BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Målgruppen
Botræningen Lillebo er et døgntilbud, § 107 midlertidigt Botilbud (jf. SEL), og det er beliggende centralt i Kalundborg. Der bor pt. ni unge og der er ansat 8 faste medarbejdere.
Botræningen Lillebo er et tilbud til unge mellem 18-30 år med udfordringer som: forstyrrelser indenfor autismespektret, ADHD, kognitive funktionsnedsættelser, tidlig skadet, psykiatriske udfordringer og flere af de unge har en kombination af flere udfordringer. De har behov for individuel støtte, og de unge har et omfattende behov for botræning og socialtræning.
En del af de unge frekventerer et job, dag/skoletilbud, som relaterer sig til det voksne liv, eks. STU eller §103-dagtilbud, arbejdsprøvning og andre får pension.
Målgruppen er som udgangspunkt den gruppe af borgere, hvor det vurderes, at der er et udviklingspotentiale til i højere grad at kunne varetage flere funktioner. Herunder at de på sigt kan bo i egen bolig med støtte.
Pædagogisk tilgang
Der arbejdes ud fra en recovery- og rehabiliterende tilgang, hvor vi i samspil med borgeren skaber udvikling med afsæt i deres mål, håb og drømme. Vi arbejder helhedsorienteret og støtter op om de initiativer, som den unge har, og vi støtter den unge i kontakten med andre aktører f.eks. jobcentret, psykiatrien og lignende.
Vi anvender i høj grad anerkendende pædagogik og er meget dialogbaseret i samarbejdet med den enkelte borger, hvor konfliktnedtrapning er et vigtigt redskab i arbejdet.
Vi er i gang med at implementere FIT (Feedback Informed Treatment), som vi bruger i vores samarbejde med borgeren. Arbejdet med FIT sikrer os, at vi er hjælpsomme for borgeren og understøtter deres proces i at opnå deres håb og drømme.
Din profil
Vi har brug for dig, som:
- Er uddannet pædagog
- Er fagligt velfunderet og kan comitte sig til de faglige tilgange, vi arbejder ud fra
- Kan arbejde ud fra et borger-perspektiv
- Kan kommuniker anerkende både verbalt og skriftligt
- Har særligt fokus på pårørendesamarbejde og samarbejde med andre instanser
- Er empatisk, åben, loyal, positiv, stabil og har en imødekommende adfærd
- Har erfaring med konflikthåndtering, - og nedtrapning
- Gerne har erfaring med at arbejde fagligt med psykiatri
Derfor skal du vælge os
- Alsidige ansvarsområder
- Samarbejde med andre aktører både internt og eksternt
- Frihed under ansvar
- Job i en værdibaseret organisation
- Mulighed for relevante kurser og oplæring i nye metoder
- En organisation i udvikling
- "Fælles sprog og fundament" som er et projekt på tværs af hele det specialiserede voksenspecialområde med fokus på samarbejde og borger i centrum
Botræningen Lillebo er et døgntilbud, der har åbent alle årets dage, og der vil derfor være tjenester i hele døgnet, hvor det er sovende rådighedsvagt om natten.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst. Eventuelle lønkrav bedes oplyst ved ansøgning.
Hvis du vil vide mere
Fra d. 21.8 er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Louise Walentin Nielsen på tlf.nr. 24 59 49 77 eller mail Louise.nielsen@kalundborg.dk.
Inden d. 21.8. er du velkommen til at kontakte personalet på Botræningen Lillebo på tlf. 51 44 18 86 eller 24 65 93 61.
Ansøgning
For at komme i betragtning til stillingen skal ansøgning og relevante bilag sendes elektronisk via Kalundborg kommunes hjemmeside eller Jobnet.dk
Ansøgningsfrist: senest d. 12.9.2023
Samtalerne forventes afholdt d. 25.9.2023
Om os
Kalundborg er en kommune i vækst.
Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Novo Nordisk har for nylig offentliggjort, at de frem mod 2027 vil investere 17 mia. i deres produktionsanlæg i Kalundborg. Senest har Chr. Hansen og AP Terminals etableret sig i Kalundborg og flere virksomheder er på vej. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.
Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.
Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed.
Kalundborg Kommune har lanceret en podcastserien "Karriere på Kalundborgsk". I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg Kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.
Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Kalundborg Kommune, Holbækvej, 4400 Kalundborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.aplitrak.com/?adid=QWRtaW4uS2FsdW5kYm9yZy4zNTI3NC4xMDYxM0BrbWQuYXBsaXRyYWsuY29t
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882184