Om jobbet
Leder du efter en attraktiv mulighed for at være med til at udvikle et nyt administrativt fællesskab i Kalundborg Kommune?
Kan du se dig selv i en rolle, hvor du både har egne faglige opgaver og samtidig bidrager til at skabe overblik, koordinering og sammenhæng på tværs af organisationen?
Så er det måske dig, vi søger som fagkoordinator til Det Administrative Fællesskab i Vej, Ejendom og Affald (VEA).
Det Administrative Fællesskab understøtter VEAs fire afdelinger: Rengøring, Teknisk Drift og Service, Vej og Park samt Anlæg og Affald.
Fællesskabet arbejder med økonomi, personaleadministration, ledelsesunderstøttelse og udvikling af administrative processer på tværs af afdelingerne.
StillingsprofilSom fagkoordinator har du ikke personaleansvar, men du har en central rolle i forhold til at skabe overblik, koordinere opgaver og bidrage til prioriteringen af opgaveporteføljen i Det Administrative Fællesskab.
Rollen består af en kombination af faglig opgaveløsning, koordinering og udvikling. Du bliver et vigtigt bindeled mellem kolleger og ledelse og får stor frihed til at planlægge og tilrettelægge arbejdet i samarbejde med fællesskabets øvrige medarbejdere.
Dine opgaver omfatter blandt andet:
- budgetopfølgning og økonomistyring
- bogføring og økonomisk rapportering
- personaleadministration og lønaftaler
- sygefraværsopfølgning
- tidsregistrering og digitale arbejdsgange
- notater, analyser og ledelsesunderstøttelse
- koordinering og udvikling af administrative processer.
Derudover skal du være med til at sikre kvalitet, fremdrift og sammenhæng i opgaveløsningen samt bidrage til udviklingen af fælles arbejdsgange og processer.
Derfor skal du vælge osVi tilbyder et selvstændigt og alsidigt job med stor indflydelse på både opgaver og udviklingen af Det Administrative Fællesskab. Du får fleksible arbejdsforhold, mulighed for hjemmearbejde og gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Vi har mange opgaver og en hverdag med høj aktivitet, men vi prioriterer samarbejde, sparring og en uformel omgangstone højt. Vi lægger vægt på, at opgaverne løses i fællesskab, og at beslutninger træffes på et fagligt og oplyst grundlag.
Din profilDu arbejder struktureret, skaber overblik og trives med at koordinere opgaver og skabe fremdrift. Samtidig er du god til at samarbejde, skabe relationer og finde løsninger i en organisation med mange forskellige interessenter.
Du trives med både selvstændigt ansvar og tæt samarbejde med kolleger og ledelse. Derudover har du interesse for at udvikle processer og arbejdsgange og bidrage til den fortsatte udvikling af fællesskabet.
Vi lægger desuden vægt på, at du
- har en relevant administrativ eller økonomisk uddannelsesbaggrund
- har erfaring med kommunal økonomi
- har erfaring med koordinering og samarbejde på tværs af fagligheder
- har gode formidlings- og samarbejdsevner
- har kendskab til økonomisystemer og digitale værktøjer
- arbejder systematisk og tager ansvar bidrager til det gode humør og fællesskab på arbejdspladsen.
Lønnen ligger som udgangspunkt i intervallet 35.000 – 45.000 pr. måned og aftales ud fra din erfaring og dine kompetencer indenfor overenskomstens rammer. Pension og øvrige vilkår følger overenskomsten. Der er tale om en fast stilling, der er normeret til 37 timer pr. uge med mulighed for at tilrettelægge arbejdstiden inden for kommunens flextidsordning, ligesom der er åbenhed for aftaler om hjemmearbejdsdage.
Herudover vil der være mulighed for at vælge en fleksibel fire-dages arbejdsuge.
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt og senest den 1. november 2026.
Arbejdsstedet er på Kalundborg Rådhus, Holbækvej 141B, 4400 Kalundborg.
Vi er en røgfri arbejdsplads.
Kalundborg kommune har en bosætningskonsulent, der meget gerne hjælper, hvis du ønsker at flytte til kommunen. Kommunen har også et samarbejde med erhvervslivet i forhold til at hjælpe en eventuelt medflyttende partner i job.
Hvis du vil vide mereHar du spørgsmål til jobbet er du meget velkommen til at kontakte Områdechef for Vej, Ejendom og Affald Lone Himmelstrup, på telefon 20 54 08 39 eller Afdelingsleder for Anlæg og Affald, Niels Peter Hansen, på telefon 23 48 20 19.
AnsøgningAnsøgning med relevante bilag sendes elektronisk via kommunens jobportal senest mandag den 14. september 2026.
Vi afholder 1. samtale fredag den 18. september 2026 og en eventuel 2. samtale onsdag den 23. september 2026.
Om osI Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.
Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 48.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.
Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Gotokalundborg lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast og vodcast
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
----------
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kalundborg Kommune, Holbækvej, 4400 Kalundborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/93f15d49-f12a-4dc3-b08a-3928f85a81e3