BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
BRÆNDER DU FOR AT VÆRE MED TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR UNGE
Har du lyst til at indgå i et team med gode og ambitiøse kollegaer? kan du lide at have mange bolde i luften i et til tider højt tempo og brænder du for at gøre en forskel for unge, så er det måske dig, vi søger?
Vi er i gang med en spændende udviklingsproces, og fokuserer på at skabe en forandring for de unge i Kalundborg Kommunes Jobcenter – afdeling Ung og Uddannelse ved at understøtte de unge med indsatser til at kunne komme i uddannelse eller job.
Vi søger derfor en ny kollega med flair og blik for den professionelle jobformidling af unge.
Ud over denne stilling, søger vi også 3 andre kollegaer til Ungeområdet i Kalundborg Kommunes Jobcenter – afdeling Ung og Uddannelse. Vi søger en Rådgiver til Unge- og STU-vejledning, en Rådgiver til beskæftigelsesområdet samt en KUI-kontaktperson. Du kan se opslagene på vores hjemmeside.
Din profil
Din profil
Vi leder efter en kollega, der:
- er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
- har en anerkendende tilgang til de unge
- har erfaring med virksomhedskontakt
- har energi og redskaber til at etablere relationer med unge i sårbare situationer
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Afdække og udvikle den unges kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet/ uddannelse.
- Motivere og støtte den unge i at tage ansvar for egen forsørgelse
- Administrative opgaver med dokumentation i vores fagsystemer herunder udarbejdelse af beskrivelser af de beskæftigelsesrettet tiltag
- Jobformidling af åbne jobordre
- Virksomhedskontakt med henblik på at finde match til vores unge
- Løbende at afholde opfølgning med de unge og virksomhederne med henblik på progression i sagerne.
Forventninger og kvalifikationer:
- At du har erfaring med udarbejdelse af virksomhedsrettet beskrivelser
- At du har erfaring med IT-systemet FASIT og VITAS
- At skabe en tillidsfuld og personlig kontakt til virksomhederne og de unge
- At agere som professionelt bindeled mellem Jobcentret og virksomhederne
- En coachende og empowerment orienteret tilgang
- At kunne arbejde selvstændigt og samtidig være en teamplayer
- At have mange bolde i luften og bevare overblik og systematik i en travl arbejdsdag
- At du kan lide at arbejde selvstændigt og i lige så høj grad tværfagligt
- At du har gode samarbejdsevner – internt og eksternt
- At du er fleksibel og omstillingsparat
- At du kan prioritere og bevare overblikket, i en til tider stresset og omskiftelig hverdag
- At du har godt humør og overskud, samt kan bidrage til et godt arbejdsmiljø
Derfor skal du vælge os
Ung og Uddannelse er en afdeling, som prioriterer fælles faglig udvikling og viden. Vi er en afdeling, som i fællesskab er i gang med at sætte stærkere retning på ungeområdet.
Arbejdet med unge er højt prioriteret i Kalundborg Kommune, og samtidig med en kommune i vækst, er der store muligheder for de unge i kommunen, både uddannelses- og jobmæssigt.
Du vil få en høj grad af indflydelse på opgaverne.
Du bliver en del af Afdeling Ung og Uddannelse, hvor vi er 25 ansatte, som arbejder indenfor beskæftigelsesområdet med myndighedsopgaver, jobformidling, tidlige og forebyggende indsatser, kontaktpersonsopgaver, uddannelsesvejledning efter grundskolen og STU-vejledning. Den Kommunale Ungeindsats (KUI) er forankret i afdelingen og der er stort fokus på tværgående samarbejde og indsatser.
Løn og ansættelsesvilkår
Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte koordinator Lene Henriksen på tlf. 59 53 42 53 eller afdelingsleder Lone Nielsen tlf. 3021 2310.
Ansøgning
Ansøgningsfrist er den 6. november 2023.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 20. november 2023.
Om os
Kalundborg er en kommune i vækst
Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Novo Nordisk har for nylig offentliggjort, at de frem mod 2027 vil investere 17 mia. i deres produktionsanlæg i Kalundborg. Senest har Chr. Hansen og AP Terminals etableret sig i Kalundborg og flere virksomheder er på vej. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.
Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.
Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed.
Kalundborg Kommune har lanceret en podcastserien ”Karriere på Kalundborgsk”. I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg Kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.
Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
----------
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID/NemID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID/NemID. Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Borgerservice, Klosterparkvej, 4400 Kalundborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5930364