En hændelse på Bredgade i Kalundborg udviklede sig dramatisk, da en bilist bakkede ud fra en parkeringsbås og ramte en parkeret bil. Bilisten valgte at flygte fra stedet uden at efterlade sig oplysninger.
En opmærksom borger blev vidne til påkørslen og den efterfølgende flugt, og på grund af bilistens usikre kørsel valgte vedkommende at ringe 112. Dette ledte til, at en politipatrulje kort efter standsede den flygtede bil på Holbækvej i Kalundborg.
Bag rattet sad en udenlandsk mand, som viste sig at være kraftigt påvirket af både spiritus og euforiserende stoffer. Manden, der var på irske nummerplader, blev anholdt og taget med til blodprøveudtagelse. Under anholdelsen ønskede han ikke at oplyse sin identitet, men politiet lykkedes med at identificere ham som en 25-årig mand fra Irland, som har arbejde og adresse i Danmark.
I bilen fandt patruljen desuden en klump hash, som blev beslaglagt. Efter en nat i detentionen blev manden løsladt tidligt søndag morgen, men han kan forvente at høre mere fra politiet angående både uheldet og besiddelsen af hash.