BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
BRÆNDER DU FOR AT VÆRE MED TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR UNGE
Har du lyst til at indgå i et team med gode og ambitiøse kollegaer? kan du lide at have mange bolde i luften i et til tider højt tempo og brænder du for at gøre en forskel for unge, så er det måske dig, vi søger?
Vi er i gang med en spændende udviklingsproces, og fokuserer på at skabe en forandring for de unge i Kalundborg Kommunes Jobcenter – afdeling Ung og Uddannelse ved at understøtte de unge med indsatser til at kunne komme i uddannelse eller job.
Vi søger derfor en ny kollega som KUI-kontaktperson, som med en professionel tilgang skal understøtte særligt sårbare unge i overgangen til ungdomsuddannelse samt at fastholde dem.
Ud over denne stilling, søger vi også 3 andre kollegaer til Ungeområdet i Kalundborg Kommunes Jobcenter – afdeling Ung og Uddannelse. Vi søger en Rådgiver til Unge- og STU-vejledning, en Rådgiver til beskæftigelsesområdet samt en Jobformidler. Du kan se opslagene på vores hjemmeside.
Om stillingen
Den kommunale ungeindsats (KUI) skal sikre, at der sker en koordinering af den samlede ungeindsats i kommunen på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen med det formål, at gøre alle unge under 25 år parat til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse – i Kalundborg omfattes unge op til 29 år. Hensigten er at skabe en bedre overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse og samtidig sikre, at den unge møder kommunen som én samlet instans på tværs af de kommunale områder og kompetencer.
Stillingen er forankret i Jobcentret og der arbejdes ud fra en netværksmodel med et forpligtende samarbejde mellem de 4 fagcentre og hvor Jobcentret har det koordinerende ansvar ift. KUI-samarbejdet.
Din profil
Vi leder efter en kollega, der:
- Har gerne indgående kendskab og erfaring med unge-målgruppen
- Har en pædagogisk, socialfaglig, eller en anden relevant uddannelse.
- har en anerkendende tilgang til de unge og deres familier
- har erfaring i at arbejde med uddannelsesrettede indsatser for unge.
- har brede kompetencer i forhold til arbejdet med de unge og som kan støtte unge i Kalundborg i at realisere deres uddannelsesplan.
- er god til at motivere og guide de unge og bringe dem videre i uddannelse eller job, sikre den gode overgang til uddannelse/job og at den unge fastholdes heri.
- du har stærke samarbejdsevner og er dygtig til relationsarbejdet og tør gå nye veje for at få flere unge i uddannelse eller job.
- har erfaring med at samarbejde på tværs af fagligheder.
Dine primære arbejdsopgaver vil være
- Rådgive, vejlede samt motivere de unge i forhold til opstart og fastholdelse i uddannelse eller job.
- Understøtte den unge til at få struktur på hverdagen, fx møde til tiden, overholde aftaler, kost mv.
- Understøtte den unge med at håndtere eller få hjælp til konkrete personlige problemer, der udgør en barriere for at komme i uddannelse eller beskæftigelse.
- Understøtte koordinationen af kommunale og andre relevante indsatser.
- Tage med den unge på besøg fx uddannelsesinstitutioner eller virksomheder.
- Deltage i tværfagligt samarbejde.
- Deltage i den løbende udvikling af teamets og kommunens indsatser på ungeområdet.
Forventninger og kvalifikationer
- Kendskab til, eller mod på at lære, lovgivningen på uddannelses-, beskæftigelses- og socialområdet
- Du kan på en empatisk måde indgå i en konstruktiv dialog med vores unge og samarbejdspartnere
- Du formår at samarbejde med både den unge, deres forældre samt andre samarbejdspartnere
- Du er tålmodig, robust og vant til at arbejde med mange bolde i luften på samme tid
- Du er god til klar og tydelig kommunikation - både skriftligt og mundtligt
- Du skal kunne trives i et miljø, hvor der til stadighed foregår udvikling og forandring
- Du er både god til teamsamarbejde og selvstændigt arbejde
- Du har højt humør og god humoristisk sans
Derfor skal du vælge os
Ung og Uddannelse er en afdeling, som prioriterer fælles faglig udvikling og viden. Vi er en afdeling, som i fællesskab er i gang med at sætte stærkere retning på ungeområdet.
Arbejdet med unge er højt prioriteret i Kalundborg Kommune, og samtidig med en kommune i vækst, er der store muligheder for de unge i kommunen, både uddannelses- og jobmæssigt.
Du vil få en høj grad af indflydelse på opgaverne.
Du bliver en del af Afdeling Ung og Uddannelse, hvor vi er 25 ansatte, som arbejder indenfor beskæftigelsesområdet med myndighedsopgaver, jobformidling, tidlige og forebyggende indsatser, kontaktpersonsopgaver, uddannelsesvejledning efter grundskolen og STU-vejledning. Den Kommunale Ungeindsats (KUI) er forankret i afdelingen og der er stort fokus på tværgående samarbejde og indsatser.
Løn og ansættelsesvilkår
Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Hvis du vil vide mere
Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte KUI- og faglig koordinator Lars Bagge på tlf. 21 44 90 78 eller afdelingsleder Lone Nielsen på tlf. 20 31 23 10.
Ansøgning
Frist for modtagelse af ansøgning senest d. 2. november 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 10. november 2023.
Om os
Kalundborg er en kommune i vækst
Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Novo Nordisk har for nylig offentliggjort, at de frem mod 2027 vil investere 17 mia. i deres produktionsanlæg i Kalundborg. Senest har Chr. Hansen og AP Terminals etableret sig i Kalundborg og flere virksomheder er på vej. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.
Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.
Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed.
Kalundborg Kommune har lanceret en podcastserien ”Karriere på Kalundborgsk”. I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg Kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.
Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
----------
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID/NemID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID/NemID. Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Borgerservice, Klosterparkvej, 4400 Kalundborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5930397