Forpagtningen af Restaurant Bispegården, Adelgade 6b, 4400 Kalundborg, er ledig til overtagelse hurtigst muligt.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet

Restauranten er beliggende i hjertet af Kalundborgs Middelalder-Højby. Højbyen er Kalundborgs historiske middelalderbymidte med landets største koncentration af middelalderhuse. I centrum af det hele troner Kalundborgs unikke femtårnede middelalderkirke, og i hver ende af Højbyen ligger ruinerne af Kalundborg borg og Kalundborg slot.

De snævre gader, den høje placering med udsigt og de unikke bygninger giver tilsammen et unikt helhedsindtryk med en atmosfære, der gør Højbyen helt speciel.

Restauranten råder over en lys og luftig spisesal, et aflukket selskabslokale og Bispekælderen med mulighed for afholdelse af større arrangementer. Endvidere er der mulighed for udeservering mod Højbyens hovedgade og i Bispehaven, som er et lukket gårdrum.

Din profil

Det forventes, at forpagteren som minimum holder åbent ved større kulturevents i Kalundborg, såsom ved byfest, kulturnat, korsridderfestival samt øvrige større arrangementer. Endvidere at der holdes åbent i forbindelse med ferniseringer i Bispegårdens udstillingslokaler.

Ved udvælgelse af forpagter, lægges der vægt på følgende kriterier:

  • Nytænkende i forhold til at skabe et bæredygtigt koncept til fastholdelse og udvikling af Bispegården som spisested
  • Motivation for at aktivere Højbyen og dens aktiviteter som en samlet attraktion i samspil med hele Kalundborg og dens indbyggere og hverdagslivet her
  • Erfaring med drift af tilsvarende virksomhed

Hvis du vil vide mere

For forpagtningsaftalens indhold, oplysning for omsætningsmuligheder samt udkast til forpagtningsaftale og tro og love-erklæring mv. kan Kulturchef Jane Hald Christiansen kontaktes på tlf. 29 46 81 53.

Forpagter skal fremsende tro og love-erklæring.

Ansøgning

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Om os

Kalundborg er en kommune i vækst.

Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Novo Nordisk har for nylig offentliggjort, at de frem mod 2027 vil investere 17 mia. i deres produktionsanlæg i Kalundborg. Senest har Chr. Hansen og AP Terminals etableret sig i Kalundborg og flere virksomheder er på vej. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.

Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.

Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed.

Kalundborg Kommune har lanceret en podcastserien "Karriere på Kalundborgsk". I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg Kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.

Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID/NemID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID/NemID. Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kalundborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kalundborg Kommune, Holbækvej, 4400 Kalundborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.aplitrak.com/?adid=QWRtaW4uS2FsdW5kYm9yZy4xNzQ4OC4xMDYxM0BrbWQuYXBsaXRyYWsuY29t

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885136

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet