standarden for sagsbehandling i Kalundborg Kommune? Så har vi en spændende mulighed til dig.
Voksenspecialenheden søger en ny kollega til vores skønne arbejdsplads med tiltrædelse snarest muligt. Dog senest den 1. april 2025. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer. Der indkaldes til samtaler løbende, men vi venter gerne på den rette person.
Vi er et fagcenter på 21 personer der alle brænder for vores kerneopgave der er at ”understøtte borger i bedst muligt at kunne mestre eget liv”. Vi sætter pris på det kollegiale samvær og på at opgaven bedst løses i fællesskab. Selvom vores opgaver er alvorlige og komplekse, så er der altid plads til et godt grin, kaffe, kage og en god ”walk and talk”.
I sagsbehandlingen indstiller vi os på at bruge vores socialfaglige viden til at skabe de bedste løsninger og planer sammen med borgeren, deres familier og deres netværk ved at anvende voksenudredningsmetoden version 2,0 som vores udredningsværktøj, idet vi ønsker fortsat at være specialister på det specialiserede voksensocialområde samtidig med, at vi ønsker mere agilitet i vores sagsbehandling for at imødekomme kontinuitet og inddragelse i sagsbehandlingen.
Vores fagcenter tilbyder en organisering, hvor du vil indgå i rådgivergruppen der har fokus på helhedsorienteret sagsbehandling og høj faglig kvalitet. Dine opgaver inkluderer myndigheds- og vejledningsopgaver for voksne med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser, funktionsudredning, målgruppevurdering, handleplaner, bevilling og afslag på ydelser samt opfølgninger. Du vil bruge fagsystemet Nexus og forventes at kunne håndtere en del skriftligt arbejde
I fagcenteret har vi fokus på sammenhængskraft og relationel kapacitet, du får derfor ikke kun kollegaerne i egen gruppe og i afdelingen, men på tværs af hele myndighedsområdet og hele det udførende område i Kalundborg Kommune. Vi bor alle sammen dør om dør og arbejder på kryds og tværs så vi hele tiden kan levere en monofaglig og tværfaglig helhedsorienteret indsats omkring den enkelte.
Din profil
Du skal kunne se dig selv som facilitator for forandring for borgerne og som myndighedsudøver. Funktionen som socialrådgiver/-formidler kræver, at du kan arbejde både selvstændigt samt stå på en fælles faglig platform. Du kan forvente en kultur hvor vi hjælper hinanden på kryds og tværs og du skal have lyst til at bidrage ind i det mindset. Vi værner også om vores psykiske arbejdsmiljø og forventer at du bidrager positivt ind i dette.
Vi søger derfor dig, der er:
- Uddannet socialformidler/socialrådgiver. Det vil være en fordel hvis du har erfaring inden for myndighedsarbejdet i det specialiserede voksensocialområde, men hvis du ikke har erfaringen, skal vi nok hjælpe dig på vej.
- Tydelig i kommunikation og ansvarstagende.
- God skriftlig formidlingsevne.
- Systematisk og administrativt dygtig.
- Initiativrig og udviklingsorienteret.
- Psykisk robust.
Du skal have kørekort til bil.
Derfor skal du vælge os
Vi har høje ambitioner i vores arbejde på det specialiserede voksensocialområde og ved, at det kræver høj trivsel hos medarbejderne. Vi tilbyder derfor løbende faglig opkvalificering i tråd med kerneopgaven, udvidet introprogram, supervision og andre indsatser i bestræbelserne på at skabe en arbejdsplads, hvor alle trives. Vi bedriver nærledelse så vi sikrer nem tilgængelighed samt opbakning og støtte ved komplekse opgaver.
I Voksenspecialenheden er arbejdstiden meget fleksibel. Vi tilbyder mulighed for en 4-dags fleksibel arbejdsuge, hjemmearbejdsdage, flextid og vi anvender i høj grad vores køretid til telefonsamtaler, så ikke en eventuel lang transporttid gør det umuligt at blive en del af holdet.
Arbejdssted
Kalundborg Rådhus
Holbækvej 141B
4400 Kalundborg.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og Aftale om Ny Løn.
Hvis du vil vide mere
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Leder af myndighed Tina Vorbøl Hansen på telefon 21 59 69 90 eller Voksenspecial- og psykiatrichef Lars Aarøe Hansen på telefon 51 17 16 74.
Ansøgning
Ansøgningsfrist den 24. februar 2025.
Du bedes sammen med ansøgningen indsende dokumentation fra tidligere beskæftigelser og uddannelser.
Ansættelsessamtaler
Der afholdes samtaler løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kalundborg Kommune, Holbækvej, 4400 Kalundborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6cf106dc-77e9-4acf-a4af-f9c03ed1465e