Elektriker til grøn virksomhed i Kalundborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for den daglige drift af el og instrumentering, og har du lyst til at være med i AVISTAs vedligeholdelsesteam, hvor hver dag er sin egen? Du får en hverdag med spændende og alsidige opgaver, hvor sikkerhed og godt kollegaskab vægtes højt.

På vegne af AVISTA i Kalundborg, søger Career | a JKS Company en vedligeholdelsestekniker.

AVISTAs vedligeholdelsesteam består af tre arbejdsområder: vedligeholdelse, indkøb og el. Her glæder 10 kollegaer med forskellig baggrund og i alle aldre sig til at få endnu en dygtig kollega med på holdet.

Du kommer til at have en central rolle i arbejdsområdet el. Her vil du have din dagligdag sammen med en anden dygtig elektriker. Din daglige chef vil være AVISTAs Maintenance Manager, og ved faglige spørgsmål vil det være AVISTAs Electrical Manager, som du skal henvende dig til.

For at fuldende teamet mangler AVISTA faktisk bare dig. Du bliver en del af et team med et stort engagement og et godt sammenhold.

Dine arbejdsopgaver
Som dine primære arbejdsopgaver skal du blandt andet stå for:

  • Daglig drift – fejlsøgning, reparation og vedligehold af udstyr
  • Udskiftning samt installation af udstyr
  • Opgaver i mindre ombygninger
  • Diverse ad hoc-opgaver i dit arbejdsområde samt i den øvrige del af vedligeholdelsesteamet
Du vil indgå i et team med dygtige og erfarne vedligeholdelsesteknikere. Det er derfor selvsagt vigtigt, at du trives med at arbejde i teams. Ydermere skal du kunne arbejde selvstændigt samt tilrettelægge din egen dag og være fleksibel ved uplanlagte situationer.

Vedligeholdelsesteamet er et lille team med mange forskellige arbejdsopgaver, hvor det vigtigste er, at de kommer sikkert og fælles i mål. Du er kvalitetsbevidst, sikkerhedsorienteret og har lyst til at være med til at sikre den stabile drift.

Dine kvalifikationer
Du er uddannet elektriker med nogle års erfaring, gerne fra en mindre procesvirksomhed. Samtidig har du et godt overblik og forståelse for sikkerhed, og du kan lide en hverdag, hvor fokus hurtigt kan ændre sig.

Du er:

  • Uddannet elektriker med erfaring inden for procesindustrien i vedligeholdelse af procesudstyr
  • God til at vurdere sikkerhed i arbejdsopgaver
  • God til at tage beslutninger i samråd med andre faggrupper
  • Villig til, i mindre omfang, at tage udkald uden for arbejdstid
  • Villig til at deltage i lange dage i forbindelse med shutdown, ca. 5 gange om året a ca. 4 dage
AVISTA tilbyder
AVISTA er en virksomhed i vækst, og de har travlt – men samtidig holder de fast i, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Holdånd og godt humør vægtes højt. Hos AVISTA får du en god lønpakke med bl.a. pensionsordning, bonusordning og sundhedsforsikring.

Der er naturligvis tale om en fuldtidsstilling.

Du kan med fordel læse mere her eller her.

Er du interesseret?
Hvis det lyder til at være noget for dig, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning samt CV via ansøgningsknappen nederst på siden. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale og tager stillingen ned, så snart den er besat.

Har du spørgsmål til stillingen, som ikke fremgår af annoncen, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringsspecialist, Nikolaj Tornbo, på +45 30 85 13 24

Bemærk venligst, at ansøgninger, der sendes direkte på mail, ikke behandles og besvares grundet persondataforordningen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kalundborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Career, Juelsmindevej, 4400 Kalundborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5994500

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet