Politiet blev klokken 16.57 kaldt ud til en anmeldelse om tyveri i Gørlev, Kalundborg.
Ejeren af et sommerhus havde fået stjålet sit vildmarksbad og efterlyste det i diverse Facebook-grupper. Efter et tip om en trailer med et vildmarksbad på ladet, kunne ejeren konstatere, at det var hans bad på traileren.
Politiet fik kontakt til en 29-årig mand fra Kalundborg, som kom med en vævende forklaring. Den 29-årige mand blev anholdt og sigtet for tyveri.
Kilde: Politiets Døgnrapport