Markedsføringschef

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Markedschef til innovativ og bæredygtig byggeleverandør
Saint-Gobain Denmark A/S, Gyproc i Kalundborg

Kommerciel markedschef til byggeleverandør med fokus på sikkerhed, sundhed og bæredygtighed

Vil du være med til at gøre verden til et bedre hjem ved at levere innovative, sikre og bæredygtige systemer til letbyggeri? Kan du bidrage til udviklingen af både produkter, sortiment og markeder og samtidig sikre kunderne de rigtige løsninger og virksomheden de rigtige marginer? Så kan du være den markedschef, vi søger til Saint-Gobain Denmark A/S, Gyproc i Kalundborg.

Som markedschef hos Saint-Gobain Danmark, Gyproc får du ansvaret for ledelse af en Senior Engineer med stor erfaring omkring de tekniske forhold i produktsortimentet. Du får ansvar for Market og Product Management inklusiv markedsanalyser, tilbudsvurdering og konkurrentinformation, udvikling af produktsortimentet efter kravene fra markedet og ekstern kommunikation i samarbejde med marketing. Dine nøgleopgaver omfatter udvikling af salgs- og marketingplaner, udvikling af nye salgsværktøjer og -koncepter og sikring af en struktureret og afstemt innovationsproces. I samarbejde med R&D støtter du udviklingen af nye produkter, og du finder og lancerer nye produkter fra søsterselskaberne i Saint-Gobain-koncernen. Du sikrer desuden et øget markedskendskab, f.eks. til konkurrenter og prissætning.

Kvalitetsmaterialer med et stærkt formål

Saint-Gobain er en af verdens førende globale leverandører af byggematerialer og -løsninger. Med fokus på innovation, bæredygtighed og menneskelig trivsel har koncernen et klart overordnet formål: Making the world a better home. Det er helt i tråd med Gyprocs ambition om at levere innovative, sikre, bæredygtige systemer til letbyggeri, som er baseret på 100 % genanvendeligt gips og stål. Gyproc begyndte produktionen i 1972 og er i dag en del af Saint-Gobain Denmark sammen med andre byggebrands som Weber og Isover. I Gyprocs produktion er der, udover sikkerhed og sundhed, fokus på anvendelse af grøn strøm, genindvinding af spildvarme og genbrug af procesvand.

Kommerciel baggrund med teknisk flair og erfaring

Du er kommercielt uddannet BSc i økonomi og afsætning og har gerne en efteruddannelse eller stor flair og erfaring inden for det tekniske område og ledelse. Du behersker dansk, engelsk og IT på et godt niveau og har gerne erfaring med PIM-system, og så bor du inden for en times kørsel fra Kalundborg.  Derudover vil erfaring inden for følgende områder være yderligere plusser: Markedsinformation- og analyser, segmentering, rute-til-marked, SMAP, innovationsprocesser, prissætning og leverancer. Du får mulighed for at bringe dine erfaringer i spil i en virksomhed og en international koncern med stolte traditioner og stærke værdier, hvor kvalitet, bæredygtighed og livskvalitet er nøgleord.

Ansøgning og kontakt

Søg stillingen på POULSEN-job.dk

For yderligere oplysninger kontakt POULSEN på telefon 75 39 34 31. Alle forespørgsler og ansøgninger behandles fortroligt og videresendes kun til virksomheden efter aftale.

Om Saint-Gobain-Denmark A/S, Gyproc

Saint-Gobain er en af verdens førende producenter af materialer og løsninger til byggeriet. Med et stærkt fokus på innovation, bæredygtighed og menneskers trivsel er koncernen, der blev grundlagt i 1665, til stede i 76 lande med 166.000 medarbejdere. Gyproc begyndte sin produktion i 1972 og var fra starten en del af Kalundborg Symbiose, verdens første af sin slags. Symbiosen udmærker sig ved, at den ene virksomheds spildprodukt bliver en ressource for den næste. Gyprocs letbyggeri-systemer er innovative løsninger, der opfylder de funktionelle krav til bygningens lydisolering, akustik, brandbeskyttelse, fugtbeskyttelse og holdbarhed. Gyprocs eksperter hjælper hver dag kunder med at optimere bygningen ud fra funktionalitet, omkostninger og bæredygtighed. Se mere på saint-gobain.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kalundborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

POULSEN ApS, Energivej, 6670 Holsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://app.jobmatchprofile.com/5hg2hx/poulsen/gaqrra/markedsforingschef

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5839062

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet