Jobbet
Har du solid erfaring med økonomistyring, bogholderi eller controlling – og har du lyst til at gøre en forskel i et ambitiøst uddannelses- og forskningsmiljø?
Så er det måske dig, vi søger til Campus Kalundborg.
Vi søger en erfaren bogholder/controller, som kan være med til at sikre en professionel økonomistyring af vores organisation og en række spændende fondsfinansierede innovationsprojekter inden for blandt andet bioteknologi og uddannelse.
Stillingen kan være både deltid og fuldtid, og vi er åbne over for forskellige profiler. Det vigtigste for os er, at du har erfaring fra en lignende stilling – eller på anden måde har de faglige kompetencer og den praktiske erfaring, der skal til for at lykkes i rollen.
Om Campus KalundborgCampus Kalundborg er et unikt uddannelses- og forskningsmiljø skabt i tæt samarbejde mellem offentlige og private partnere – herunder University College Absalon, Københavns Universitet, DTU, Teknika, Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser, Det Kongelige Akademi, Novo Nordisk, Novonesis, Novo Nordisk Fonden og Kalundborg Kommune.
Vi har et klart mål: at øge antallet af studerende fra ca. 1.000 i dag til 1.500 i 2030 – og samtidig etablere en ny campusbygning på 1.200 m² med pilotanlæg, laboratorier og makerspace, som skal understøtte banebrydende undervisning, forskning og innovation.
Du bliver dermed en del af en organisation i udvikling, hvor økonomifunktionen spiller en vigtig rolle i at understøtte vores ambitioner.
Dine opgaverSom bogholder/controller får du en central rolle i organisationen og bliver en vigtig økonomisk sparringspartner for både ledelse og projektledere.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Økonomirapportering: Udarbejdelse af budgetter, perioderegnskaber, business cases og forecasts.
- Daglig økonomistyring: Håndtering af bogføring samt kontakt til bank og øvrige leverandører.
- Projektcontrolling: Økonomisk opfølgning og styring af fondsfinansierede projekter i tæt samarbejde med projektlederne.
- Samarbejde på tværs: Dialog og samarbejde med controllere og økonomifunktioner hos vores forskellige projektpartnere.
- Udvikling og analyser: Bidrage til udvikling af økonomiprocesser samt udarbejdelse af relevante analyser og beslutningsgrundlag.
På sigt – og afhængigt af dine interesser og kompetencer – kan stillingen udvikle sig til et større ansvar for økonomistyring og sparring med vores projektpartnere. Du får stor indflydelse på dit arbejde og mulighed for at være med til at forme både rollen og økonomifunktionen.
Din profilVi forestiller os, at du:
- Har solid erfaring fra en lignende stilling inden for bogholderi, regnskab, controlling eller økonomistyring.
- Har en relevant uddannelse inden for regnskab og økonomi eller har opbygget tilsvarende kompetencer gennem din erhvervserfaring.
- Arbejder struktureret og selvstændigt og har sans for detaljen.
- Har erfaring med fondsfinansierede projekter som GUDP / EUDP / Horizon – det er en fordel, men ikke et krav
- Er nysgerrig på forskellige typer projekter og kan sætte dig ind i forskellige fondes krav og behov.
- Har et godt økonomisk overblik og kan omsætte tal til relevant viden og beslutningsgrundlag.
- Er god til at samarbejde og kan fungere som økonomisk sparringspartner for ledelsen og projektlederne.
- Kan kommunikere sikkert på både dansk og engelsk – skriftligt og mundtligt.
Det vigtigste er, at du har den praktiske erfaring, faglighed og motivation, der skal til for at skabe værdi i rollen.
Vi tilbyderHos os får du en fleksibel arbejdsplads med stor mulighed for selv at præge din arbejdsdag og din rolle. Vi er en flad organisation med en uformel omgangstone, godt humør og kort vej fra idé til handling. Du får mulighed for at arbejde selvstændigt og samtidig være en del af et spændende miljø med mange forskellige samarbejdspartnere.
- Fastansættelse på deltid eller fuldtid, afhængigt af dine ønsker og vores fælles aftale.
- Løn efter kvalifikationer, pension og sundhedssikring
- Fleksibilitet i tilrettelæggelsen af din arbejdsuge.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Mulighed for at få indflydelse på stillingens indhold og udvikling.
- En spændende rolle i et ambitiøst uddannelses- og forskningsmiljø.
- Et tæt samarbejde med engagerede kolleger og projektpartnere, med høj specialistviden.
- Tiltrædelse snarest muligt.
Vi mødes fysisk hver mandag og efter behov på vores kontor i Kalundborg. Den øvrige arbejdstid kan tilrettelægges fleksibelt.
Har vi vakt din interesse?
Hvis du har lyst til at blive en del af vores spændende rejse og være med til at sikre et stærkt økonomisk fundament for Campus Kalundborgs udvikling, så hører vi meget gerne fra dig.
Send dit CV og en motiveret ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest 16. september 2026.
Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.
Har du spørgsmål eller vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kristine Bonde Friis på tlf. 21 77 20 64
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Campus Kalundborg, Rynkevangen, 4400 Kalundborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/218bb5c4-57aa-4c67-b5c0-08ba05d69773