En brand brød ud i en landejendom på Kåstrup Holmevej i Kalundborg tidligt i morges. Alarmopkaldet om branden blev modtaget kl. 01.24, og ved beredskabets ankomst var stuehuset allerede overtændt.
Branden udviklede sig hurtigt, og ruderne i huset blev blæst ud og lå flere meter fra bygningen. Ejendommen, som er udlejet, pådrog sig omfattende brandskader. Heldigvis var der ingen personer til stede i huset under branden.
Politiets brandteknikere skal nu undersøge branden for at fastslå årsagen til den voldsomme hændelse.
Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi