Høng Skole søger matematiklærer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet

Kan du undervise i matematik på 1.-6. klassetrin og vil du udfolde dig på en skole i god udvikling, der er et omdrejningspunkt i Høng by, så kig med her.

Vi søger en lærer, der vil være en del af Høng Skoles indskoling og mellemtrin og vil være med til at føre vores elever sikkert igennem i deres første, men meget vigtige start i skolen. Vi har en lærerstilling, hvor vi har flere matematikhold, der mangler dig som styrmand.

Din profil

Du skal have erfaring med at undervise 1.-4. klasse i matematik og du skal have linjefag i faget. Andre fag, du måske også underviser i, og som vi på sigt kommer til at efterspørge, er dansk (indskolingen) natur/teknologi, musik og madkundskab.

Derfor skal du vælge os

Du indgår i vores indskolingsteam, som overtager eleverne efter børnehaveklassen og som giver dem en succes med skolestarten. Du underviser eleverne bl.a. i matematik. Du skaber trygge rammer og gode sociale spilleregler.

På Høng Skole er der højt til loftet, og mange beslutninger træffes i dialogen med medarbejderne. Hvis du er vores nye kollega, får du en klassisk lærerrolle. Det vil sige, at du har stor frihed til at planlægge og gennemføre din undervisning inden for de givne rammer. Du bliver samtidig del af et lærerkollegie med stor erfaring, så du har altid gode kolleger at sparre med og/eller læne dig op ad.

Vi prioriterer synlig ledelse i udviklingen af fagene, og i de udfordrende elevsager sidder lederen for bordenden, ligesom du har mulighed for sparring med PPR og inklusionsvejledere, når der er udfordringer i klassen. Vi har uddannede vejledere, som deltager i undervisningen.

Du kan derudover se frem til en god dialog med en positiv forældrekreds, der ønsker at samarbejde omkring deres børns skoleliv.

I indskolingen er der brug for en opgradering af IT i undervisningen. Vi har derfor en forventning om, at du også vil indgå i dette arbejde. Samtidig har du også god støtte i vores matematikbogssystem.

På Høng Skole er vi ambitiøse på elevernes vegne og vi sætter en ære i at balancere mellem børnenes læring og trivsel i skolen. Derfor er det vigtigt, at du er dygtig til at danne relationer til eleverne samtidig med, at du er en kompetent og venlig klasserumsleder.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst

Hvis du vil vide mere

Har du spørgsmål, eller vil du se skolen, er du meget velkommen til at kontakte souschef Pernille Kjellberg på 5144 2416 eller skoleleder Peter Brandt på 5144 2402 eller på mailadresse petb@kalundborg.dk

Ansøgning

Ansøgningsfristen er 4. januar 2024 og vi afvikler samtalerne umiddelbart efter.

Om os

Kalundborg er en kommune i vækst.

Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Novo Nordisk har for nylig offentliggjort, at de frem mod 2027 vil investere 17 mia. i deres produktionsanlæg i Kalundborg. Senest har Chr. Hansen og AP Terminals etableret sig i Kalundborg og flere virksomheder er på vej. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.

Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.

Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed.

Kalundborg Kommune har lanceret en podcastserien ”Karriere på Kalundborgsk”. I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg Kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.

Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID/NemID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID/NemID. Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kalundborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Borgerservice, Klosterparkvej, 4400 Kalundborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5961765

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet