Rusmiddelteamet i Kalundborg kommune søger en engageret sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til vores Sundhedsklinik pr. 1. august 2026. Hos os bliver du en vigtig del af behandlingen af borgere med alkohol- eller rusmiddelproblematikker, hvor faglighed, tillidsfulde relationer og tværfagligt samarbejde er centrale elementer i hverdagen. Vi prioriterer et positivt og meningsfuldt arbejdsmiljø, høj sundhedsfaglig kvalitet og et stærkt kollegialt fællesskab, hvor du får mulighed for at opleve, at din indsats gør en forskel for mennesker hver eneste dag.
Om SundhedsklinikkenSundhedsklinikken modtager hver uge 80-100 borgere, som er i behandling for alkoholoverforbrug eller afhængighed af stoffer. Behandlingen omfatter både medicinsk behandling og individuelle samtaler og tilrettelægges i tæt samarbejde med den enkelte borger.
Målet med behandlingen er at støtte borgeren i at skabe de ønskede forandringer, hvad enten det handler om at ophøre med misbruget, reducere eller stabilisere forbruget eller mindske de skadelige konsekvenser heraf. Samtidig arbejder vi for at styrke borgerens trivsel, sundhed og livskvalitet.
Din hverdag hos osDu vil blive ansat i en fuldtidsstilling i Det Sociale Voksenområde Center 2 i Kalundborg Kommune og skal være en del af Rusmiddelteamets sundhedsteam.
Medicinhåndtering og medicinudlevering udgør en væsentlig del af hverdagen i Sundhedsklinikken. Der er fast udlevering mandag, tirsdag, torsdag og fredag og derudover afholdes løbende sundhedssamtaler og samtaler med klinikkens læge. Vi indgår desuden i et tæt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere for at sikre den bedst mulige indsats for borgerne.
Vi er et mindre team, der består af socialrådgivere og -formidlere, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, misbrugsbehandlere samt en læge, der er tilknyttet klinikken. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab og du vil derfor opleve en hverdag med sparring, videndeling og tæt samarbejde med dygtige kolleger på tværs af fagligheder.
Din profilVi forestiller os, at du har en grundlæggende interesse for at hjælpe mennesker med sværere livsvilkår. Du er nysgerrig på misbrugsbehandling og har måske endda et ønske om at specialisere dig inden for rusmiddelområdet.
Derudover ser vi følgende kvalifikationer:
- Du er uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent og har gerne erfaring med alkohol- og stofmisbrugsbehandling.
- Du kan foretage ambulant afrusning, vaccinere, let sårpleje, afholde sundhedssamtaler og deltage i tværfagligt samarbejde samt udarbejde sundhedsanamneser.
- Du har et godt klinisk overblik, og kan træffe selvstændige beslutninger.
- Du kan lide at skabe gode relationer, og har en rolig tilgang til mødet med (nye) mennesker.
- Du kan bevare overblikket i pressede situationer og trives i et til tider travlt og uforudsigeligt arbejdsmiljø.
- Kendskab til Feedback Informed Treatment er en fordel men ikke et krav.
- Du får et spændende job inden for et specialiseret socialt- og sundhedsfagligt område med en alsidig målgruppe, herunder mennesker med komplekse problemstillinger, dobbeltdiagnoser og sociale udfordringer.
- Vi tilbyder en høj grad af selvstændighed og bidrager til et rum med plads til udvikling af både faglige og personlige kompetencer.
- Vores omgangstone er uformel og humoristisk, og vi går ikke på kompromis med arbejdsglæden eller det kollegiale fællesskab, selvom det går stærkt.
- Du bliver en del af et sundhedsteam i udvikling med plads til nye idéer og mulighed for at bidrage til den faglige retning og fremtidige arbejdsgange.
- Vi værner om work-life-balance og arbejdstiden er i dagtimerne i hverdagene, så du slipper for skiftende vagter og weekendarbejde.
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du vil vide mereKan du kontakte koordinerende sygeplejerske Henriette Wolfram på telefon 59534674 eller afdelingsleder Mikkel Tilsted, på tlf. 29103643.
AnsøgningAnsøgningsfrist søndag den 21. juni.
Jobsamtaler forventes gennemført i uge 26.
Stillingen er på 37 timer ugentligt med opstart 1. august 2026.
Om osI Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.
Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.
Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Gotokalundborg lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast og vodcast
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
----------
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kalundborg Kommune, Holbækvej, 4400 Kalundborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/2fc06b65-603f-453c-9b5b-7807f41734f7