Mentor søges til Allikelund Gymnasium i Kalundborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Mentor søges deltid til Allikelund Gymnasium i Kalundborg (gerne lærerstuderende eller lignende)
- med flair for matematik i 10. klasse


På Allikelund Gymnasium arbejder vi systematisk med specialpædagogisk støtte (SPS) til elever, der har brug for støtte til at gennemføre deres uddannelse. I den forbindelse søger vi en ny kollega til at være mentor for disse elever samt give en hånd med i matematik i 10. klasse.

I det daglige kan udfordringerne være mange, men typisk er det ordblindhed, diagnoser eller andre specialpædagogiske udfordringer, der gør det sværere for vores elever at gennemføre en uddannelse uden støtte. 

Vi er et gymnasium, som hver dag har fokus på at gøre en forskel for vores elever. Ønsket om, at vores elever lykkes i stort og småt, er vores motivation. Vi søger derfor en kollega, der brænder for det samme.

Som mentor har du bl.a. ansvaret for:

  • at støtte eleven i gennemførelsen af sin uddannelse
  • at være en gennemgående tillidsperson i elevens forløb og sørge for, at den unges netværk i form af familie, kontaktperson mv. inddrages, hvor det er relevant.

Vi søger en medarbejder, der har praktisk pædagogisk erfaring med målgruppen. Det er en fordel, hvis du er ved at tage eller har en uddannelse inden for det pædagogiske område. Derudover kræver mentor-rollen nogle personlige forudsætninger:

  • Du skal have en god situationsfornemmelse
  • Du skal kunne se elevens behov og tale deres ’sprog’, men forblive i mentor-/voksen-rollen
  • Du skal kunne navigere proaktivt i undervisningen – med fokus på elevens behov, men uden at overtage lærerens rolle
  • Du skal kunne arbejde vedholdende og struktureret, og samtidig være fleksibel i en hverdag, hvor tingene hurtigt ændrer sig.

I din ansøgning er vi interesseret i, at du lægger vægt på, hvordan du praktisk arbejder med elevmålgruppen.

Hør mere om jobbet hos:
Mentor Heidi Stjerne, i uge 39 og 40 (tirsdag og onsdag), på 21634804 mellem 12:00 – 15:00.
Læs mere om Nordvestsjællands Erhvervs-og Gymnasieuddannelser på eucnvs.dk og om Allikelund på www.allikelund.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Vi søger en medarbejder, som kan arbejde 15 timer om ugen frem til jul 2023.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning til mail: job@eucnvs.dk, så vi har den senest tirsdag den 10. oktober 2023 kl. 12.00.

Tiltrædelse den 1. november 2023 eller hurtigst muligt.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kalundborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Allikelund Gymnasium, J. Hagemann-Petersens Alle, 4400 Kalundborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5915666

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet