BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Kathøj Svallerup skole søger snarest en lærer, der kan undervise primært i 1. - 6. klasse på afdeling Svallerup. Stillingen er en fuldtidsstilling. Vi har brug for en dygtig lærer, der også har interesse for relations- og behandlingsarbejdet.
Din profil
Vi ønsker os: • Du har ikke nødvendigvis erfaring inden for området, men har lyst til afprøve din lærerfaglighed i vores rammer. • Du skal som kollega sætte samarbejdet i højsædet. Både samarbejdet internt på skolen og samarbejdet med forældrene. • Du skal turde møde eleverne både igennem faglighed og som menneske.
Derfor skal du vælge os
Kathøj Svallerup Skole er en velfungerende specialskole, der samtidig fungerer som videnscenter, hvor det er en del af opgaven at understøtte inklusionen i kommunens folkeskoler, gennem vejledning og kurser i relevante specialpædagogiske værktøjer. Skolen er gennemdigitaliseret med PC og digitale tavler samtidig med, at vi også arbejder med bogligt materiale. Du vil få mulighed for en spændende personlig og faglig udvikling i et miljø, hvor vi samtidigt arbejder målrettet og har det sjovt.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende regler og aftaler inklusiv et OBS- og heldagsskoletillæg på ca. 3.000,- om måneden.
Hvis du vil vide mere
Du er velkommen til at lægge en besked hos leder Thomas Wulff 2034 3774 (1. - 6kl.), så du kan blive ringet op og få flere oplysninger.
Ansøgning
Ansøgningen skal være os i hænde senest mandag den 23. oktober kl. 8.00.
Om os
Kathøj Svallerup skole er Kalundborg Kommunes skole/dagbehandlingstilbud, hvor vi har 160 elever, med diagnoser indenfor autisme, ADHD og socio/emotionelle forstyrrelser. Målet med det undervisningsmæssige arbejde er at styrke og forbedre elevernes faglige niveau mest muligt. Vi opdeler eleverne i TEAM-baseret på alderstrin og behandlingsmæssig profil, hvilket betyder at der er TEAM, der har introverte elevtyper og TEAM, der har mere ekstroverte elevtyper. Det er skolens målsætning at skabe et undervisningsmiljø, hvor struktur og forudsigelighed giver grobund for læring, udvikling og selvstændighed. Til hvert klasseteam på 6-8 elever er der som udgangspunkt tilknyttet en lærer og en pædagog. Samarbejdet mellem lærer og pædagog i det enkelte team er en krumtap i hele skolens daglige virksomhed, og vi forventer af alle medarbejdere, at man både kan tage initiativer og tør fejle. Der er løbende supervision af psykolog og andre. Skolen har en positiv forældrekreds, der ønsker at samarbejde omkring deres børns liv og udvikling.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Borgerservice, Klosterparkvej, 4400 Kalundborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5923560