BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Diætist søges til børneområdet
Sundhedstjenesten i Kalundborg Kommune søger en diætist 20 timer om ugen fra 1. februar 2024.
Stillingen er organisatorisk placeret i Sundhedstjenesten i Fagcenter Børn, Læring og Uddannelse. Det daglige arbejde finder sted i Sundhedstjenestens lokaler på Kalundborg Sundheds- og Akuthus.
Størstedelen af arbejdet består i konsultation og vejledning af børn fra 3 til 18 år med overvægt og deres familier i overvægtsklinikken BOBU. Der arbejdes frit ud fra Holbækmetoden med fokus på børnenes almene trivsel og sundhed. Klinikken er velintegreret i Sundhedstjenestens tilbud og har fungeret siden 2013.
I klinikken arbejder desuden 2 sundhedsplejersker, der hver er der en dag om ugen. Diætisten og sundhedsplejerskerne arbejder tæt sammen omkring de enkelte familier.
Diætisten er hovedansvarlig for det medicinske udstyr i klinikken samt opdatering af klinikkens personale mht. materiale og ny viden i forhold til børn med overvægt.
Der vil også være samarbejde og sparring med afdelingens øvrige sundhedsplejersker i forhold til ernæringsmæssige udfordringer hos småbørn og skolebørn. Enkelte børn med andre udfordringer end overvægt kan ses i klinikken i samarbejde med den tilknyttede sundhedsplejerske.
En anden opgave består i efterspørgselsbaseret rådgivning og understøttelse af dagtilbud og skoler, hvor de har behov for vejledning i forhold til ernæring.
Stillingen indeholder desuden en tovholderfunktion for samarbejde mellem Kalundborg Kommune og julemærkehjemmet i Skælskør. Tovholder har kontakt til børn både før og efter deres ophold på julemærkehjemmet.
Vi har derfor brug for en diætist der:
- har gode samarbejdsevner
- har gode evner inden for vejledning og rådgivning både til børn og voksne
- har en opdateret bred viden inden for børnesundhed
- holder sig opdateret og kan videreformidle viden til kollegaer og samarbejdspartnere.
- har gode IT-færdigheder
Ansøgningsfrist 7. december 2023.
Ansættelsessamtaler i uge 50.
Ønsker du flere informationer, er du velkommen til at ringe til Afdelingsleder for Sundhedstjenesten Bodil Giversen mobil 20202373.
Om os
Kalundborg er en kommune i vækst.
Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Novo Nordisk har for nylig offentliggjort, at de frem mod 2027 vil investere 17 mia. i deres produktionsanlæg i Kalundborg. Senest har Chr. Hansen og AP Terminals etableret sig i Kalundborg og flere virksomheder er på vej. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.
Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.
Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed.
Kalundborg Kommune har lanceret en podcastserien ”Karriere på Kalundborgsk”. I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg Kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.
Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
----------
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID/NemID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID/NemID. Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (20-20 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Borgerservice, Klosterparkvej, 4400 Kalundborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5944837