Kirke Helsinge Børnehus søger en ny pædagog

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet

Fantastiske børn, søger fantastisk pædagog

Kirke Helsinge Børnehus søger en ny pædagog

Da en af vores nuværende pædagogmedhjælpere går af på pension, søger vi en pædagog/pædagogisk assistent der vil være med til at skabe en tryg og spændende hverdag i vuggestuen på 30 timer.

Arbejdstiden vil primært være i tidsrummet kl.06.00-16.30 med et aftenmøde om måneden.

Vi er en landsbymodel bestående af børnehave, vuggestue, skole og SFO beliggende i Kirke Helsinge by i den sydlige del af Kalundborg Kommune, tæt på Slagelse. Landsbymodellen består af en fællesbestyrelse, repræsenteret af forældre, medarbejdere og ledelse fra børnehus og skole/SFO-delen. Vi arbejder med tidlig indsat og vægter ligeledes et godt samarbejde med forældre og andre fagprofessionelle fra PPR højt. Der arbejdes med sprogtrappen, og der udarbejdes handleplaner ift. indsatser for børnene, samt månedsplaner for hele grupper af børn på de to stuer.

Børnehuset er normeret til 10 vuggestuebørn og på nuværende tidspunkt, 24 børnehavebørn.

Din profil

Vi søger en pædagog som er:

  • Stærk i den styrkede pædagogiske læreplan.
  • Har øje for det gode pædagogiske læringsmiljø
  • Er anerkendende i sin tilgang til børn, forældre og kollegaer
  • Har let til grin og smil 😊
  • Har gode kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt, og kan arbejde selvstændig med en læringsgruppe

Derfor skal du vælge os

Vi er en mindre personalegruppe, som består af 7 medarbejdere. Vi arbejder målrettet på at have en stabil og forudsigelig hverdag, som tager udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan, hvor vi b.la. er i gang med at implementere Friends Resilience i Børnehuset. Vores kerneopgave er at vores børn trives i sunde og udviklende læringsmiljøer og vi vægter samarbejdet med deres forældre højt.

Vi har en uformel omgangstone og høj involvering af medarbejdergruppen i den daglige drift og planlægning.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere

For yderlige oplysninger kontakt Børnehave- og SFO leder, Pauli Pedersen på tlf. 20203533.

Ansøgning

Ansøgningsfrist: D. 26. november. Vi afholder samtaler i uge 48

Ansættelse: senest 1. februar.

Vi glæder os til samarbejdet med dig😉

Om os

Kalundborg er en kommune i vækst.

Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Novo Nordisk har for nylig offentliggjort, at de frem mod 2027 vil investere 17 mia. i deres produktionsanlæg i Kalundborg. Senest har Chr. Hansen og AP Terminals etableret sig i Kalundborg og flere virksomheder er på vej. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.

Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.

Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed.

Kalundborg Kommune har lanceret en podcastserien ”Karriere på Kalundborgsk”. I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg Kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.

Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID/NemID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID/NemID. Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kalundborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Borgerservice, Klosterparkvej, 4400 Kalundborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5944813

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet