28 timer om ugen – 7-7-ordning – tiltrædelse 1. oktober 2026 eller efter aftale
Efter mange gode år på Bregninge Plejecenter har vores faste nattevagt valgt at gå på pension. Derfor søger vi nu en ny kollega, som har lyst til at tage over og blive en fast del af vores hus.
Har du ro i maven, når resten af huset sover? Er du fagligt stærk, omsorgsfuld og god til at skabe tryghed – også når natten kræver, at du kan bevare overblikket og handle selvstændigt?
Så er det måske dig, vi søger.
Hvem er vi?Bregninge Plejecenter er et mindre og hyggeligt plejecenter med 31 boliger, hvor nærvær, tryghed og livskvalitet er en vigtig del af hverdagen.
Hos os skal der være plads til både faglighed og hjertevarme. Vi tror på, at den gode ældrepleje skabes i relationerne – med beboerne, de pårørende og hinanden.
Vi er et hus, hvor vi løfter i flok, hjælper hinanden og har en kort vej fra idé til handling. Vi ønsker et arbejdsmiljø, hvor der er plads til at stille spørgsmål, tænke højt og bidrage til udviklingen af vores fælles praksis.
Om stillingenVi søger en uddannet social- og sundhedsassistent til en fast stilling i nattevagt på 28 timer om ugen i en 7-7-ordning.
Som nattevagt har du en vigtig rolle i at skabe en rolig og tryg nat for vores beboere. Du arbejder selvstændigt og skal kunne bevare overblikket, prioritere opgaverne og reagere fagligt på ændringer i beboernes tilstand.
Samtidig er du en vigtig del af den samlede indsats omkring beboerne, og derfor vægter vi et godt samarbejde og en god overlevering mellem dag-, aften- og nattevagter.
Dine opgaver vil blandt andet være:- At skabe tryghed, ro og nærvær for beboerne gennem natten
- At varetage pleje- og sundhedsfaglige opgaver med udgangspunkt i den enkelte beboers behov
- At observere og reagere på ændringer i beboernes tilstand
- At dokumentere relevant og fagligt
- At samarbejde med kolleger på tværs af vagtlag og faggrupper
- At bidrage til kontinuitet og kvalitet i beboernes samlede forløb
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet social- og sundhedsassistent
- Trives med ansvaret og selvstændigheden i en nattevagt
- Har et godt fagligt overblik og kan prioritere, når flere ting sker på én gang
- Møder beboerne med respekt, omsorg og nysgerrighed
- Er stabil og ansvarsbevidst
- Er en god kollega, der bidrager positivt til samarbejdet
- Tør spørge, reflektere og bringe din faglighed i spil
- Har lyst til at være med til at udvikle vores pleje og vores arbejdsplads
For os er det vigtigt, at du ikke kun ser opgaverne – du ser mennesket bag.
Hvad kan vi tilbyde dig?Hos os får du:
- En fast stilling på 28 timer om ugen i en 7-7-ordning
- En arbejdsplads, hvor faglighed og omsorg går hånd i hånd
- Gode og engagerede kolleger
- Mulighed for faglig sparring og udvikling
- Et arbejdsmiljø med åbenhed, ærlighed og plads til refleksion
- Mulighed for at tage ansvar og få indflydelse på hverdagen
- Et mindre plejecenter, hvor vi kender hinanden, og hvor din indsats bliver set og værdsat
Vi arbejder hele tiden på at udvikle vores praksis og skabe de bedste rammer for både beboere og medarbejdere. Derfor leder vi også efter dig, der har lyst til at være nysgerrig sammen med os og bidrage med dine erfaringer og idéer.
Har du lyst til at blive en del af Bregninge?Ansøgningsfristen er den 15. september 2026.
Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.
Vil du vide mere?Har du spørgsmål til stillingen, eller har du lyst til at høre mere om os og hverdagen på Bregninge Plejecenter, er du meget velkommen til at kontakte:
Afdelingsleder Janni Lyngholm på telefon 21553067
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde vores nye nattevagtskollega velkommen på Bregninge Plejecenter.
I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.
Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 48.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.
Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Gotokalundborg lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast og vodcast
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
----------
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kalundborg Kommune, Holbækvej, 4400 Kalundborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/257cb62b-4b7c-4dce-a1cc-7a50b852ae22