Vil du være den gode støtte for en skøn familie i Kalundborg?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En familie i Kalundborg søger dig, som har lyst til at støtte dem og deres børn i deres daglige rutiner. 

Familien har et søskendepar, en 5-årig dreng og hans lillesøster, begge med autisme. Deres mor er kørestolsbruger, hvilket skaber et behov for ekstra hjælp i hverdagen.

Som familiens støtteperson vil din hovedopgave være at aflaste forældrene og sikre en positiv udvikling for børnene. Du vil deltage i aktiviteter og leg med drengen, der gerne vil lege udendørs, og indenfor er han glad for Thomas Tog, Gurli Gris, mm. Hans lillesøster følger med i storebrors leg, og hun vil gerne inviteres til legen som en mulighed.

Om dig: 
Vi søger dig, der enten har en pædagogisk baggrund eller god erfaring med børn, især inden for autismeområdet. 
Det vigtigste er, at du har lyst til at være støttende og engageret i din tilstedeværelse for børnene og være den ekstra hjælp for familien.

Arbejdstid: 
Tirsdag og torsdag kl. 17 - 19 
Lørdag kl. 10 - 12. 

Det er også muligt, at det er 2 af de ovennævnte dage, af 3 timer. 

Vi tilbyder 
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på telefon, rekruttering: 36344990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. 

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kalundborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (2-3 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6033129

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet