Vidner søges - Bilist flygtede efter påkørsel af trehjulet scooter

Profilbillede
dato

Fuh <span class=Kalundborg">

Overvågningsvideo fangede bilen på vej væk fra uheldsstedet.

 

Fredag d. 12. august ca. kl. 11.57 skete et uheld i en rundkørsel på Slagelsesvej ved Elmegade i Kalundborg, da en personbil påkørte en 46-årig kvinde på en trehjulet scooter, da hun var på vej hjem fra en indkøbstur i Rema 1000 tæt ved.

Den røde bil kom kørende fra Slagelsevej mod syd ind i rundkørslen, hvor den kørte frem for sin ubetingede vigepligt og ramte trehjulede scooter, som væltede. Bilisten standsede ikke op efter påkørslen, men drejede fra ved Elmegade og kørte videre mod vest uden at give sig til kende.

Den 46-årige kvinde på scooteren slog sig i faldet, og hun blev efterfølgende kørt i ambulance til sygehuse til kontrol. Kvinden slap fra påkørslen med småskrammer og en bulet scooter.

Politiet optog rapport og har siden uheldet forsøgt at identificere den flygtede part. Det er endnu ikke lykkedes og derfor offentliggøres billederne af bilen i håb om, at borgerne kan hjælpe med at finde frem til bilen og føreren.

Overvågning fra området viser gode fotos af flugtbilen, da den kørte på vej væk fra stedet. Vedlagt er også et forhandler foto af bilmodellen.

Bilen er en nyere rød Citröen C3 personbil, hatchback med 5 døre.

Vidner som kan genkende bilen på billedet, og som har oplysninger i sagen bedes kontakte politiet på tlf. 114.

Ifølge færdselsloven har trafikanter, som er indblandet i et uheld pligt til at standse for at hjælpe, oplyse sin identitet og sikre, at ingen er kommet alvorligt til skade.

 

Foto 1 - Overvågning

 

Foto 2 - Bilmodel

 

Her ses et modelfoto af en Citröen C3

bilmodellenNY


Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Midt- og Vestsjællands Politi.
Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi