Beredskabsassistent til Vestsjællands Brandvæsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet

Vestsjællands Brandvæsen er et §60 selskab, ejet af Holbæk, Kalundborg og Odsherred kommuner. Vi betjener samlet set 152.000 indbyggere og det gør vi med i alt 30 fuldtidsansatte, 190 deltidsansatte og 65 frivillige. Vi betjener vores borgere, virksomheder og ejerkommuner fra 11 brandstationer, 3 ø-beredskaber og 3 frivilligenheder og årligt alarmeres vi via vores døgnbemandede vagtcentral til ca. 1200 akutte opgaver.

Vores organisation består overordnet af tre afdelinger: Operativ afdeling, Myndighed & Forebyggelse og Sekretariat & Uddannelse.

Vi er i gang med at tilpasse organisationen og søger i operativ afdeling en kompetent, motiverende beredskabsfaglig medarbejder, hvor overblik og en smule håndværksmæssig kunnen er vigtige egenskaber.

Stillingen er en fast stilling på 37 timer og arbejdet ligger primært inden for normal arbejdstid, men det må forventes, at der kan være enkelte opgaver der ligger uden for normal arbejdstid, både aften og weekend. Dit ansættelsessted vil være på station Kalundborg, men der må forventes opgaver i hele Vestsjællands Brandvæsens område. Stillingen ønskes besat snarest muligt, men vi er villige til at vente på den helt rigtige kandidat.

Dine primære arbejdsopgaver er:

  • Eftersyn og mindre reparationer af brandslukningsmateriel.
  • Opsætning af nyt brandslukningsmateriel og førstehjælpsudstyr.
  • Mindre servicering og vedligeholdelsesopgaver af brandkøretøjer og materiel.
  • Deltage i udrykningstjenesten.

Din profil

Vi forventer følgende af dig:

  • Du er udadvendt, tillidsvækkende og troværdig
  • Du besidder gode kommunikations- og samarbejdsevner samt godt humør
  • Du er serviceminded med god situationsfornemmelse, og udviser en høj grad af fleksibilitet, ansvarsfølelse, stabilitet og professionalisme
  • Du kan arbejde selvstændigt, såvel som i teams og er omstillingsparat
  • Minimum kategori B kørekort

Det er en fordel hvis du har følgende kvalifikationer:

  • Grund- eller funktionsuddannede indsats

Skulle den rigtige ansøger ikke have alle relevante uddannelser, skal vedkommende være indstillet på at erhverve sig disse i begyndelsen af ansættelsesforholdet.

Løn og ansættelsesvilkår

Aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere

For yderligere oplysninger kontaktes:

Daglig leder af Værkstedet, Jesper Christensen, TLF.: 29 38 76 57.

Områdeleder, Operativ afdeling, Jan Malev, TLF.: 21 70 40 10.

Ansøgning

Motiveret ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse samt straffeattest sendes via digitalt link i dette stillingsopslag, så vi har den senest den 7. august 2023 kl. 12.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 17. august 2023.

Om os

Kalundborg er en kommune i vækst.

Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Novo Nordisk har for nylig offentliggjort, at de frem mod 2027 vil investere 17 mia. i deres produktionsanlæg i Kalundborg. Senest har Chr. Hansen og AP Terminals etableret sig i Kalundborg og flere virksomheder er på vej. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.

Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.

Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed.

Kalundborg Kommune har lanceret en podcastserien "Karriere på Kalundborgsk". I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg Kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.

Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID/NemID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID/NemID. Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kalundborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kalundborg Kommune, Holbækvej, 4400 Kalundborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.aplitrak.com/?adid=QWRtaW4uS2FsdW5kYm9yZy4yMTMyNC4xMDYxM0BrbWQuYXBsaXRyYWsuY29t

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5872608

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet