BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi mangler en ny kollega i vores personalerestaurant hos Novo Nordisk i Kalundborg. Så brænder du for at blive en del af en større familie med gode muligheder for udvikling, så er det dig, vi mangler.
Sådan er din nye arbejdsplads
I køkkenet er vi 3 servicemindede og kreative kolleger. Vi har et højt serviceniveau, vi hjælper hinanden, har en god hold-ånd – vi kæmper altid for at blive bedre, at yde vores bedste for gæsten. Vi har en god tone og et godt humør. Vi elsker at lave god mad og glæder os hver dag til at give vores ca.120 spisende gæster en god oplevelse.
Du brænder for både mad og service
Du ved, at god kvalitet giver smagen et ekstra løft. Bæredygtighed og økologi er vejen frem, hvis man spørger dig. Du ser frem til at glæde de samme gæster med variation, ny smag, inspiration og sund mad – hver dag!
Hvad indebærer sådan et job…
Glæd dig til et anderledes job med plads til familie:
- Opvask, bordaftørring m v
- Ad hoc opgaver i kantinen, opfyldning m.m
- Blæksprutte
Hvem er du og hvad står du for?
Det er naturligt for dig at omgås vores kunder og har fokus på at hjælpe dem og sørge for de aldrig mangler noget på buffeten. Da du bevæger dig meget rundt blandt brugerne af vores personalerestaurant er det vigtigt, at du kan begå dig på dansk. Erfaring med arbejde i kantine eller catervirksomhed vil være en fordel.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en fast stilling med gode kolleger, tid til familien samt et godt og sikkert arbejdsmiljø.
Din lønpakke består af
- god grundløn, der reguleres årligt samt tillæg for overarbejde og arbejde på skæve tider
- 7% fritvalgs opsparing, der udbetales 2 gange årligt
- 10% firmabetalt pension
- firmabetalt sundhedsordning.
Vi har personaleforening, der tilbyder masser af arrangementer, personalefester og rabatordninger. Vi stiller en kommunikationsapp til rådighed, hvor du og dine kolleger kan inspirere hinanden, og hvor vi løbende holder dig opdateret på, hvad der sker i virksomheden.
Din arbejdstid udgør 37 timer om ugen og mødetiden er mandag til torsdag kl. 06.30 - 14.30 og fredag kl. 06.30 - 14.00
Tiltrædelse: efter aftale
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Din ansøgning:
Du søger jobbet ved at klikke på "Søg stillingen" i kolonnen til højre i denne annonce. Ansøgninger behandles løbende, og der indkaldes til samtaler efterhånden som ansøgningerne modtages.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Compass Group Danmark A/S, Rued Langgaards Vej, 2300 København S
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5930400