Læreruddannet skolekonsulent til nationalt skoletilbud ved Synscenter Refsnæs

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du motiveret for at prøve dig selv af i et specialpædagogisk undervisningsmiljø for elever med synsnedsættelse og yderligere funktionsnedsættelser? Kan du se dig selv arbejde i et mindre skolemiljø med lav klassekvotient? Er du motiveret for at prøve at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning for elever med synsnedsættelser samt yderligere funktionsnedsættelser? Har du mod på et tæt og tværprofessionelt samarbejde om undervisningsopgaven? Så er her en unik mulighed for at blive en del af skoleområdet på Synscenter Refsnæs. Stillingen

Vi søger en skolekonsulent pr. 1. august 2023.

Stillingen er i teamet, der dækker to af vores skoletilbud – et folkeskoletilbud ”Børneskolen” samt et af vores to STU-tilbud.

Målgruppen består af elever med synsnedsættelse, kombineret med yderligere fysiske og kognitive funktionsnedsættelser.

Elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer ligger til væsentligt under klassetrinnet – typisk fra 9 måneders stadie og til indskolingsniveau.

I indeværende skoleår omfatter de to skoletilbud i alt 8 elever.

De to skoletilbud er en del af skoleområdet, som også omfatter et andet STU- og grundskoletilbud, et efterskolelignende tilbud samt et aktivitets- og samværstilbud.

Medarbejdergruppen på skoleområdet består af i alt 14 medarbejdere, heraf 6 lærere. Lærerne arbejder tæt sammen med det pædagogiske personale, der er med til at understøtte elevernes læring ifm. deres undervisningsaktiviteter samt de sundheds- og plejeopgaver, der er i relation til eleverne.

Vores kerneopgave

Hver eneste dag arbejder vi for at lave en god skole for vores elever. Børneskolen og STU på Synscenter Refsnæs har afgørende betydning for elevernes faglige, sociale og personlige udvikling i forhold til deres forudsætninger for at blive inkluderet i deres videre uddannelsesforløb, ungdoms- og voksenliv.

Vi arbejder med en anerkendende tilgang til eleven med fokus på det, den enkelte elev er god til. Vi bestræber os på, at eleverne bliver så fagligt dygtige, som de kan, samt udvikler sig til at blive så selvstændige og socialt kompetente som muligt, så de får maksimal mulighed for at udøve indflydelse på eget liv. De skal bl.a. lære at forholde sig til deres dagligdag, begå sig i sociale sammenhænge og foretage reelle valg.

Vægten i undervisningen ligger på faglige, konkrete, praktiske og funktionelle aktiviteter og forløb. Undervisningsmiljøet har et stærkt fokus på kommunikation og relationsdannelse gennem strukturerede aktiviteter, hvor gentagelser, rutiner, synskompenserende hjælpemidler og syns- og sansebearbejdninger er i fokus. Undervisningen har fokus på både faglig, social og personlig udvikling, hvor vægtningen varierer fra elev til elev. Derfor indgår der i tilknytning til de faglige fag mange forskellige aktiviteter fx madlavning, sansestimulation og musik.

Opgaverne løses i et tæt samarbejde mellem medarbejdere i Børneskolen og STU, som består af både lærere og pædagogisk personale. Der arbejdes med fokuseret supervision og inddragelse af fagpersoner med viden om elevernes problematikker. Samarbejdet omfatter også botilbuddene på Synscenter Refsnæs, hvor de fleste af eleverne bor, ligesom der samarbejdes med eksterne kommunale samarbejdspartnere.

Hvad søger vi?

Vi søger en lærerudannet skolekonsulent, der kan se sig selv som en del af vores kerneopgave med denne målgruppe af elever. Dette er særligt vigtigt for os:

  • Du har viden om og erfaring med elever med synsnedsættelser
  • Du har viden om og erfaring med elever med multiple funktionsnedsættelser
  • Du er ambitiøs på dine elevers vegne, så de bliver så dygtige, som de kan
  • Du er opsøgende og løsningsorienteret
  • Du skal være tålmodig og kunne håndtere elever, der har multiple funktionsnedsættelser på et lavt kognitivt udviklingstrin
  • Du kan anvende IT som en naturlig og integreret del af undervisningen
  • Du har viden om og kendskab til alternative kommunikationsformer
  • Du har erfaring med observation
  • Du arbejder struktureret og er ansvarsbevidst
  • Du har erfaring med dokumentationsopgaver
  • Du har erfaring med forældresamarbejde og evt. med kommunale samarbejdspartnere (fx UU-vejledere, handicapkonsulenter, sagsbehandlere mm.)
  • Du er en teamplayer og spiller dine kollegaer bedre
  • Du har gode relationelle kompetencer og masser af humor
Hvad tilbyder vi?

Det er spændende, sjovt og udviklende at arbejde i Børneskolen og STU på Synscenter Refsnæs, og ind imellem er det også krævende. Derfor er teamsamarbejde, kompetenceudvikling og fleksibilitet nøgleord hos os. Det betyder bl.a. fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge din undervisning (i samarbejde med dit team) og til at forvalte din forberedelse. Samtidig gør vi os umage med at tage hensyn til de ændringer, der sker i dit liv ift. work-life balance. Derfor kan vi tilbyde dig:

  • Dygtige og engagerede teamkollegaer, der glæder sig til at samarbejde med dig
  • Følordning hos erfarne kollegaer i forhold til at blive klædt på til undervisningsopgaven med målgruppen
  • Et godt arbejdsmiljø med en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden under hensyntagen til undervisning og mødevirksomhed
  • IT-udstyrspakke bestående af personlig bærbar pc og iPad
  • Trivselstiltag fx i form af at du kan gøre brug af Synscenter Refsnæs’ faciliteter (herunder svømmehal, motionsrum, idrætssal, massagestol mm.) og sociale arrangementer (fx DHL-stafet, festlige sammenkomster mm.)

Du vil blive del af et engageret team, som står klar til at tage rigtig godt imod DIG!

Ansøgningsfrist 25.6.2023

Samtaler forventes afholdt 28.6.2023

Ansættelse 1. august 2023

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest og straffeattest til offentligt brug.

Om Synscenter Refsnæs

Synscenter Refsnæs er det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn og unge med synsnedsættelse. Børn og unge, der er optaget i Synsregistret eller opfylder kriterierne herfor, kan gøre brug af tilbuddene. Målgruppen omfatter også børn og unge med yderligere funktionsnedsættelser.

Synscenter Refsnæs er et højt specialiseret tilbud, som arbejder vidensbaseret og tværfagligt med udvikling, læring, trivsel og medborgerskab for målgruppen i et landsdækkende samarbejde.

Tilbuddene omfatter vidensarbejde, specialrådgivning og vejledning, individuel udredning, kursustilbud og gruppeforløb, materialeproduktion, skole, efterskole, STU og botilbud.

Læs mere om Synscenter Refsnæs på vores egen hjemmesideFacebook og LinkedIn

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kalundborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/35708&linkref=18128&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5852407

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet