BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Friske og mødestabile vikarer med lyst til leg og kreative aktiviteter med nysgerrige og glade børn søges!
Vi søger hurtigst muligt vikarer til Børnehuset Buldervang, Lupinvejens Børnehave, Vuggestuen Labyrinten, Børnehuset Østgården, Svebølle Børnehus og Snertinge Børnehus i Område Midt.
Om du er ung eller gammel, betyder ikke noget, blot du har lyst til leg og nærværende stunder med børnene, og kan se dig selv i en hverdag med fokus på børnenes leg, læring og udvikling i pædagogiske læringsmiljøer.
Område Midt består af seks børnehuse og en dagplejegruppe. I Område Midt er vi optagede af høj kvalitet i vores dagtilbud, herunder etablering og understøttelse af læringsmiljøer, hvor børn og medarbejdere trives, og hvor nysgerrighed, trivsel, leg og glæde præger hverdagen.
Hvis det er noget for dig, så skynd dig at sende en ansøgning. Vi vil afholde samtaler løbende.
Yderligere information kan fås hos områdeleder Mette Theisen på telefon 2328 3810.
Om os
Kalundborg er en kommune i vækst.
Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Novo Nordisk har for nylig offentliggjort, at de frem mod 2027 vil investere 17 mia. i deres produktionsanlæg i Kalundborg. Senest har Chr. Hansen og AP Terminals etableret sig i Kalundborg og flere virksomheder er på vej. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.
Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.
Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed.
Kalundborg Kommune har lanceret en podcastserien ”Karriere på Kalundborgsk”. I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg Kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.
Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
----------
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID/NemID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID/NemID. Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Borgerservice, Klosterparkvej, 4400 Kalundborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5948446