Er du faglig, modig og en teamplayer med noget på hjertet, som vil det

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet

Børnehuset Buldervang er et integreret dagtilbud med ca. 24 vuggestuebørn og 64 børnehavebørn og er beliggende i Kalundborg by, i et roligt boligkvarter med tæt adgang til skøn natur. Vi har til huse i et nyere byggeri som er udformet udfra de nyeste pædagogiske principper. Vi har en stor legeplads som er delt i tre områder, legezonerne er etableret med hensigt på at skabe mest mulig legeværdi for børnene.

Vi søger:

En pædagogisk assistent 32 - 37 timer til vores vuggestue.

En pædagogmedhjælper 32 - 37 timer til børnehaven.

En pædagog/pædagogisk assistent 33 - 37 timer til børnehaven. Denne stilling er en puljestilling og løber frem til 31.12.2025.

Tiltrædelses 1. september 2023 eller snarest.

Vi arbejder ud fra vores fælles pædagogiske grundlag, som tager udgangspunkt i Kalundborgs Kommunes Børne- og ungepolitik og værdier.

Vi ser vores kerneopgave som at sikre alle børns trivsel, udvikling, læring og dannelse. Vi tager vores fælles udgangspunkt i stærke fællesskaber. Børnene skal være i centrum - alle børn skal føle sig betydningsfulde og skal have mulighed for at udvikle sig så meget som muligt i og for fællesskabet. Vi inddrager børnenes perspektiver og har fokus på omsorg, nærhed, tillid og relationer.

Din profil

Som pædagogmedhjælper forventer vi, at du

  • har flair for pædagogisk arbejde
  • er anerkende i din tilgang og er god til at skabe og indgå i relationer til børn og forældre
  • har lyst til at eksperimentere, gå på opdagelse, være nysgerrige på verden og begejstres SAMMEN med børn
  • er medskabende af gode pædagogiske læringsmiljøer, hvor du har mod på at udvikle dig sammen med dine kollegaer
  • er engageret og kan arbejde selvstændigt
  • har en åben og positiv tilgang til samarbejdet med kollegaer samt er åben for feedback på dit arbejde

Som pædagogisk assistent forventer vi, at du

  • er anerkende i din tilgang og er god til at skabe og indgå i relationer til børn og forældre
  • har lyst til at eksperimentere, gå på opdagelse, være nysgerrige på verden og begejstres SAMMEN med børn.
  • er medskabende af gode pædagogiske læringsmiljøer, hvor du har mod på at udvikle dig sammen med dine kollegaer
  • er engageret og kan arbejde selvstændigt
  • har en åben og positiv tilgang til samarbejdet med kollegaer samt er åben for feedback på dit arbejde
  • hurtigt sætter dig ind i vores arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan
  • har kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt

Som pædagog forventer vi, at du

  • er pædagogiske uddannet, fagligt velfunderet og kan arbejde med den styrkede læreplan
  • er tydelig i dit børnesyn og med hjertet på rette sted
  • kan se børnenes livsmuligheder
  • er bevidst om narrativernes betydning både i forhold til børn, forældre og kolleger
  • kan arbejde struktureret og har kommunikative evner, både skriftlig og mundtlig
  • bidrager til udvikling af den pædagogiske linje i huset
  • kan modtage sparring og feedback samt give
  • har et godt overblik i en travl hverdag og kan tage medansvar

Derfor skal du vælge os

Til gengæld tilbyder vi en personalegruppe, der glæder sig til at få dig som kollega.

Som ansat i Buldervang bliver du en del af et hus, der gerne vil række efter stjernerne

  • Hvor vi vægter et nysgerrigt, engageret og hjertevarme samspil med børn, forældre og hinanden, baseret på et ressourceorienteret menneskesyn
  • Vi arbejder med en tydelig pædagogisk ramme med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan, Sprogtrappen og Kalundborg kommunes dagtilbudsstrategi
  • Som sætter vores viden og faglighed i spil i hverdagens sparring med kollegaer og leder
  • Som sammen tror på, at vi gør en forskel og skaber et hus vi er stolte over at være en del af
  • En leder som sætter en tydelig faglig barre, men som også har fokus på et godt arbejdsmiljø

Vi er et levende børnehus, der gerne vil kendes for

  • Pædagogisk kvalitet
  • Vi arbejder i 'børnehøjde' og griber børnenes initiativer
  • Vi er omsorgsfulde og kærlige
  • Vi giver os tid til at være nærværende og anerkendende - også i en travl hverdag

Løn og ansættelsesvilkår

,Løn efter gældende overenskomst med henholdsvis FOA eller BUPL.

Har du under 6 års erfaring som pædagog, så er startlønnen i Kalundborg Kommune på løntrin 29. Jf. forhåndsaftalen, hvor vi forlods giver 3 løntrin på baggrund af grunduddannelsen.

Løntrinene bortfalder når de centrale løntrin for 6 års beskæftigelse opnås.

Hvis du vil vide mere

Hvis du er interesseret, kan du læse mere om os på vores hjemmeside https://buldervang-kalundborg.aula.dk/

Børnehuset Buldervang er en del af Område Midt, der består af syv børnehuse og en dagplejegruppe. I Område Midt er vi optagede af høj kvalitet i vores dagtilbud, herunder etablering og understøttelse af læringsmiljøer, hvor børn og medarbejdere trives, og hvor nysgerrighed, trivsel, leg og glæde præger hverdagen.

Yderligere oplysninger eller hvis du ønsker en rundvisning i Børnehuset Buldervang, kan du kontakte Sabine Ethelberg pædagogisk afdelingsleder mobil 23 60 65 26 eller mail saet@kalundborg.dk .

Ansøgning

Ansøgningsfrist er 26. juni 2023 kl. 12.00.

Du bedes på din ansøgning angive, hvilken stilling du søger.

Samtalerne afholdes den 3. og 4. juli 2023 fra kl. 12.00.

Om os

Kalundborg er en kommune i vækst.

Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Novo Nordisk har for nylig offentliggjort, at de frem mod 2027 vil investere 17 mia. i deres produktionsanlæg i Kalundborg. Senest har Chr. Hansen og AP Terminals etableret sig i Kalundborg og flere virksomheder er på vej. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.

Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.

Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed.

Kalundborg Kommune har lanceret en podcastserien "Karriere på Kalundborgsk". I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg Kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.

Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID/NemID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID/NemID. Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kalundborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kalundborg Kommune, Holbækvej, 4400 Kalundborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.aplitrak.com/?adid=QWRtaW4uS2FsdW5kYm9yZy40MzY1OC4xMDYxM0BrbWQuYXBsaXRyYWsuY29t

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5846409

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet