BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Har du kendskab til beskæftigelsesområdet og motiveres du af at fastholde/genskabe tilknytningen til arbejdsmarkedet, for personer med udfordringer udover ledighed.
Jobcenter Kalundborg søger fysioterapeut i et barselsvikariat på 32 timer ugentligt med tiltrædelse senest 1. september 2023.
Meget af arbejdstiden vil foregå i træningscentret Go' form i Kalundborg 3 dage om ugen, de øvrige dage arbejdes der med udgangspunkt fra Torvet 11 i Kalundborg. Vi har lejet faciliteterne i Go' Form (træning, holdsal og kontorer).
Vi tilbyder et stærkt tværfagligt kollegialt samarbejde med øvrige fagpersoner, fx psykologer, coaches, socialrådgivere, virksomhedskonsulenter mv.
Du bliver en del af en spændende udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor rammen og opgaven er defineret på forhånd. Der er tale om en forholdsvis ny indsats som startede op i februar 2023 i eget regi, efter hjemtagelse af opgaven fra Anden aktør. Målet har været at øge kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, opnå en stærk faglig intern retning og udvide det helhedsorienterede samarbejde mellem flere fagprofessionelle til gavn for borgerne.
Engagement og arbejdsglæde er nøgleord, og du bliver en del af et dygtigt team bestående af en fysioterapeut samt en ergoterapeut. Du vil få en hverdag med afvekslende arbejdsopgaver, praksislæring på arbejdspladsen og en høj grad af faglighed. Jobcenter Kalundborg arbejder ud fra tillidsbaseret ledelse, hvilket betyder høj grad af tillid og frihed under ansvar. Du vil have mulighed for at præge arbejdsdagen og afdelingens løbende udvikling sammen med dygtige kolleger.
Dine primære arbejdsopgaver være vil være:
- Fysiske funktionsvurderinger (kan foregå i Go´Form eller via hjemmebesøg)
- Træningsforløb i træningscenter, incl. samtaler med borgerne
- Holdforløb, bla. Mindfull træning målrettet borgere med stress/smertetilstand
- Fælles forløb med Jobcentrets psykologer / coaches / socialrådgivere
- Udarbejdelse af evalueringer til brug i sagsbehandlingen
Der er tale om beskæftigelsesrettede indsatser og ikke manuel fysioterapeutisk behandling i klassisk forstand. Borgerne kan og må ikke modtage behandling i Jobcenter regi.
Din profil
Vi forventer, at du er uddannet fysioterapeut. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra beskæftigelsesområdet, og du tænker beskæftigelsesrettet med henblik på at fastholde personer tilknyttet Jobcentret til arbejdsmarkedet, men ikke en absolut nødvendighed.
Personlige kompetencer:
- Som person er det vigtigt du er udadvendt og kan indgå i relationer med virksomheder, samt øvrigt personale
- Du brænder for beskæftigelsesområdet
- Du kan på en empatisk måde indgå i en konstruktiv dialog med vores borgere og samarbejdspartnere
- Du er robust og vant til at arbejde med mange bolde i luften på samme tid
- Du kan arbejde med deadlines - da mange forløb er planlagt indenfor bestemte tidsfrister
- Du er god til klar og tydelig kommunikation - både skriftligt og mundtligt
- Du skal kunne trives i et miljø, hvor der til stadighed foregår udvikling og forandring - undertiden med kort varsel
- Du er både god til teamsamarbejde såvel som selvstændigt arbejde
- Du har højt humør og god humoristisk sans
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til overenskomst.
- For fysioterapeuter
- Efter gældende regler.
Hvis du vil vide mere
Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte Leder af afdeling Jobformidling og virksomhedsservice Kenneth Alstrup tlf. 29 12 83 93 e-mail: keal@kalundborg.dk eller faglig koordinator Lasse Gyldholm tlf. 20 54 59 51 - e-mail lagy@kalundborg.dk
Ansøgning
Skriftlig ansøgning samt oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse sendes til nedenstående digitale link. Frist for modtagelse af ansøgning senest 6. juli 2023. Samtaler afholdes i uge 28 2023.
Om os
Kalundborg er en kommune i vækst.
Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Novo Nordisk har for nylig offentliggjort, at de frem mod 2027 vil investere 17 mia. i deres produktionsanlæg i Kalundborg. Senest har Chr. Hansen og AP Terminals etableret sig i Kalundborg og flere virksomheder er på vej. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.
Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.
Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed.
Kalundborg Kommune har lanceret en podcastserien "Karriere på Kalundborgsk". I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg Kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.
Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
----------
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID/NemID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID/NemID. Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kalundborg Kommune, Holbækvej, 4400 Kalundborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.aplitrak.com/?adid=QWRtaW4uS2FsdW5kYm9yZy40NjAyOS4xMDYxM0BrbWQuYXBsaXRyYWsuY29t
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5848782