Frivillighedskonsulent i Kalundborg Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Jobnummer: 326.0081962804240

Om jobbet

Har du lyst til at præge frivillighedsarbejdet i Kalundborg Kommune? Vil du gøre en forskel for de mange frivillige foreninger på Ældre- og Sundhedsområdet? -er du måske vores nye konsulent til frivillighedsområdet i Ældre- og Sundhedsområdet i Kalundborg Kommune.

Om jobbet og din profil

Som konsulent for frivillighed skal du først og fremmest være brobygger. Du skal være med til at understøtte og facilitere, at vi sammen lykkes i samarbejdet med de mange gode frivillige foreninger i Kalundborg Kommune. Det er vigtigt, at vi sammen har god dialog med og viden om de frivillige foreninger i byen.

Du skal bl.a. varetage kommunens administration af servicelovens §18 tilskud til frivilligt socialt arbejde. Din centrale rolle på frivilligområdet betyder, at du vil være i kontakt med foreninger og borgere eksternt såvel som relevante medarbejdere og chefer samt politisk niveau indadtil i organisationen. Du vil blive projektleder for flere af kommunens årlige arrangementer.

For at besidde jobbet er det vigtigt, at du trives i en travl hverdag med mange bolde i luften. Du kommer til at arbejde på tværs af faglige og organisatoriske grænser, og skal kunne navigere og se løsninger i spændingsfeltet mellem kommune og civilsamfundet. Du vil få en alsidig hverdag med mange forskellige opgaver på tværs af områder og skal være opdateret på den nyeste viden om frivillighed og samskabelse.

I jobbet lægger vi stor vægt på, at du:

  • Er tillidsvækkende og god til at netværke.
  • Kan agere i en politisk styret organisation.
  • Kan arbejde selvstændigt og har et stort drive.
  • Besidder gode kommunikative evner på skrift og tale.
  • Har erfaring med frivillig socialt arbejde og gerne som koordinator eller lignende.
  • Du har gode formidlingskompetencer og sætter kvalitetsmæssige høje krav til dig selv og dine resultater.
  • Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så afgørende, men du kunne eventuelt have erfaring for ledelse, som du ønsker at bringe i spil på en ny måde.

Det er desuden en fordel, hvis du har flair for at arbejde i Excel og godt kan lide struktur og systemer. Ligeledes skal du være i stand til at skifte mellem forskellige roller, bla. som myndighed, foreningernes kontaktperson, brobygger, idéudvikler og eventmager.

Det er en forudsætning, at du har kørekort kategori B for varetagelse af stillingen.

Derfor skal du vælge os

Vi tilbyder en fast stilling på en arbejdsplads, hvor du får rig mulighed for at udvikle og styrke dine kompetencer, samtidig med at du får en bred palette af dygtige samarbejdspartnere i og uden for kommunen.

Du bliver blandet andet kollega med dygtige konsulenter indenfor sundhed og forebyggelsesområdet og ældreområdet. Afdelingens opgaver er af mange karakterer alt fra IT- implementeringsopgaver, udviklingsopgaver inden for ældre- og sundhedsområdet, politisk understøttelse af Ældre- og Sundhedsudvalget samt understøttelse af strategiske indsatser på tværs af organisationen samt frivillighedsområdet.

Vi kan tilbyde en stilling med en stor mængde af frihed, hvor du i høj grad selv kan få lov at tilrettelægge din hverdag og med mulighed for hjemmearbejde, når det passer til opgaveløsningen.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Løn afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen er på fuldtid og ønskes besat fra den 1. februar 2024.

Hvis du vil vide mere

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte Leder af Sundhed og Udvikling, Linda Frehr Holm 29134438 eller på lfho@kalundborg.dk.

Ansøgning

Ansøgningsfrist er den 14. december 2023. 

Samtaler afholdes i uge 51.

Ansøgning sendes via knappen "Send ansøgning".

Om os

Kalundborg er en kommune i vækst.

Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Novo Nordisk har for nylig offentliggjort, at de frem mod 2027 vil investere 17 mia. i deres produktionsanlæg i Kalundborg. Senest har Chr. Hansen og AP Terminals etableret sig i Kalundborg og flere virksomheder er på vej. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.

Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.

Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed.

Kalundborg Kommune har lanceret en podcastserien "Karriere på Kalundborgsk". I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg Kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.

Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID. Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=5fd9e53a)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kalundborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kalundborg Kommune, Holbækvej, 4400 Kalundborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5949802

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet