Sent om aftenen kl. 22.03 modtog politiet en anmeldelse om en voldsepisode på Vestre Havneplads i Kalundborg. En 25-årig mand fra Kalundborg anmeldte, at han var blevet slået i ansigtet af en ukendt mand.
Inden episoden sad den 25-årige i sin bil og lyttede til musik. Han gik hen for at tale med en mand, der råbte af ham, hvilket resulterede i voldsepisoden.
En politipatrulje fandt senere en mistænkt 35-årig mand, der var spirituspåvirket. Den 35-årige erkendte at have været i tumult med den 25-årige og blev anholdt og sigtet for vold. Han blev dog senere løsladt.