Brænder du for beskæftigelsesområdet og stærkt samarbejde?
Har du solidt kendskab til beskæftigelsesområdet og erfaring med sygedagpenge, Jobafklaring og/eller kontanthjælp? så har du nu mulighed for at blive en del af Afdeling Fastholdelse i Jobcenter Kalundborg, hvor vi hver dag arbejder for at skabe udvikling, muligheder og varig tilknytning til arbejdsmarkedet for vores borgere. Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse efter aftale.
Om jobbet
I Afdeling Fastholdelse bliver du en del af en faglig stærk afdeling, der arbejder med sagsbehandling, fastholdelse, jobformidling samt gruppeforløb indenfor sygedagpenge, jobafklaring, og kontanthjælp. Vi er ca. 45 medarbejdere med komplementære fagligheder som rådgivere, jobformidlere, konsulenter, psykologer, fysioterapeuter og to faglige koordinatorer som binder driften og fagligheden sammen.
På sygedagpengeområdet arbejder vi målrettet med arbejdsfastholdelse, og for øvrige målgrupper har vi et stærkt fokus på virksomhedsrettede indsatser. Vi tror på, at tæt dialog, tydelig retning og et godt samarbejde med både borgere, virksomheder og samarbejdspartnere skaber de bedste forudsætninger for varige løsninger.
Du kommer til en afdeling, hvor udvikling er en naturlig del af hverdagen. Vi justerer løbende vores indsatser på baggrund af evidens og erfaringer og pt. igang med at implementere ny beskæftigelsesreform som byder på nye måder at arbejde på. Vi er påbegyndt arbejde med gruppebaserede indsatser, så det er en fordel, hvis du har erfaring med gruppefacilitering – eller lyst til at udvikle dig i den retning.
Vi er organiseret i mini-teams med 5-7 medarbejdere, hvor forskellige fagligheder bringes i spil og supplerer hinanden i opgaveløsningen. Her er samarbejde, struktur, planlægning og fælles ansvar centrale elementer i arbejdet med at skabe gode resultater sammen med borgerne.
Vi tilbyder et stærkt kollegialt fællesskab, hvor faglighed, ordentlighed og sparring vægtes højt. Du får en tilknyttet en erfaren kollega, det første halve år af ansættelsen og bliver en del af en afdeling, hvor vi hjælper hinanden og deler viden på tværs.
I omstillingen af beskæftigelsesindsatsen, har vi fokus på kompetenceudvikling og supervision, som forestås af eksterne konsulenter.
Hverdagen er afvekslende og rummer mange forskellige opgaver – både på jobcentret og ude på virksomhederne. I Jobcenter Kalundborg arbejder vi med tillidsbaseret ledelse, hvilket betyder frihed under ansvar, tydelige rammer og fokus på arbejdsglæde og trivsel.
Kørekort og adgang til egen bil er et krav.
- Myndighedssagsbehandling indenfor de nævnte områder.
- Foretage vurdering i forhold til §7 og øvrige bestemmelser efter SDP/LAB/LAS.
- Arbejdsfastholdelse på virksomhederne
- Forberedelse og fremsendelse af sager til kommunens Fleksjobudvalg/Pensionsudvalg
- Opsøgende virksomhedskontakt
- Etablering af virksomhedsrettede indsatser herunder udarbejdelse af praktik beskrivelser
- Facilitere gruppebaserede forløb for borgerne
Som en del af teamet, skal du kunne løse alle opgaver. Dog i varierende grad alt af teamets sammensætning.
- Som person er det vigtigt, at du er udadvendt og kan indgå i relationer med virksomheder, læger, fagforeninger mv.
- Brænder for beskæftigelsesområdet og motiveres af at skabe konkrete muligheder for borgerne
- Kan indgå empatisk og konstruktivt i dialog med borgere og samarbejdspartnere
- Kan arbejde struktureret med deadlines og lovbundne frister, særligt på sygedagpengeområdet
- Du er god til klar og tydelig kommunikation – både skriftligt og mundtligt
- Trives i et miljø med udvikling, forandring og nye løsninger – også når tingene sker med kort varsel
- Du er god til både teamsamarbejde og selvstændigt arbejde
- Bidrager med godt humør, ordentlighed og lyst til at være en aktiv del af fællesskabet
- Kan arbejde målrettet og ansvarligt efter fastsatte mål
Løn fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
- For socialrådgivere sker aflønning efter overenskomst med Dansk Socialrådgiverforening, og for socialformidlere/øvrige efter overenskomst med HK.
Lønramme er indenfor 30.000-40.000 kr. (ekskl. pension). Forhandles efter kvalifikationer og gældende regler.
Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte Afdelingsleder Pia Johannesen på tlf. 20 52 00 21 - e-mail: pied@kalundborg.dk (dog ferie i uge 32-34) eller faglige koordinatorer Maria Nierostek på tlf. 61 15 36 81 – e-mail mrnr@kalundborg.dk (dog ferie uge 32-34) og Katrine H. Larsen på tlf. 30 57 51 44 – e-mail khul@kalundborg.dk
Send din ansøgning samt oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse via ansøgningslinket i dette stillingsopslag. Der er tale om et løbende opslag med løbende samtaler – og vi venter gerne på den helt rigtige kandidat.
I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.
Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 48.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.
Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Gotokalundborg lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast og vodcast
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
----------
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kalundborg Kommune, Holbækvej, 4400 Kalundborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c93028cf-cdad-4727-8925-45b7605a8990