BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Grib chancen – kom og vær med på holdet på et sted, hvor der er høj faglighed og hvor alle bidrager til at Hyldens Kvarter er et fantastisk sted at bo og arbejde.
Det sociale Voksenområde Center 2 i Kalundborg kommune har i august 2021 åbnet et nyt botilbud med 42 lejligheder fordelt i 4 huse og med et stort fælleshus.
Hyldens Kvarter ligger i udkanten af Høng med udsigt til marker og stisystem til Høng Centeret.
I Hyldens Kvarter er der 32 lejligheder efter ABL §105/SEL §83/85, 10 lejligheder efter SEL§ 107, samt 2 akut pladser.
Lejlighederne er fordelt i 4 huse, Hus 1, 3, 7, 9.
Målgruppen i hus 1+3+7 (ABL §105/SEL §83/85) er voksne borgere med særligt komplekse psykiatriske lidelser og/eller psykosociale vanskeligheder. En stor del af borgerne har diagnosen skizofreni, bipolar affektiv lidelse, angst, depression eller en personlighedsforstyrrelse. Derudover har en del borgere et skadeligt forbrug af rusmidler, i kombination med deres psykiske lidelse. Der er ligeledes borgere med tilkomne somatiske lidelser og der er borgere med dom til retslig foranstaltning.
Målgruppen i hus 9 (SEL §107) er unge borgere i alderen 18-30 år med psykiske udfordringer i form af skizofreni, bipolar lidelse, angst, depression, personlighedsforstyrrelser, ADHD, begyndende problematisk adfærd i forhold til euforiserende stoffer samt psykosociale udfordringer. Og borgere dømt til retslig foranstaltning.
Vi søger tilkaldevikarer til alle 4 huse.
På Hyldens Kvarter tager vi udgangspunkt i det enkelte menneskes forudsætninger og behov, ressourcer og muligheder. Vi tror på, at trivsel og livskvalitet hænger sammen med muligheden for at udfolde sit potentiale og at blive set og værdsat for det man kan.
”Vi bidrager til, at borgerne oplever deres håb, drømme og mål virkeliggøres, at de trives og mestrer livet, og at de har mulighed for at opleve sig inkluderet i meningsfulde fællesskaber”
Målgruppen kræver, at vi er i stand til at justere retning, evner at tage hurtige beslutninger og vi har overskud til akutopståede problemer, dilemmaer eller situationer.
Vi ved at kerneopgaven ikke kan løses af én faglighed, derfor samarbejder vi med borgerne i tværprofessionelle teams, med en opmærksomhed på den enkelte borgers præferencer for samarbejde.
Vi bruger vores nærområde, som byder på både indkøbsmuligheder, cafeer og skøn natur.
Vi arbejder helhedsorienteret og støtter op om de indsatser og initiativer, som borgerne har med andre aktører f.eks. jobcenter, uddannelse, fritid, læge, psykiatri m.v. Det er vores mål, at borgerne oplever deres hverdag som sammenhængende og værdifuld både ude og hjemme.
Vi har stor fokus på faglighed samt tværfagligt samarbejde og godt arbejdsmiljø. Personalegruppen en stor ny-sammensat gruppe der spænder bredt både alders og erfaringsmæssigt.
Personalegruppen er alle fag-fagligt uddannet. Gruppen er sammensat af socialpædagoger og sundhedsfaglige personaler.
Din profil
- Er uddannet pædagog, SSA’er, ergoterapeut
- Evner at arbejde ud fra en recoveryorienteret rehabiliterende tilgang
- Er anerkendende i arbejdet med borgerne og dine kollegaer
- Kan reflektere over egen praksis og evner at tillære nye metoder
- Kan arbejde inkluderende og understøtte beboernes muligheder for deltagelse i sociale fællesskaber
- Er nærværende og autentisk i samværet med andre
- kan dokumentere systematisk med udgangspunkt i beboerens mål
- Kan bevare roen og overblikket
- Bidrager til et godt arbejdsmiljø
- Er fleksibelt i forhold til fremmøde og kan arbejde dag, aften, nat
- Gerne har kørekort
Derfor skal du vælge os
Hyldens Kvarter er organiseret med en sundhedsfaglig leder, som er en erfaren specialsygeplejerske i psykiatri, uddannet i konflikthåndtering og som har høj fokus på sikkerhed samt en socialfaglig leder med pædagogisk baggrund, mange års erfaring fra socialpsykiatrien og stor viden om aktuelle metoder/tilgange.
Denne organisering understøtter brobygningen mellem professionerne og vi tror på, at et stærkt samarbejde og anerkendelse af både de sundhedsfaglige og socialfaglige perspektiver er afgørende i målet om at skabe de bedste rammer for borgerne og en god kultur for både borgere og personale.
Vi har stor fokus på sikkerhed for både borgere og personale.
Vi har en voldsforebyggelsespolitik og arbejder med hensigtserklæringer. Vi arbejder voldsforebyggende og konfliktnedtrappende ved blandt andet brug af deeskalerende principper.
Vi arbejder således med konfliktforebyggelse på flere niveauer.
Det er vigtigt for os at være ligeværdige samarbejdspartnere med borgerne, hvor vi i fællesskab arbejder sammen om at identificere de områder der enten fremmer eller hindrer samarbejde. Vi arbejder i en altid anerkende omgangstone, både borgere og personaler behandles respektfuldt.
Vi arbejder for at forebygge konflikter gennem tillidsfulde relationer og hjælpe borgeren med at udvikle redskaber til at håndtere vanskelige situationer.
Vi bærer overfaldsalarmer og der vil være løbende undervisning i viden om risikovurdering, borgerperspektiver og deeskalerende teknikker samt undvigelse af overfald.
Arbejdsmiljømæssigt arbejder vi for at være et miljø med en rummelig konfliktkultur. Fundamentet for dette er anerkendelse, samarbejde, kommunikation og konfliktløsning. Disse ting er samtidig grundstenene for at skabe bedst muligt læringsmiljø således at kompetenceudviklingen får de bedste vilkår både på kort og på lang sigt.
Vi bærer overfaldsalarmer og der vil være løbende undervisning i viden om risikovurdering, borgerperspektiver og deeskalerende teknikker samt undvigelse af overfald.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelse snarest muligt.
Hvis du vil vide mere
Du er velkommen til at kontakte:
- Sundhedsfaglig afd.leder Heidi Tværmose tlf. 29451014
- Socialfaglig afd.leder Pia Nielsen tlf. 21288833
Ansøgning
Ansøgningsfrist d. 10-09-2024
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Om os
Kalundborg er en kommune i vækst.
Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Novo Nordisk har for nylig offentliggjort, at de frem mod 2027 vil investere 17 mia. i deres produktionsanlæg i Kalundborg. Senest har Chr. Hansen og AP Terminals etableret sig i Kalundborg og flere virksomheder er på vej. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.
Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.
Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed.
Kalundborg Kommune har lanceret en podcastserien ”Karriere på Kalundborgsk”. I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg Kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.
Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
----------
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID/NemID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID/NemID. Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Borgerservice, Klosterparkvej, 4400 Kalundborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6091724