Politiet måtte tirsdag aften kl. 19.34 rykke ud til Skibbrogade i Kalundborg, hvor en 65-årig lokal mand nægtede at forlade en bar. Patruljen vurderede, at manden var påvirket, og besluttede at visitere ham.
Under visitationen fandt politiet en smule kokain på manden. Som følge af hændelsen blev han bortvist og fik et forbud efter restaurationsloven mod at indfinde sig på baren igen de næste to år.