Afdeling Tidlig Indsats i Kalundborg Kommune søger 2 faste vagter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet

I forbindelse med implementeringen af Barnets lov opnormerer vi i vores tidlige indsats, ligesom vi har brug for en barselsvikar. Vi søger derfor 2 socialrådgivere/socialformidlere til en ny vagtfunktion i Fagcenter Børn og Familie, Kalundborg Kommune pr. 1. april 2024 eller snarest derefter.

De faste vagter varetager henvendelser i ikke kendte sager, og er ansvarlige for at give generel råd og vejledning til barnet/den unge, forældre og samarbejdspartnere. I underretninger vedrørende mistanke om overgreb afholder de faste vagter fremskudte børnesamtaler og varetager de efterfølgende sagsskridt inden sagen overdrages til en kollega. Vi prioriterer at lave gode løsninger i forhold til at skabe sikkerhed for børnene, hvilket indebærer en høj grad af inddragelse af både barn, netværk og forældre. Afhøringer i ikke kendte sager er også en del af de faste vagters opgaver.

Som fast vagt har du et meget tæt samarbejde med afdelingens sikkerhedsplansteam og bagvagterne fra de øvrige teams samt andre enheder i kommunen og frivillighedsnetværket.

Vi har med opnormeringen fokus på et styrket tværfagligt samarbejde i og udenfor fagcenteret og at sikre kontinuitet i sagsbehandling med familien i den indledende fase, hvor nogle sager er særligt komplekse og koordineringen og opfølgningen derfor er ekstra vigtig.

Din profil

Vi søger en medarbejder der:

  • Er uddannet socialrådgiver/socialformidler.
  • Har erfaring inden for myndighedsarbejdet med udsatte børn og unge.
  • Trives i en hverdag med spændende opgaver hvor 2 dage sjældent er ens.
  • Har gode relationskompetencer og vægter det tværfaglige samarbejde højt.
  • Kan arbejde selvstændigt og selvtilrettelæggende såvel som i teams.
  • Arbejder systematisk og struktureret.

Derfor skal du vælge os

Vi har høje ambitioner for vores arbejde med børn og unge i udsatte positioner og ved, at det kræver høj trivsel hos medarbejderne at indfri ambitionerne. Vi tilbyder derfor faglig sparring, der understøtter løsning af kerneopgaven, et udvidet introprogram og supervision i bestræbelserne på at skabe en arbejdsplads, hvor alle trives.

Du får mulighed for at være med på holdet, hvor vi er langt i arbejdet med implementeringen af Barnets lov.

Hos os mener vi at det skal være fedt at gå på arbejde, og derfor vægter vi socialt samvær højt.

Vi parkerer lige foran indgangen, kan gå korte ture i grønne omgivelser omkring vores nybyggede rådhus. Vi yder høj kvalitet i vores arbejde og det kan vi kun, fordi vi vægter vores psykiske arbejdsmiljø højt.

Vi har en socialvagt som varetager opgaver udenfor almindelig arbejdstid.

Fagcenter Børn og Familie arbejder med børn og unge i udsatte positioner og er medskabere af at sikre børn og unges optimale trivsel og udvikling, så de kan indfri deres fulde potentiale. I Kalundborg Kommune arbejder vi for at sikre at Kalundborg, er et godt sted at leve, bo, arbejde og drive virksomhed. Vi er en flad organisation der arbejder på tværs, med det formål, at sikre det bedste samarbejde med borgere og samarbejdspartnere.

Mød nogle af dine kommende kolleger ved at trykke på disse links:

 Sådan er det at arbejde i Børne- og Ungeafdelingen

 Fagcenter Børn og Familie (kalundborg.dk)

Løn og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst og Aftale om Ny Løn.

Hvis du vil vide mere

Såfremt du måtte have spørgsmål til stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Rikke Press på 21 39 04 73 eller mail: rijp@kalundborg.dk eller koordinator Stine Lewis på 59 53 42 24 stle@kalundborg.dk

Ansøgning

Der er ansøgningsfrist den 19. marts 2024.

Ansættelsessamtaler afholdes 22. marts 2024.

Du bedes sammen med ansøgningen indsende dokumentation fra tidligere beskæftigelse og uddannelser.

Om os

I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk), finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune (Flyt til Kalundborg) eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)

 

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID/NemID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID/NemID. Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kalundborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Borgerservice, Klosterparkvej, 4400 Kalundborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6008046

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet