En stjålet gravemaskine er blevet fundet i Gørlev, Kalundborg. Kl. 11.30 kørte en patrulje til en adresse i Gørlev, hvor ejeren af en værdifuld minigraver havde lokaliseret maskinen ved hjælp af maskinens sporingsudstyr.
Gravemaskinen blev stjålet fra en maskinforretning i Odsherred natten til onsdag. Politiet kunne på stedet fastslå, at det var den stjålne gravemaskine, og den blev derefter udleveret til ejeren, som fik maskinen afhentet på stedet.
En 28-årig mand fra Slagelse blev sigtet for tyveri af minigraveren, men han nægtede tyveriet. Politiet efterforsker nu sagen videre.