BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Kan du se dig selv spille en vigtig rolle i at skabe et støttende miljø og bidrage til en positiv udvikling, der fremmer selvstændighed og trivsel, hos kommende 0. klasses elev?
Vi søger en engageret og omsorgsfuld person til at støtte og vejlede barnet, som skal indgå i klassens undervisning. Barnet er født med cerebral parese.
Vores nye medarbejder skal kunne tiltræde stillingen den 1. august.
Stillingen er på 30 timer om ugen og støtte bevillingen er givet frem til 27. juni 2025.
Medarbejderen skal sikre at barnet får den rette vejledning, hjælp og støtte i skoletiden. Du skal fungere som personlig assistent, på alle de områder hvor barnet ikke selv kan.
Barnet bruger rollator i varieret omfang og har manuel kørestol til aflastning. Derudover har barnet skinner på begge fødder/ben.
Barnets opfattelses- og sansebearbejdning er påvirket, hvilket betyder at nye ting skal planlægges og forberedes grundigt.
På baggrund af begivenheder tidligt i livet, kan der udover de fysiske handicap, opstå udfordringer af følelsesmæssig karakter i bestemte situationer, som kan fremkalde ikke alderssvarende adfærd og reaktioner.
Dine opgaver vil omfatte følgende:
- Skabe en tryg og støttende relation til barnet.
- Bidrage og tilbyde vejledning og støtte, i forhold til personlige færdigheder.
- Deltage i aktiviteter, der fremmer socialisering og inklusion i klassen
- Fungere som ekstra arme og ben og hjælpe fysisk til, der hvor der er behov
- Tæt samarbejde med hjemmet.
- Tæt samarbejde med barnets lærere og pædagoger
Opgaverne vil variere i takt med barnets udvikling og behov.
Din profil
Vi forestiller os at du er sosu uddannet, pædagogisk uddannet eller har anden relevant uddannelse eller erfaring. I stillingen lægges der vægt på følgende kompetencer og kvalifikationer:
- Du møder barnet nærværende, omsorgsfuldt og anerkendende.
- Du har erfaring i arbejdet med børn, med særlige behov.
- Du mestrer empati og forståelse.
- Du er fleksibel og evner til at tilpasse sig individuelle behov og ønsker.
- Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner.
- Du er tålmodighed og evner at skabe tillid og tryghed.
- Du kan vurdere hvornår hjælpen er nødvendig.
- Du skal kunne indgå neutralt i klassens undervisning.
- Du skal have situationsfornemmelse og kunne indgå i en helhed.
Derfor skal du vælge os
Du kan forvente at blive en del af vores dygtige indskolingsteam, der er optaget af at skabe de bedste betingelser for børnene. Indskolingen holder til i egen velfungerende bygning med ca 80 børn og en fast lærer/pædagog stab.
I indskolingen har vi gode traditioner og et fagligt udviklende arbejdsmiljø, hvor vi tænker kreativt ud af boksen og udmønter det i spændende undervisning.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem arbejdspladsen og det relevante fagforbund.
Hvis du vil vide mere
Hvis du bliver nysgerrig og har yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Anette Østergaard på tlf. 24484322 eller på mail anag@kalundborg.dk
Ansøgning
Ansøgning fremsendes via ansøgningslinket i dette opslag senest 19. juni 2024.
Der afholdes samtaler i uge 26.
Om os
I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.
Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.
Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk), finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune (Flyt til Kalundborg) eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
----------
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Borgerservice, Klosterparkvej, 4400 Kalundborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6068717