BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Vi søger en kreativ ildsjæl, som er uddannet pædagog. Stillingen er på 37 timer/uge pr. 1/4-2024. Stillingen er både i skoledelen og vores SFO.
Vi er en skole med ca. 270 børn. Skolen er placeret i Svebølle med omkringliggende grønne områder, der indbyder til aktivitet og udeliv.
Skoleglæde, Læringsglæde, fællesskab og ansvar er vigtige værdier i vores daglige arbejde med børnene - dette krydret med et godt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet, humor og gode arbejdskollegaer.
Din profil
Vi søger en pædagog, der:
- Ser det unikke i det enkelte barn og har blik for muligheder frem for begrænsninger.
- Du brænder for at gøre børn livsduelige.
- Du kan bidrage med pædagogisk og faglig udvikling omkring inkluderende fællesskaber.
- Du bidrager til det gode arbejdsmiljø med en god portion humor
I skoletiden har du timer sammen med enten en lærer eller selvstændigt står for understøttende undervisning, som I sammen i SFO-teamet forbereder i jeres fælles forberedelse.
Om eftermiddagen skal du sammen med dine kollegaer være med til at skabe rammerne for vores børn gennem spændende, kreative og sjove aktiviteter – som giver vores børn den bedste afslutning på skoledagen.
Derfor skal du vælge os
- En dejlig mangfoldig børnegruppe
- Fokus på læringsfællesskaber hvor børn motiveres, begejstres og lærer nyt
- Betydningsfulde voksne, der viser vejen for alle vores bøn
- En udviklingsorienteret skole med dygtige kollegaer, der tør gå foran
- Tæt samarbejde i teams med både lærere og pædagoger
- Et værdigrundlag, hvor det centrale er, at alle lykkes.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du vil vide mere
Kontakt viceskoleleder Maria Neill, tlf. 21597623, hvis du vil vide mere.
Ansøgning
Ansøgningen sendes via link, så vi har den senest den 22. februar i 2024.
Om os
På Svebølle Skole er vi ca. 270 elever og 40 ansatte. Vi er placeret i gode fysiske rammer centralt i Svebølle by. Skolen har siden 1954 været solidt forankret i lokalmiljøet og er rig på traditioner, men samtidig også visionær og fremtidsskabende. Skolens ledelse er tæt på hverdag, og prioriterer den formelle kontakt og det afslappede samvær med medarbejderne, eleverne og forældrene højt. Svebølle Skole er en arbejdsplads, hvor man er i øjenhøjde, og hvor humor og trivsel er et vigtigt element i hverdagen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Borgerservice, Klosterparkvej, 4400 Kalundborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5987277