Klokken 03.11 forulykkede en bilist, da han kørte over en rundkørsel ved Østre Havnevej i Kalundborg og ramte et skilt og et træ.
Personalet fra en nærliggende tankstation hørte ulykken og slog alarm. Bilisten, en 45-årig mand fra Kalundborg kommune, slap uskadt, men en alkometertest viste, at han havde en promille langt over det tilladte.
Bilen blev alvorligt beskadiget, da den blandt andet kørte over en jernskinne, der pynter rundkørslen, inden den ramte et skilt og derefter kørte frontalt ind i et træ.
Den 45-årige havde desuden ikke gyldigt kørekort, da han tidligere var blevet frakendt det for spirituskørsel og ikke havde generhvervet det. Han blev anholdt, sigtet og taget med til en blodprøveudtagelse og derefter løsladt.
Politiet optog rapport om uheldet, og nu afventer resultatet af blodprøven, hvorefter den 45-årige vil blive kontaktet af politiet.