BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Bliv en del af vores fremtidige salgssucces
Kan du lide en udfordrende hverdag? Går du op i kvalitet, er udadvendt, tillidsopbyggende og dygtig til at forstå kundernes behov. Drømmer du om at sælge biler og at arbejde selvstændigt og kreativt - men som en del af et seriøst og engageret salgsteam, der vægter tilfredshed højt?
Vil du være med til at skabe en salgssucces, så er du måske præcis den person, som vi mangler i vores nye flotte bilhus i Kalundborg?
Spændende og progressiv bilforretning søger en erfaren og ansvarlig Brand Manager for vores Citroën og Opel salg, der samtidig kan indgå i vores salgsteam, hvor alle hjælper hinanden og gør, at vi har et velfungerende bilhus.
Vi har siden 1972 arbejdet målrettet på at yde en fleksibel og professionel service til alle vores kunder. Derfor har vi også opbygget en stor kundekreds af loyale kunder, som kommer fra hele Danmark. Fra vores salgsafdelinger sælger vi nye Citroën, Peugeot, Opel, Jaguar og Land Rover samt leasingbiler og brugte biler af høj kvalitet. Vi har desuden salg af Theault hestebiler samt Ifor Williams erhvervs- og hestetrailere.
Vi ønsker at udvikle vores salg på Citroën og Opel i vores lokalområde, hvorfor det er vigtigt, at du selv kan tage ansvar og initiativ til at planlægge og gennemføre kundeskabende aktiviteter. Er du kreativ og initiativrig, får du et arbejde med stor frihed til at skabe gode resultater.
Din personlighed og faglige kvalifikationer
Som udgangspunkt tror vi på, at vilje slår talent. Og hvis du vil, så kan vi også lære dig det, som der skal til, for at du kommer til at få succes og kan skabe dig en god karriere hos os. Men det kræver, at du er af den rette støbning. Vi søger derfor dig, som finder det naturligt at handle, skabe en god handel og skabe gode kunderelationer. Som af natur er opsøgende og trives med at arbejde med salg og er god til at kommunikere med mennesker - både skriftligt og mundtligt.
Det er en fordel, hvis du har:
- Salgserfaring fra autobranchen eller tilsvarende - og at du kan dokumentere gode salgsegenskaber
- Har erfaring med finansiering, leasing, moms og forsikring mv.
- Du har evt. erfaring med opsøgende salg og evt. også B2B salg
- Har kendskab til og interesse i online markedsføring og brugen af sociale medier
Men det er vigtigt, at du:
- Har et godt humør, gåpåmod, er smilende og har et højt energiniveau
- Du har et positiv mindset og værdsætter menneskelig forskellighed
- Du har flair for tal og behersker godt købmandskab.
- Er indstillet på at indgå i et sammenhold, hvor vi som team får vores vagtplan til at gå op – med de friheder og ansvar, det giver.
- Forstår, at bilbranchen er en branche, der byder på både weekendarbejde og events ude af huset.
- Har kørekort
Dine primære ansvars- og arbejdsopgaver
Med reference til indehaveren får du ansvar for drive salget af nye, brugte og erhvervsbiler primært i vores Citroën- og Opelafdeling. Men samtidig bliver du en del af et dygtigt salgsteam med inspirerende og gode kolleger.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Primær salgsansvarlig for salg af nye Citroën og Opel person- og varebiler
- Køb og salg af nye og brugte biler og trailere
- Selvstændig planlægning og gennemførsel af direkte opsøgende salgsindsatser
- Rådgive om finansiering, leasing, moms, forsikring mv.
- Medvirke til driften af salgsafdelingen
- Medvirke til optimal lønsomhed, service, kvalitet og kundetilfredshed
- Medvirke til at udvikle vores online markedsføring og tilstedeværelse på de sociale medier
- At vedligeholde og udvikle dine personlige og faglige kvalifikationer gennem uddannelse og kurser, således, at disse lever op til kundernes og virksomhedens forventninger
Hos GLAD
Alle vores medarbejdere er eksperter og specialister på hvert deres arbejdsområde. Vi arbejder konstant på at være kundeorienterede, de bedste på vores felt og nytænkende. Vi ser en stor styrke i dygtige medarbejdere, og derfor bruger vi også gerne ressourcer på at uddanne vores medarbejdere, så vi altid er helt opdaterede på vores mærker, lovgivning, nyeste teknologier etc.
Vores bilhus tilbyder desuden:
- En spændende fuldtidsstilling og en arbejdsplads med gode muligheder for udvikling
- Arbejde i et bilhus med flere og alsidige bilmærker, stor ekspertise i 4x4 og import af specialbiler
- Vi arbejder effektivt med opkøb og salg af brugte biler
- Vi er leasing specialist – vi rådgiver kunderne om alle muligheder
- Et afslappet og uformelt arbejdsmiljø med et godt sammenhold og gode kolleger
- Løbende uddannelse i nogle af Danmarks førende bilmærker
- Løn efter kvalifikationer men gode pensionsforhold og sundhedsforsikring
Ansøgning:
Find jobannoncen for denne stilling på www.glad.dk/job. Her udfylder du en forside og vedhæfter din ansøgning og dit cv samt evt. bilag. Ansøg med det samme for vi indkalder løbende til samtaler og lukker stillingsopslaget, når vi har fundet den rette. Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte forhandler Jacob Glad på tlf. 20 73 54 95 eller jg@glad.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
---
Bilcentret Peer Glad A/S er autoriseret forhandler af Peugeot, Citroën, Opel og Ifor Williams erhvervs- og hestetrailere samt aut. serviceværksted af Jaguar / Land Rover. Med konceptet ”Glad Pre-owned leasing” importerer vi nyere brugte Land Rover. Mange af bilerne importeres på bestilling af vores kunder og ud fra deres konkrete ønsker. Vi er ca. 35 medarbejdere, der alle arbejder med en stærk vision og et stærkt værdisæt.
Vi har de seneste år investeret i at lægge vores forretning sammen til en forretning under ét tag. Vi har bygget vores værksted større og vi har opført et nyt showroom, nye personale faciliteter, administration, klargøring mv... Resultatet er blevet fantastisk. Den nye sammenhængende forretning byder på gode kunde- oplevelser og super personaleforhold med gode effektive arbejdsgange.
Vi kan i Bilcentret Peer Glad A/S tilbyde en spændende fremtid. Find mere information om os på glad.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
BILCENTRET PEER GLAD A/S, Slagelsevej, 4400 Kalundborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://glad.dk/job/
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5872540